Præstekaldet fra Køge-Ølsemagle pastorat.

	Indtægter.
1.	Korntiende 8 Tdr. Rug, 179 Tdr. 1½ Fdk Byg.
2.	Smaaredselsvederlag 10 Tdr. 4 Skp. 1¼ Fdk. Byg.
3.	Offer og Accidenser ca. 2500 Kr. (derunder Offer fra Kjøge Købstad afløst med 860 Kr. aarlig.)
4.	Præste og Residentspenge 346 Kr. og 66 Øre.
5.	For ministerielle Forretningers Udførelse ved Steensboderne 8 Kr.
6.	For Bibellæsninger aarlig for de Fattige af Tøxens Legat 200 Kr.
7.	Udbytte af Kaldets Bankaktie paa 157 Kr. og 52 Øre.
8.	Rente af en Embedskapital paa 749 Kr. og 88 Øre.
9.	To Jordstykker, nemlig 2 Tdr. Land paa Lyngen og 1 Tdr. 4 Skp. Land ved Stranden, for Tiden bortlejede for:   a: alle Embedskjørsler paa Helligdage og 6 Hverdagsture til Ølsemagle.   b: Hjemkørsel af 8 Favne Brænde fra Skoven.   c: 40 Kr. Det bemærkes, at Retten til Sandgravning paa Forstranden, der er af Betydning for Værdien af Strandvænget, for Tiden bestrides af Byraadet.
10.	De 8 Favne Brænde fra Vallø Stift (ved Udvisningen betales med ca. 20 Kr. i Skovpenge.)
	Udgifter.
1.	Kongelige Skatter 8 Kr. og 38 Øre.
2.	Kommuneskatter (i Kjøbstaden er Skatteprocenten af Formue og Lejlighed for Tiden 6, i Landsognet, hvor den afgaaende Beneficiarius med Ministeriets Tilladelse har haft Bopæl, betydelig mindre).
3.	Rente af Laan til Bankhæftelsens Indfrielse 6 Kr. og 30 Øre.
4.	Expencer ca. 90 Kr. Bidraget til Præstehjælpeenkekassen udgjør ordinært 5 Tdr. 4 Skp Byg aarligt.
5.	Enkepension 1 Tdr. Rug, 24 Tdr. Byg efter Kapitaltaxt, og 370 Kr.
	Der er ingen Bolig til Kaldet, og der paahviler ikke Formanden i Embedet nogen Forpligtelse til at sørge for Eftermandens Underhold i Naadensaaret. Sognepræsten maa selv sørge for Befordring til Annexet i Embedsrejser. Der er en Enke paa Kaldet.

Kommentarer til "jobannoncens" indtægter:

At præsten ”får” 20 favne brænde fra Vallø Stift, har en ganske speciel årsag.
Pastor Jørgen Herman Monrad, præsten som nu forlod sit embede ved Køge og Ølsemagle Kirker, boede i sin præstetid ikke i hverken Køge eller Ølsemagle sogn, men i "Glasbankehuset" (som dengang hørte under Vallø), sammen med sin hustru Louise Ester, og parrets 6 børn, samt en stuepige og en kokkepige.

Navnet ”Glasbanke” har ikke noget med glas at gøre, men ”glas” var den lokale fordanskelse af den militære betegnelse for et "glacis", som er navnet på det skånende flade på det ubebyggede areal foran, og op mod, et fæstningsanlæg. Og en ”banke” var/er betegnelsen for en lille forhøjning i landskabet.

Det indre gamle Køge havde i meget gamle dage haft volde rundt om byen, med et glacis udenfor. Så præstens bolig lå således på glaciset, udenfor Køge købstad og sogn, og hørte under, og var ejet af, Vallø.

Kommentarer til "jobannoncens" udgifter og forpligtelser:

Til slut i annoncen gøres opmærksom på, at der ingen præstebolig er, til den nye præst. (Køge og Ølsemagle sogne havde på det tidspunkt ingen præstebolig eller præstegård.). Under punkt 4, i indtægter, er der sat et beløb af som kompenserer for dette.

"Eftermandens Underhold i Naadensaaret".
Nye præster kunne være forpligtede til at lade en efterladt præsteenke (eller mand) blive boende, samt sørge for vedkommendes underhold. Men det påhvilede ikke den nye præst her i Køge-Ølsemagle. (Under udgifter 4 + 5 er der kompenseret for dette).

"Befordring til Annexet i Embedsrejser".
Det pointeres at denne kørsel er udgifter den nye præst selv må sørge for, samt betale.
Men under indtægter "punkt 9”, er dette problem løst i forbindelse med bortforpagtelsen af de to jordstykker ved "Stranden" og "Lyngen".

Stillingsannoncen slutter med at pointere, at der er en præsteenke efter en af sognenes tidligere præster. Underforstået: at den nye kommende præst var lidt medansvarlig for denne enke.
Denne præsteenke var den afgående pastor Monrads forgænger i embedet, pastor Glørfeldts anden hustru, Charlotte Amalie Glørfeldt (1821-1892).
Selv om denne enke opholdt sig på Frederiksberg, og selv om det økonomiske angående hende også var i orden, så påhvilede der præsteembedet i Køge et moralsk ansvar.

Præsteenkens mand, Carl Louis Christian Georg Glørfeldt (1812-1889), havde været præst i Køge og Ølsemagle mellem 1856 og 1883. Glørfeldt døde på Frederiksberg i 1889, og blev begravet i Køge.
Pastor Glørfeldt første hustru, Harriet Kathrine Munch, var død allerede i 1860.
Glørfeldt havde så giftede sig så igen i 1861, i Ølsemagle Kirke, med Charlotte Amalie, født Fisker.
Denne præsteenke, Charlotte Amalie Glørfeldt, døde på Frederiksberg i 1892, og blev begravet på Assistens Kirkegården i Køge.

Den nye præst.

For over 100 år siden var præsten en meget vigtig person i lokalsamfundet, ikke kun med det religiøse, men også i forbindelse med det sociale aspekt. Og præsten var ofte mellemleddet for borgere til at blive hørt "højere oppe i systemet".
Så der blev gættet, og håbet på, hvem der søgte til Køge og Ølsemagle.
Køge Avis refererer allerede nogle rygter den 13. juni 1890, det er kun 3 uger efter "stillingsannoncen" var i Jyllandsposten, at "Pastor Tesch er efter Forlydende indstillet til at overtage Præsteembedet i Kjøge".

Det var Pastor Frederik Thorvald Tesch (1843-1921), og hans fru Anna Vilhelmine Tesch, som blev det nye præstepar i Køge og Ølsemagle.
Tesch kom fra et præsteembede i Sydvestsjælland, fra Krummerup-Fuglebjerg sogne, og havde før da været præst i Jylland.
Så valget af en ny præst, fra netop det område på Sydvestsjælland, hvor Tesch havde været præst sidst, var helt perfekt. Dernede på de egne var de lige så kristne som i Vestjylland, for i denne sydvestlige del af Sjælland, i Ørslev-Solbjerg pastorat, "herskede" Indre Missions præsten, den berømte Vilhelm Beck.
Og hvad der også har været betydningsfuldt for valget af den nye præst, var, at i det tæt ved Vilhelm Beck liggende sogn, Marvede sogn, var Køge og Ølsemagles afgående præst, pastor Monrad, født i præstegården, så Monrad selv har sikket også støttet valget af Tesch som ny præst i Køge-Ølsemagle pastorat.

Kilder og henvisninger:

Her er brugt almindelige fysiske opslagsværker, men også Internettet, herunder Wikipedia.