Sankt Nikolaus.

Sankt Nikolaus er skytshelgen for forskellige lande og erhverv, og for Køge Kirke var/er det som som skytshelgen for de sejlende, det vil sige for fiskere og færgefolk og skippere.

Sankt Nikolaus var en græsk biskop som levede omkring år 300 efter Kristi fødsel.
Sankt Nikolaus er også børnenes skytshelgen og beskytter, og er derfor blevet forbilledet for selveste julemanden.

Køge Kirke sommer 2024.

Når solen står ganske bestemt på himlen, kaster den dette himmelske lys ind fra kirkevinduet bag alteret.

"Sct. Nicolai Kirke og Kjøge By".

Denne lille turistvejledning, med undertitlen "En illustreret Vejledning med 30 Billeder", var skrevet af H. P. Hansen og Frederik Opffer, og blev udgivet af F. Hendriksens ”Reproduktions-Atelier’s Forlag” i 1906. At en så lille og beskeden Køge-vejviser blev trykt og udgivet af F. Hendriksen i København, og ikke af en lille lokal bogtrykker, var et kvalitetsstempel af højeste klasse.
Denne lille bog er på 32 sider, med mange små billeder, og hvor teksten fortæller meget om kirken, og for lidt om byen.

Den ene af forfatterne var Frederik Opffer. Han var, da bogen udkom, redaktør på Østsjællands Avis, og han var samtidig forfatter til mange gode "skriverier" om og fra Køge.

Køge Kirke fejrer 700-året 2024.

Mellem den 13. og den 19. maj er der planlagt forskellige arangenmenter i forbindelse med fejringen, og Køge Kirke har lagt det fulde program på Nettet som en pdf-fil.

Køge Kirke fyldte 600 år i 1924.

Før kirkefesten, lørdag den 13. september 1924, fortæller Østsjællands Folkeblad om optakten til festlighederne: Kirkefesten i Køge var placeret fornuftigt i kalenderen, for fredag den 5. september var der afholdt Nordisk bispemøde, i prægtige omgivelser på Vedbygaard ved Ruds-Vedby i nærheden af Sorø, et møde hvor 25 nordiske biskopper var samlet.
Vedbygaard var et oplagt sted for de mange kristne at samles, fordi stedet syv år tidligere var blevet et feriecenter og rekreationssted for Diakonissestiftelsen.
Så efter et behageligt ophold på Vedbygaard, kunne de danske biskopper, samt de af de øvrige skandinaviske biskopper som ville deltage i Køge Kirkes festligheder efter bispemødet, samlet drage videre over til jubilæumsfesten i Køge.
1924 er oppe i automobilens tid, så de mange biskopper blev kørt rundt i biler, imellem deres destinationer. Der var uddelt 1200 adgangskort til siddende gæster, og der var yderligere lavet plads til et par hundrede stående gæster.
På selve dagen var kirken udvendig pyntet med flag, og et kors med elektrisk lys var opsat på Kirketårnet. Og inde var Kirken et lyshav, idet hele 700 kærter var tændte.
Præsterne og biskopper var mødtes i den nye præstegård ved Sygehusvej, og da tiden var inde, vandrede præsteprocessionen ind ad Nørregade til Køge Kirke, anført af kordegn Kristensen, som bar Kirkens vartegn, det nye banner med den trearmede lysestage, på et blåt felt.
Og foruden de deltagende biskopper, som var ankommet fra bispemødet på Vedbygaard, var flere af nabosognenes præster, som var blevet fritaget for tjeneste i deres respektive sognekirker, mødt op.
Og teksten til Jubilæumskantaten, som kirkens egen organist havde komponeret, var blevet trykt i ekstra oplag, og var blevet uddelt.

Senere på dagen, klokken 14.30, var der arrangeret en ekstragudstjeneste, med Køge Kirkes egen præst, pastor Gjørup, som samtidig ville fortælle lidt om kirkens historie.

Afslutningen på festen blev afholdt på Jernbanehotellet klokken 16:30, hvor kirkeminister Niels Peter Lorentsen Dahl, og nogle af biskopperne og præsterne deltog.
Kirkeministeren var jo velkendt her på Østsjælland, idet han havde været præst i Sædder sogn, (som i vore dage er en del af Køge Kommune), før han et halvt årstid forinden kirkefesten her i Køge i 1924, var blevet kirkeminister.

Teksten til Jubilæumskantaten var skrevet af biskop i Aalborg Stift Christian Ludwigs.
Biskop Christian Ludwigs var kendt i Køge, for hans far var blevet begravet på Assistenskirkegården i Køge af pastor Frederik Thorvald Tesch i 1902. Biskoppens fader, Anders Georg Hans Ludwigs, havde før sin død, været værtshusholder på "Hotel Prinsen", som lå på hjørnet af Torvet og Nørregade i Køge.

Kantatens musik var, som tidligere nævnt, komponeret af Køge Kirkes egen organist Karl Bjarnhof.

Den unge blinde Bjarnhof havde overtaget organistembedet 4 år før kirkejubilæet, efter kirkens mangeårige, og meget værdsatte og højt agtede organist Lars Peter Nielsen, som var død den 9. februar 1920. Han havde ved sin død været Køge Kirkes organist de foregående 20 år.
Lars Peter Nielsen blev kun 52 år gammel, og han var en af de mange ofre for Den spanske Syge som havde hærget et par år.

Køge og Ølsemagles menigheder besluttede at opfordre til en indsamling til et mindesmærke over afdøde organist Lars Peter Nielsen.
Det nødvendige beløb blev indsamlet, og mindesmærket blev afsløret ved hans gravsted på Køge nye Kirkegård den 10. februar 1921, hvor pastor Ludvig Christensen holdt en tale.

Lars Peter Nielsens efterfølger, organist Karl Bjarnhof, havde meget at leve op til.
Bjarnhof gav koncerter, og tilbød privat musikundervisning, og opnåede at blive respekteret. Bjarnhofs endelige gennembrud kom da han komponerede og indstuderede musikken til biskop Christian Ludwigs ord i jubilæumskantaten, her til Køge Kirkes 600'års fødselsdag.

Kantatens tekst hyllede Køge Kirke, samt byens fortid og nutid.
Et par citater derfra lyder: Kirkens unge organist Bjarnhof var lykkedes med den store og svære og opgave det havde været, at komponere musikken til kantaten, samt indøve værket med Køge Kirkes eget kor, som var doblet op med Køge Borger og Haandværkerforenings kor, samt det til lejligheden sammensatte orkester.

Organist Karl Bjarnhof var ansat ved Køge Kirke i 10 år, mellem 1920 og 30.
Herefter blev Bjarnhof erstattet af organist Carl Wylich Henrik Larsen, som efterfølgende var organist ved Køge Kirke i næsten 20 år.

Efter disse mange år med kirkemusikken, havde Karl Bjarnhof besluttet sig for at forlade Køge og blive forfatter. Og det er i den rolle mange ældre mennesker stadig kan huske ham. Også hans foredrag og interviews i både radio og TV var meget populære.
På Archive.org ligger en gammel indspilning af sangen "Det var slet ikke Kærlighed", hvor Karl Bjarnhofs datter Hannah Bjarnhof synger, og hvor Karl Bjarnhof selv akkompagnerer på flyglet.

Køge og Ølsemagle kirkers præstekald i 1890.

I mage år i fortiden udgjorde Køge og Ølsemagle sogne eet pastorat, og var dermed fælles om præsterne. Når præsten havde holdt sin gudstjeneste i Køge Kirke, så drog han ud til Ølsemagle Kirke, og holdt den samme gudstjeneste der.

Det var dengang fast stof i aviserne at bekendtgøre de kommende søndagsgudstjenester.
Notitsen her til højre, fra Kjøge Avis lørdag den 1. marts 1890, bekendtgør et par af pastor Jørgen Herman Monrads to gudstjenester søndag den 2. marts, i henholdsvis Køge kirke begyndende klokken 09:30, og derefter i Ølsemagle kirke begyndende samme søndag klokken 13:30.

Dette var nogle af pastor Monrads sidste gudstjenester i Køge og Ølsemagle kirker, idet han stoppede som præst ved sognene, til fordel for præsteembedet ved Vartov i København.

Pastoratet Køge-Ølsemagle var nu uden præst, og måtte søge efter en ny, og dette såkaldte "præstekald" blev gjort med annoncer i diverse aviser, også i de jyske.

Jeg har skrevet lidt mere om dette præstekald i 1890 her...

Kilder og henvisninger:

Her er brugt almindelige fysiske opslagsværker, men også Internettet, herunder Wikipedia.
I videst mulig omfang er der angivet kildehenvisninger i teksten herover, og/eller tilføjet links til kilde.
Meget om Køge Kirkes 600'årsfest kan læses i Østsjællands Folkeblad, tirsdag den 16. september 1924.