"Bogforum" den 7. og 8. og 9. november.

Det er i Bellacentret på Amager. I gamle dage var det i "Forum" på Frederiksberg.

Danmarks Biblioteksforening.

Hvad der rører sig indenfor biblioteksverdenen kan der følges med i på dette link: klik her...

Niccolò Marchiavelli.

”Nordisk Conversationslexikon”, bind 4, side 372, udgivet af Forlagsbureauet i Kjøbenhavn i 1875, fortæller bl.a. følgende om Niccolò Machiavelli;”: Dette lille skrift, denne lille undseelige bog, er alle magthaveres lærebog, og alle succesrige politikeres bibel. Meget få blandt disse "herskere" kan sige sig fri for at have studeret "Fyrsten" nøje.
En populær bog, og alene på dansk findes der mange udgivelser, også helt oppe i nutiden.

Kinesisk digt af Ma-Huang-Tscheng.

Den tyske forfatter og digter Hans Bethge (1876–1946) oversatte og gendigtede mange af Østens digte. Således også digte af Ma-Huang-Tscheng, om hvem der ikke vides meget andet, udover digtene, end at han måske blev født i 1861.
En hel del af Hans Bethge's gendigtninger er blevet sat i musik af forskellige komponister.
En af disse digtsamlinger er "Die chinesische Flöte", som udkom på Insel Verlag i Leipzig i 1907. Det er derfra dette digt "Im Frûling" stammer.
Hvem der har foretaget den danske oversættelse har avisen ikke opgivet.

Den danske komponist Poul Schierbeck har også brugt nogle af Hans Bethge's gendigtninger i sin opus 10 "Den kinesiske fløjte", som udkom i 1918, og som er for sang og klaver, og senere også for sang og orkester.
Schierbeck opus 10 omfatter fire sange, "Vårregnen", "De tre prinsesser", "Den trofaste hustru" og "Sang på floden", men desværre er ingen af disse med tekst af Ma-Huang-Tscheng.

Clara og Victor Blüthgen.

Det jeg tidligere har skrevet om kunstneren og forfatteren, Clara og Victor Blüthgen bliver også flyttet med hertil. Men det er temmelig meget, så jeg skal have set det skrevne grundigt igennem før jeg flytter det.
Så det vil vare lidt tid før det sker.

Forfatterinden Karin Boye.

Karin Boye hørte min ungdom til, men hun er stadig lige aktuel.
Så jeg genlæser af og til nogle af hendes digte og bøger, bl.a. fremtidsromanen "Kallokain".

Karin Boyes fremtidsroman "Kallokain" blev udgivet i 1940, og var, da den blev udgivet, en skræmmende fremtidsvision, som i vore dage er blevet højaktuel.
For tidsforløbet, og udviklingen i den gale retning, har indhentet romanen, så vore dages samfund har på flere områder endda overhalet fortællingen i bogen.
Overvågning og propaganda og mistænkeliggørelse og stikkeri er elementer som forlængst er indført i vore dages samfund.
Og menneskene i Kalokains verden er, ligesom vi her i 2025, også truet af krig, og har måttet søge skjul under jorden.
Leo Kall er hovedpersonen i romanen, der ligesom alle andre ikke ved hvem man kan stole på, og end ikke om han kan stole på sin egen kone. Så Leo Kall opfinder et medikament, Kallokain, som kan få mennesker til at sige sandheden, men som Staten også kan bruge mod borgere som mistænkes for at være samfundsfjendtlige.

Her oppe imod nutiden, i 2015, har forfatterinden Johanna Nilsson fortsat romanen "Kallokain". Og har i fortsættelsen givet "Leo Kalls hustru Linda" fra "Kallokain", hovedrollen i denne nye fortsættelse, og bogen har meget passende fået titlen "Det grönare djupet".