Teatrets begyndelse den 9. november 1884.

Carit Etlars skuespil "Tordenskjold i Dynekilen" var perfekt som festspil til indvielsen af den nye "Kjøge Teater og Forsamlingsbygning".
Tre akter nationalromantik, som også her i 1884, ligeledes blev genopført på Kasino-Teateret med stor succes, i Amaliegade i København.

Indvielses-Prologen var forinden "Tordenskjold" blevet fremsagt af skuespillerinden frøken Agnes Jensen. Hun tilhørte Koefods teatertrup, og hun dukker også op et par gange som taler ved andre arrangementer.
Agnes Jensen er i vore dage en helt glemt "berømthed"!
For det var formentlig hende som blev den første danske kvindelige impresario i begyndelsen af 1900-tallet, og tillige forretningsfører for bl.a. skuespillerinderne Oda Nielsen og divaen Anna Larssen, samt sekretær for en teaterforening man dengang søgte at oprette i København.

Den lille populære farce, "Den svage Side", der efterfulgte åbningsforestillingen "Tordenskjold i Dynekilen", var en fordanskning af Louis François Clairville (1811-1879) og Lambert-Thibousts (1826-1867) skuespil "La corde sensible".

Hverdagen efter premieren, mandag den 17. november 1884, skrev Østsjællands Folkeblad en lille anmeldelse om åbningsforestillingen, der fandt sted lørdag den 15. november:
Kritikken af de høje priser tog Teatret til efterretning, og Østsjællands Folkeblad kunne den 19. november bl.a. fortælle: Halvtreds ører dengang, svarer groft omregnet til nutidige penge, til 40-50 kroner.

Den 22. november annoncerer Østsjællands Folkeblad, at "Selskabet Frem" giver sin sidste forestilling på mandag."
På denne sidste dag, som er mandag den 24. november 1884, opførtes ”Tordenskjold i Dynekilen” ikke.

Teaterselskabet "Frem" blev fremover en jævnlig gæst på Køge Teater i 1880'erne.
"Frem" var vel ikke det største af disse omrejsende teaterselskaber, men et anerkendt og seriøst teaterselskab, som i den første halvdel af 1800-tallet oprindelig havde heddet "Det Müllerske Selskab", efter skuespiller og teaterdirektør Jens Peter Müller (1797-1863).
På et tidspunkt overtog sønnen Frederik Müller (f. 1845) teaterselskabet efter faderen.
Frederik Müller og hans hustru skuespillerinde Maria Petersen fik en stor plads i teaterhistorien af to grunde.
Deres datter Betty Müller blev i marts 1896 borgerlig viet med forfatteren og journalisten Peter Nansen. Et ægteskab som varede indtil 1912, hvor de blev skilt igen.
Betty Nansen kendes og huskes også i vore dage, fordi hendes teater, "Betty Nansen Teatret" stadig eksisterer på Frederiksberg Alle i København.

Efter Frederik Müllers død i 1895, han blev kun 50 år gammel, giftede hustruen sig igen med en af datidens mest populære skuespillere, Johannes Ring, og under navnet Maria Ring blev hun ligeså populær på hovedstadens store teatre, som hendes nye mand var.

Teaterdirektør Jens Koefod overtog det velrenommerede teaterselskab "Frem" i 1879 efter teaterdirektør Müller.
Direktør Koefod rejste hovedsagelig rundt på Sjælland og "sydhavsøerne" med sit selskab.
Koefod var gift to gange, første gang med skuespillerinden Mariane Møller (stavet med ø), og anden gang med skuespillerinden Betzy Schmidt (1855-1923).
Jens Koefod led af noget hjertelidelse og han døde den 19. januar 1903.
Hustruen, enken Betzy Koefod, opnåede i sine sidste 10 leveår, at blive en meget populær stumfilmsskuespillerinde på Nordisk Film.

Tiden umiddelbart efter indvielsen.

Efter at teaterselskabet "Frem" var draget videre, så skete der ingen udadvendte aktiviteter på Køge Teater før en måned senere, 2. juledag, fredag den 26. december.
Da bliver Køge-borgerne inviteret til "Julebal med Aftenunderholdning".
Ballet begynder klokken 19.30 og slutter først om natten, klokken 03.00. Som underholdning havde man engageret Tivoli-teatrets komiker Christian Hansen, og hver time fra klokken 20.00 blev dansen afbrudt af "humoristiske Foredrag, Sange og Monologer".
Christian Hansen var sanger og medlem af Cæcilia-Foreningen, en forening som også optrådte i Tivoli Herefter er der igen pause indtil nytårsdag, den 1. januar 1885, hvor der afholdes et stort "Folkebal" fra klokken 19.00 og til 02.00 om natten.

1910 - Shakespeares "En Skærsommernatsdrøm".

Østsjællands Folkeblad fortæller fredag den 4. november 1910, på side 2 i spalte 5, at: Østsjællands Folkeblad den 13. november 1910, side 2 spalte 8. Det var en duft af det store københavnske teater, som her nåede Køge. Clara Wieth (1883-1975) var oprindelig født Rasmussen, men havde ved giftermålet med skuespilleren Carlo Wieth fået hans efternavn.
Hun var egentlig balletdanserinde på Det kongelige Teater, og rollen som "Puk" på Friluftsscenen i Dyrehaven havde været hendes begyndelse som skuespillerinde ved talescenen.
Clara forblev ved skuespillet, og et senere ægteskab gav hende det navn som mange stadig husker hende under: Clara Pontoppidan.

Årene frem.

I 1918 overtager Køge Borger og Haandværkerforening ejerskabet af Teaterbygningen, og driver teatret i små 30 år frem.

I 1946 fik teatret igen nye ejere, det var Arbejdernes Fællesorganisation, som tog over, og de istandsatte den gamle bygning, og fortsatte driften i de næste knap 50 år.

Herefter kom kommunen ind i billedet, og de sædvanlige skiftevis rygter og planer om nedrivning fortsatte op i nutiden, selv om kommunen gjorde Teaterbygningen til et slags kulturhus med mange aktiviteter.
Med de nuværende renoveringer i området er håbet, at teaterbygningen bevares.

Teaterbygningen i nutiden (2017).

I arealerne omkring Jernbanen, som teaterbygningen ligger ud til, har området igennem mange år ændret sig konstant. Lige nu har der rejst sig en lang række store bygninger på denne strækning, så Teaterbygningen er blevet lidt "klemt inde". Men i forhold til den planløshed her har hersket siden S-banen i 1983 blev forlænget til Køge, er det, der er ved at ske, en klar forbedring.
Her bag teaterbygningen er Køge nye biograf netop indviet, og mellem biografen og teatret ser det ud til, at der skal være en lille åben plads, et lille torv, hvilket vil være et stort plus for området.

Teaterbygningen i april 2022.

Siden fotoet herover er størstedelen af stationsbyggeriet færdigt. Teatret ligger her stadigt, men stærkt skamferet med en gråblå maling hvorpå der er lavet nogle kamuflagestriber. Hæsligt ser det ud!

De to store plakater, som dækker bagmuren ind mod scenen, er reklame for et projekt der er sat i værk ved den fundne Vikingeborg lidt øst for Køge. Her er et "Borgring Oplevelsescenter" planlagt, og involveret i dette projekt er designeren Jim Lyngvild.
Rent kitsch, ville min salig svigermoder have sagt!

Kilder og henvisninger:

Her er brugt almindelige fysiske opslagsværker, men også Internettet, herunder Wikipedia.
I videst mulig omfang er der angivet kildehenvisninger i teksten herover, og/eller tilføjet links til kilde.