Påsken er slut, men snart er det Pinse.

Forfatteren og digteren Thor Lange var jo russisk gift, og var til sin død godsejer i Ukraine. Thor Lange gendigtede nogle af de ukrainske digte til dansk, og et af dem har titlen: "Ukrudt":

Fra skoven ved Gl. Køgegård.

Dette populære og gæstfrie sted, ved Skovsøen neden for "Claras Kirkegaard", har for nogen tid siden fået en ny bænk. Og ikke kun en billig færdigkøbt, men en gedigen eksklusiv håndværksmæssig fremstillet bænk, med afrundede hjørner.
Initiativtagerne til dette fortjener en stor tak.

Sommeren fortsætter.

Måtte aflevere cyklen til service hos cykelsmeden, hvilket gav et lille afbræk i dagen, som jeg tilbragte med medbragt mad ved kiosken "Ved Revlen".

Denne imponerende plante, hvis stængler snor sig hen over jorden indtil de finder noget at sno sig op ad, har altid fascineret mig.
Da Johan Lange fik udgivet den 4. udvidede udgave af "Håndbog i Den danske Flora" i årene 1886-88, skrev han et par bemærkninger på side 482 vedrørende Gærde-Snerlens voksesteder: Om planten stadig er ualmindelig her på Østsjælland, kan jeg ikke helt stå inde for. Men Gærde-Snerlen her ved "fugletårnet" har bredt sig til alle sider, og er meget stor og frodig.

"De vilde blomsters dag".

I dag, søndag den 18. juni, er det "de vilde blomsters dag".
Forskellige steder i landet er der arrangeret gratis ture med vejledning "ud i naturen".
Her i køgeområdet har Danmarks Naturfredningsforening et arrangement: "Vilde blomsters dag i Ejby".

Ellers står det skralt til med naturen her på Østsjælland, hvor offentlige landbrugsmaskiner hærger de fleste grønne pletter. Devisen synes at være, at beplantninger på flade arealer er maxhøjden 15 cm, og træer ned i nåhøjde. Og de tidligere landbrugsarealer bliver omdannet til "natur", med småbeplantninger der skal foregive at ligne skov, med mange små runde søer, som har svært ved at udvikle sig til at være små naturlige søer.
Jeg har forgæves kigget efter liv i disse små søer de sidste par år, men forgæves.
Men jeg må dog tilstå, at jeg i går, for første gang i flere år, blev stukket af en myg. Så et eller andet sted må der befinde sig et naturligt vandhul, hvor myggelaver kan trives og udklækkes?

Hadeplanten over dem alle i den danske natur er Bjørneklo, og sæsonen for kampen mod denne vederstyggelighed begynder nu.
Både i offentlig regi, og med Danmarks Naturfredningsforenings medvirken, er der oprettet "Bjørnebander" som kan kæmpe mod fjenden.
Og alle midler tages i brug, ikke kun forsøger man at grave planten op, men også gasbrændere og gift er set i anvendelse mod planten.
 
Bjørneklos farlighed er stærkt overdrevet, idet kun personer som i forvejen er overfølsomme for solens stråler, kan få udslæt af saften, og desuden skal visse omstændighed være til stede for at det sker.

Ydermere er Bjørneklo slet ikke alene med at forårsage dette problem, idet andre af de store skærmplanter, under de samme specielle omstændigheder, kan give visse personer udslæt, f.eks, Kvan.
Så Kvan er nu efterhånden også helt forsvundet under jagten på Bjørneklo.

Bjørneklo blev i gamle dage regnet som en lægeplante.
Og Kvan-marmelade og Kvans sukkersyltede stængler var engang delikatesser.

Så jeg opfordrer hermed til at stoppe jagten på disse smukke skærmplanter. Bliver de for mange, skal de selvfølgelig holdes nede, men den nuværende hetz er uværdig og unødvendig, og minder om en nyreligiøs bevægelses hadefulde aktiviteter.

"En smule skyer til morgen".

Det har længe været nogle vidunderlige sommerdage med sol og skyfri himmel. Og følger man med i de såkaldte "nyheder", så har det gode sommervejr allerede givet næring til de skriftkloge vejrprofeter, som forudser at disse flotte solskinsdage er yderligere tegn på Verdens kommende undergang.
Og hvis man over hele landet også kan få forbudt Sankt Hans på grund af tørken, så klapper alle de woke i hænderne, for ligesom med Store Bededag, hvad skal Sankt Hans dog gøre godt for?

"Blodplet-larve".

På nogle af de udyrkede arealer, der endnu er "til overs" på egnen nordvest for Køge, efter etableringen af togstationen Køge-Nord, har der bredt sig en stor mængde af planten Engbrandbæger.
På disse store ranke planter, med de flotte gule blomster, kan man finde mange af disse stribede gul-sorte larver, som grådigt og målbevidst spiser hele planten.

Det er nat-sommerfuglen "Blodplets" larver, hvis latinske navn er "Tyria jacobaeae".
Og da sommerfuglen har fået sit latinske navn efter værtsplanten Engbrandbægers latinske navn "Jacobaea vulgaris", så kan sommerfuglens navn "Tyria jacobaeae", lidt frit oversættes til på dansk: "Engbrandbægers behersker".

For 25 år siden var "Blodplet" en sjældenhed her i landet, men efterhånden har den bredt sig, og er blevet almindelig overalt. Men selvom "Blodplet" også er aktiv om dagen, er det endnu ikke lykkedes mig at fotografere en eneste af disse voksne nat/dag- sommerfugle, trods en ihærdig indsats. :-)

Sommer 2021.