Verdis "Requiem" i Operaen på Holmen.

Det var for at ære den afdøde italenske national-romantiske forfatter Alessandro Manzoni, at Verdi komponerede sit "Requiem". Manzoni døde i 1873, og året efter blev dette Requiem opført første gang.

Fredag aften aften, den 25. august, var det over 20 år siden at jeg sidst hørte det værk opført live. Dengang, for godt tyve år siden, var det i Domkirken i København.

Det var en blandet oplevelse at komme til og fra Operaen netop denne fredag aften, for busstoppestedet ved Operaen var lukket. Vistnok delvis på grund af "den nye park", som dagen efter skulle åbnes og indvies ved siden af Operaen. Så valget blev at "stå af" Metroen på Christianshavns Torv, og spadsere "derud" til Operaen, forbi Christiania.

Til min forbavselse var publikum blandet, både ældre og yngre, så jeg frygtede "det værste”! For requiem’et varer små halvanden time, og det kan for mange unge være meget lang tid at sidde stille i. Men min frygt var helt ubegrundet, alle var musestille under hele koncerten, og kun et par spage host og en enkelt mobiltelefon hørtes undervejs.

Sangerne var sopranen Guanqun Yu, mezzosopranen Judit Kutasi, tenoren Seok Jung Baek og bassen Alexander Vinogradov.
Dagbladet Politiken fremhævede, i sin anmeldelse dagen efter, især tenoren Seok Jung Baek, hvorimod jeg var mere imponeret af mezzosopranen Judit Kutasi, hvis stemme i alle tonelejer, også i de dybe, var præcise, ensartede, klare og tydelige. Men alt i alt var alle fire sangere gode.
Hele værket blev godt og gennemsigtigt dirigeret af Bertrand de Billy, og var en imponerende oplevelse.

Havnefærgen var indsat efter koncerten, og sejlede os over til Nyhavn.

Alessandro Manzoni blev født i Milano, og levede der mellem 1785 og 1873.
1814 flyttede Manzoni tilbage til Milano, til Piazza Belgioso på Via Manzoni, sammen med sin schweizisk fødte hustru Louise, og levede her til sin død i 1873.
Et pudsigt sammentræf var siden, at da Verdi selv døde 28 år senere, i 1901, boede Verdi på Grand Hotel, som ligger på Via Manzoni 29 i Milano.

Her i Danmark er Manzonis forfatterskab ikke meget kendt, men eet værk bliver dog af og til trukket frem og citeret fra, og det er romanen "De trolovede" ("I Promessi sposi").
I denne roman fra 1823 er der et afsnit hvori Manzoni malerisk fortæller om pestens hærgen i Milano omkring 1630, hvor brudstykker fra dette afsnit ofte bliver brugt i forbindelse med beretninger om pestens historie.

Billedet herunder viser et af de midler som bystyret i Milano tog i brug for at bekæmpe pesten. Man håbede på at røg fra store bål kunne udrydde sygdommen.
Det var selvfølgelig utroligt naivt.

Men da koleraen hærgede i København, lidt over tohundrede år efter, i 1852, så affyrede man kanonerne, som stod rundt på Københavns Volde, ud fra samme naive håb, at krudtrøgen, når den drev ind over det indre København, kunne stoppe koleraens hærgen.

Emmerich Kálmán koncert i Blågårdskirken på Nørrebro.

Koncerten finder sted i KoncertKirken på Blågårds Plads, på Nørrebro i København, i morgen søndag den 21. maj klokken 14.00. Det er OperetteKompagniet som står for koncerten, og som hermed hylder Emmerich Kálmán.

I efteråret 1913 blev Scala genåbnet efter en ombygning, og fremover skulle Scala, foruden revyer og anden underholdning, også være et operetteteater. Og en af de første operetter var Oskar Nedbals ”Polsk Blod".
”Lyt til valsen her” var/er denne operettes charmerende melodi: ”Slyšte jen, jak ten valčík zní”, som Jakub Pustina og Katarzyna Mackiewicz her synger og danser.

I vore dages Danmark er Nedbal helt ufortjent glemt, til trods for at han har en snært af tilknytning til Danmark, for blandt hans kompositioner er en H. C. Andersen ballet ”Fairy Tale Ballet in 7 scenes”, som har "fortælling" af Ladislav Novák og Jaroslav Kvapil.
Sidstnævnte, Jaroslav Kvapil, er interessant, for han havde skrevet, efter et ferieophold på Bornholm, teksten til Antonín Dvořáks eventyropera ”Rusalka”, delvist efter H. C. Andersens eventyr ”Den lille Havfrue”.

Heller ikke navnet Emmerich Kálmán siger ret mange noget i vore dage, men han var for 100 år siden en meget elsket og skattet komponist, også her landet.
Kálmán-successen i Danmark begyndte på Scala Teatret i 1917, hvor man opførte Kálmáns operette "Czardasfyrstinden".
Scala teatret lå overfor Tivoli indtil helt op i nutiden, på Vesterbrogade i København, på stedet hvor de tre runde kontor-tårne for nogle få år siden blev stablet op, og som kvalte hele området.

Sideløbende med premieren på Scala havde teaterdirektør Axel Jacobsen, med sit omrejsende provinsteaterselskab, erhvervet sig rettighederne til at opføre Czardasfyrstinden rundt om i Danmarks provinsbyer. Så hurtigt efter premieren var det hele landet som nynnede med på Kálmáns melodier.

Czardasfyrstinden på Scala, og i provinsen, blev en kæmpesucces, som blev efterfulgt af mange andre operettesuccesser, komponeret både Kálmán, men også af andre af datidens store komponister.
Operetteperioden i Scala varede indtil efteråret 1930, hvor Scala "gav op" og lukkede. Efterfølgende blev alle Scalas rekvisitter, indbo, kulisser, garderober, og alt, fra stort til det mindste, solgt ved en stor spektakulær offentlig auktion som varede i to dage, hvor alle kunne erhverve sig et minde fra den svundne tid.

OperaVision.

OperaVision begyndte som et musikalsk samarbejde i Europa i midten 1990'erne, og blev til OperaVision i 2002.

Det er i årenes løb blevet til mange forestillinger, og ikke kun med de mest kendte værker, men også forestillinger man sjældent, eller aldrig, har mulighed for at overvære, og tillige med store sangstjerner fra Europas operahuse.

Det er helt frit og gratis at "overvære" forestillingerne, klik blot ind på websiden. Endvidere bliver forestillingerne liggende en rum tid efter premieren, så man har mulighed for at se, eller gense, senere.
Hvis man vil følge lidt med i hvad der opføres, og varskos forinden en premiere, så kan man tilmelde sig OperaVisions mailing-liste.

"Rusalka".

Fredag aften, den 14. februar 2020 klokken 19.00 CET, var der igen operapremiere fra OperaVision. Det var denne gang Dvoráks charmerende "Rusalka", som blev sendt fra "Opera Ballet Vlaanderen" i Belgien.

Teksten til operaen "Rusalka" er skrevet af Jaroslav Kvapil, og Dvoráks opera havde premiere i Prag den 31. marts 1901.

Kvapil havde før han skrev librettoen været på ferie på Bornholm, så H.C. Andersens eventyr "Den lille Havfrue" var en af inspirationskilderne, sammen med det mellemeuropæiske eventyr om vandnymfen "Rusalka".

Selv om opsætningen i denne opførelsevarskos forekommer mig lidt "nørdet", så er musikken stadig lige fortryllende.
Det er den unge sydafrikanske sopran Pumeza Matshikiza der synger "Rusalka", og på YouTube findes dette brudstykke hvor hun synger "Rusalkas" "Sangen til Månen", fra en optagelse med Aarhus Symfoniorkester dirigeret af Tobias Ringborg:


Billedet til højre er et postkort tegnet af den ukrainske maler J. Pstrak.
Han er bl.a. kendt for sine billeder af folketyper fra datidens Mellemeuropa.

Inger Karén (1902-1972).

Inger Karén var datter af den danske komponist Jens Federhof-Møller. Hun blev født i Berlin, og efter endt uddannelse sang hun de store roller på flere af Tysklands operascener.

Jeg må erkende, at jeg ikke samler så meget mere, men af og til dukker der en bog, nogle billeder, eller postkort op, som jeg ikke kan ”lade blive liggende”, og således også disse fotokort. Det er jo egentligt lidt skørt at blive ved med at samle, for på et eller andet nært tidspunkt, så bliver det hele formentlig smidt ud.

Kortene er fotograferet af fotograf Wilhelm Adler i Coburg, og er brugt af Inger Karén personligt, det venstre som julehilsen. Hun var på dette tidspunkt ansat på Landestheater Coburg.

Det venstre Fotokort er stilet til en bekendt, og underskrevet juleaften i 1930 af Inger Karén selv: ”Freundlischen Erinnerung Inger Karén. 24. 12. 30.”

Desværre er der ikke nogen musikeksempler med Inger Karén som Aida eller Carmen på YouTube, men hun har rollen som Herodias i Richard Strauss' "Salome", som ligger på "Tuben". Det er den fine indspilning hvor Christel Goltz synger Salome.

Hamburger Archiv für Gesangskunst står for en lang række spændende historiske udgivelser. Heriblandt er en "Tristan und Isolde" fra 1938, hvor Inger Karén har rollen som Brangäne.

Rollelisten fra en opførelse af Wagners Tannhäuser på Sächsische Staatstheater Opernhaus (i vore dage Semperoper) i Dresden.


Øverst på rollelisten er de to berømte svenske sangere Sven Nielsson og Torsten Ralf, og det er Margarete Teschemacher der synger rollen som Elisabeth.
Teschemacher var dengang en af Tyskland fremmeste sangerinder, og opnåede den senere tvivlsomme ære at blive medtaget i Joseph Goebbels "Gottbegnadeten-Liste".