Emer på denne side:

Indledning.

Denne lille webside fortæller selvfølgelig kun lidt om og fra Kongsted sogn, samt om nogle få af sognets begivenheder og personligheder.
Og bortset fra Grubbe-slægten, så fokuseres her hovedsaligt på 1800 og begyndelsen af 1900-tallet
Hvis du har opfordringer, bemærkninger, mangler, rettelser eller kritik, så send en mail...

Lystrup slot.

Lystrup var oprindelig en lille ejendom med en landsby som havde samme navn, og som havde været ejet af slægten Godov.
Da Sigvard Grubbe, hvis stamsæde var Alslevgaard i Faxe Herred, havde giftet sig med Mette Ulfeldt, fulgte Lystrup med.
Mette Ulfeldts moder, Regitse Olufsdatter Godov, havde oprindelig arvet Lystrup med tilhørende 18 bøndergårde efter sin far, og efter moderens død, og efter giftermålet, så tilhørte alt dette nu ægteparret Sigvard Grubbe og Mette Ulfeldt, som ejede godset i 45 år, fra 1514 og til 1559.

Kongsted Kirke.

Et sogns kirke er fra gammel tid et sogn mødested. I meget gammel tid, før aviser blev "hvermands eje", var det ikke kun troen som blev forkyndt her, også landets love og forordninger blev bekendtgjort fra prædikestolen.
"Trap 5" fortæller bl.a., at Kongsted kirke er sengotisk, men at der kun er meget lidt tilbage af den oprindelige kirke, og at kirken i tiden omkring 1425-50 fik sin nuværende form.
I 1886 blev Kongsted kirke restaureret, og en hel del af kalkmalerierne blev afdækket.

Slægten Grubbe.

Slægten Grubbe blver af og til nævnt at være delt, mellem de jyske Grubber, og de sjællandske Grubber. Slægten Grubbe er meget stor og mangfoldig, og her vil, som en begyndelse, kun blive fortalt lidt om de af de sjællandske Grubber som havde tilknytning til Lystrup, og Kongsted Kirke.

I Næstved Tidende, den 18. september 1895, var/er der en stor anonym artikel med overskriften "Kongsted Kirke".
Denne artikel rummer så megen viden, og er så rig på detaljer, at man med sikkerhed må hævde, at kun een eneste kan have skrevet denne artikel, nemlig Kongsteds skolelærer Severin Kjær. (Læs om Kjær lidt længere nede her på siden.)
Lidt af det her fortalte, i notitsen om Grubberne herunder, er citeret fra denne anonyme artikel.

Sivert Grubbe døde i 1559, og blev begravet her i Kongsted Kirke.
Hans enke, Mette Pallesdatter Ulfeldt, døde tre år efter Sivard Grubbe, den 12. maj 1562, og blev også begravet her i Kongsted Kirke.

Ligstenen her til højre lå oprindelig på kirkegulvet, oven på graven i kirkens kor, og på et meget udsat sted hvor mange trådte, så det er derfor stenen er slidt så voldsomt ned.
Da Kongsted kirke blev restaureret i 1886, blev ligstenen, fjernet fra gulvet, og opstillet her i Kongsted Kirkes østre ende

På Grubbe-parrets ligsten er der skrevet: Tretten børn skulle parret have fået til sammen, og nogle steder hævdes det endda, at parret havde hele 17 børn.

Nederst på ligstenen er der et firkantet felt, (kan skimtes bag ved stolen på fotoet), hvorpå der er skrevet: Det blev Ejler Grubbe, den ene af de mange sønner, og senere rigskansler, som arvede Lystrup gods.

Yngst i Kongsted Kirke er kapellet, hvor der på sandstenstavle med Grubbe og Laxmands våben, er skrevet: Ejler Grubbe nøjedes ikke med at forbedre og bygge lidt på kirken, for i 1579 opførte han også Lystrup Slot, en bygning i hollandsk renæsancestil.
Slottets grundform er bogstavet E, og overleveringerne fortæller at det skulle illudere forbogstavet i Ejler Grubbes fornavn.

Ejler Grubbe var den af Sigvard Grubbes mange sønner som fik størst succes i livet, for han opnåede ejerskab af både Tryggevælde len og Vordingborg len.
Det gjorde ham i stand til at opføre Lystrup Slot, med brug af bønder som arbejdskraft fra sine forskellige besiddelser, og et mundheld dengang lød således, med hentydning til Lystrups røde mursten: Ejler Grubbe havde i 1861 giftet sig med Else Bjørnsdatter Laxmand, men ulykkeligvis døde fru Laxmand i barselseng den 30. maj 1575, og blev begravet i Kongsted Kirke.
Ejler Grubbe forblev så enlig de efterfølgende to år, som etketten foreskriver, og giftede sig så igen den 15. december 1577, med dronning Sophies kammerjomfru Kirsten Lykke, Jørgen Lykkes datter fra Overgård. Men dette ægteskab varede kun i 8 år, for natten mellem den 19. og 20. december 1585, døde Ejler Grubbe kun 54 år gammel.

Mindesmærket efter ham, det smukke epitafium, som også blev reddet ved restaureringen af kirken i 1886, efter at have været ødelagt i mange stykker, er stadig bevaret i kirken, og er opstillet vis a vis Sivert Grubbe og Mette Ulfeldt ligsten. På epitafiet står der skrevet: Grubbe-slægten var Lystrups ejere gennem 200 år, men langsom og ubønhørligt var slægtens velstand svundet ind, så i 1721 døde Tønne Grubbe fattig, ensom og forladt. Han var den sidste Grubbe på Lystrup.
Efter Tønne Grubbe overtog en oberstløjtnant Beenfeldt resterne af godset og slottet.
I tiderne efter var slottet ejet af bl.a. slægterne Holstein og Mylius, indtil Lystrup slot og gods, i 1857, blev købt af en søn fra Bregentved, greve Christian Moltke.
Lystrup blev i årene 1864 til 1869 restaureret.
Lystrup er stadig, i vore dage 2025, i Moltke-slægtens eje.

Lystrups godsejere ejede også den lille skov "Fruenshave", hvor mange af Kongstedegnens folkelige arrangementer sidst i 1800-tallet, og op i 1900-tallet, blev afholdt, og som godsejer Moltke velvilligt havde stillet til fri benyttelse af, og til egnens rådighed.
"Fruenshave" tilhørte indtil 1995 Lystrup og Jomfruen Egedes godser, men blev derefter solgt, og skoven er nu privatejet.


På de ophængte tavler i våbenhuset, er der opført rækken af alle de kendte præster i Kongsted Kirke. I nyere tid, fra 1840 og til nu, er der nævnt 12 præster, hvoraf nummer 4, Henrik Nicolaj Matthias Glahn, var præst i sognet mellem 1898 og til 1927.

Henrik Glahn overtog præsteembedet i Kongsted kirke i 1898, efter sognepræst Peter Henrik Kastrup, som havde været Kongsteds præst i ca. 20 år.
Henrik Nicolaj Matthias Glahn (1857-1934) var født den 27. november 1857 i Sommersted i Sønderjylland.
Han kom til København og blev student på borgerdydskolen på Christianshavn på Amager.
Glahn blev cand. theol. i 1882, og begyndte sin præstegerning i Tureby og Dalby sogne, lidt syd for Køge, i 1888.

Henrik Glahn blev viet til frøken Mary Black i 1891, og blev i 1893 sognepræst i Roholte Sogn, på det sydlige Stevns.
I 1898 blev han forflyttet til Kongsted sogn, hvor Henrik Glahn forblev sognets præst de efterfølgende ca. 30 år, indtil 1927, hvor Henrik Glahn selv valgte at stoppe i embedet, som så blev overtaget af sognepræst Svend Søe-Pedersen.
Præsteparret Glahn besluttede tillige også at forlade Kongsted, og flyttede i et hus tæt ved Fredensborg Slotshave i Nordsjælland, hvor Henrik Glahn svækket og syg døde i 1934, 77 år gammel.

Forsamlingshuset.

I slutningen af 1800-tallet bredte ideen om et lokalt samlingssted til rundt i hele landet, et sted hvor man kunne mødes, enten for at blive belært eller oplyst, eller blot for at blive underholdt, så omkring århundredeskiftet 1900 havde mange landsogne i Danmark et forsamlingshus.

Og således fik også Kongsted sogn sit eget forsamlingshus i 1888, som blev oprettet som et aktieselskab.
I årenes løb er der i Kongsted forsamlingshus afholdt alskens møder og aktiviteter. Politiske møder, mange foredrag, og små teaterforestillinger, private fester og osv., og glædeligt set med nutidens øjne, så eksisterer Kongsted Forsamlingshus stadigvæk.
Her er ikke plads til at nævne alt hvad der foregik i forsamlingshuset, så her bliver kun nævnt nogle nogle få eksempler.

Kvindesag og kvinder ligestilling, og stemmeretten, var emner der selvfølgelig også var aktuelle i Kongsted.
Så da en af "Kvindesamfundet" koryfæer, Anne Bruun, havde valgt Kongsted som en af byerne på en af hendes foredragsturneer, var det "det helt store".

Det fortaltes at omkring 200 tilhørere var mødt op, mandag den 18. februar 1889, for at lytte til frøken Anne Bruun, og det var mange for en lille by som Kongsted.

Dette foredrag i Kongsted Forsamlingshus er bevaret, idet det blev tryk i Næstved Tidende den 7. og den 8. marts i 1889.
Klik her og læs og download Anne Bruuns foredrag som en pdf-fil...

Kvindesagsforkæmper Anne Kirstine Bruun var født i 1853 i Varde, og var uddannet lærerinde, og hun var en meget populær og aktiv foredragsholder i Dansk Kvindesamfund.
Frøken Bruun døde i 1934.
Anne Bruun var en af Kvindesagens betydningsfulde personer i datiden.

Nederst i annoncen her til venstre står der: "Datter af skuespiller Frederik Sørensen", og han var ikke "hvemsomhelst".
Den meget unge danselærerinde Emma Sørensen, som på dette tidspunkt kun var en 15-16 år gammel, var, takket være hendes far, kendt i forvejen, og var derfor også meget populær, og ikke mindst blandt Kongsteds unge.
At optræde, og at danse, havde hun lært af faderen, som i sin pure ungdom havde begyndt sin teaterkarriere som balletbarn.

Frederik Sørensen (1819-1915) havde hen imod slutningen af 1800-tallet trukket sig tilbage fra det omrejsende provinsteaterliv, og havde bosat sig i Køge med hele sin familie.
Som gammel i Køge havde Sørensen dog ikke helt kunnet opgive teatret, så han fortsatte som lille selvstændig teaterdirektør, hvor hans hustru og børnene udgjorde hele teaterpersonalet.
Det var "småting" familien rejste rundt og optrådte og underholdt med, og hovedsagelig var det i Køge og Stevnsområdet, hvor det var sketshes, og lidt sang, og små farcer og vittigheder, som udgjorde repertoiret.
F.eks. havde Frederik Sørensens teatertrup, omfattende hele familien, allerede først i 1889 gæstet Kongsted Forsamlingshus med hele 3 forestillinger, torsdag den 24., fredag den 25., og søndag den 27. januar 1889.
Entreen for voksne havde været 50 øre, og for børn 25 øre.

Emma Emilie Jeromia Sørensens danseskoleeventyr i Kongsted er formentlig ophørt senest i 1899, hvor hun torsdag den 14. september 1899 gifter sig i Køge kirke, med maskinfabrikant Madsen fra Asnæs.
Det nygifte par drog til Asnæs i Nordvestsjælland, hvor Emma året efter, i år 1900, føder en lille datter, som bliver døbt Helga Helene Ragnhild Madsen.

Bønder og jagt har tilbage fra fortiden været sammenhørende, så i mange små sogne havde man en skytteforening, hvor man dystede mod hinanden om poient og præmier, og mod nabosognene for at kåre en vinder.
Kongsted havde også en skytteforening, og foruden præmieskydninger, så holdt foreningen også årlige fester.
Næstved Tidende den 17. september 1889.
Kongsted Skyttekreds havde ved årsfesten søndag den 15. september 1889 i Kongsted Forsamlingshus, havde slået festen sammen med Fremskridtsforeningen.
Fremskridsforeningen var en ungdomsforening, som satte frihed og sundhed og aktiviteter højt, som var noget også skytteforeningen værdsatte.
Festdagen begyndte klokken 9 om formiddagen med skydning på den sædvanlige øvelsesplads paa en af gårdejder Peder Larsens jorder ved Eskildstrup, hvor der blev skudt på en afstand af 400 alen, som er ca. 250 meter.
Og efter denne præieskydning samledes man i Kongsted Forsamlingshus, hvor dyrlæge Elmenhoff-Nielsen bød velkommen. og hvor skolelærer Severin Kjær derefter holdt denne tale:
I 1913 fejredes forsamlingshusets 25 års jubilæum med en stor fest med musik og sang.
Klokken 19.00 var der spisning, hvor formanden købmand Mørk Hansen bød vedlkommen, hvorefter foreningens allerførste formand, gårdejer H. C. Jensen, holdt jubilæumstalen.
I jubilæumtalen blev forsamlingshusets tilblivelse og historie og ridset op. Lige fra indvielsen den 28. oktober 1888, hvor det var Karises kendte højskoleforstander H. C. Knudsen, og Kongsted skoles førstelærer Severin Kjær, som dengang havde stået på talerstolen.
H. C. Jensen sluttede talen med at genfortælle de forløbne 25 år frem til nuet.

I oktober 1988 fejrede Forsamlingshuset 100 år.
Og i 2013 var det 125 årsdagen, som var festens anledning.

Kongsteds foreningsliv.

Kongsted har haft et rigt foreningliv, så man mødtes også andre steder end i Forsamlinghuset.
Kongsted Sangforening havde selvfølgelig mødested på Kongsted Skole, hvor forfatter og skolelærer Severin Kjær selv boede.
For Severin Kjær var, ved siden af sit førsteskolelærer-embede, og også ansat som kirkesanger i Kongsted Kirke, så sangforeningens kor havde i Kjær en professionel korleder og dirigent.

På annoncen her til højre står der nederst: "Ny Medlemmer - også Damer -optages".
Kongsted var meget fremmelig på flere områder, også angående ligestilling, så selvfølgelig var kvinder også velkomne i koret.

Annoncen til venstre lokker til "Fest i Fruenshave ved Kongsted", søndagen efter Pinse, den 28. maj 1893. Annoncen indleder med at oplyse: Envidere fortæller anoncen at der er "god Musik", og at der er "lagt" to dansegulve.
Desuden vil der være ophængt "kulørte Lamper", og at der vil være "God Beværtning", samt at der også er opstillet en karusel tilligemed andre forlystelser.
Entreen var 1. krone for herrer, og 50 ører for damer, og 25 ører for børn. "Skovejeren", som nævnes herover, var godsejeren på Lystrup, grev Christian Henrik Carl Moltke (1833-1918), som også stillede "Fruenshave "til rådighed for dette arrangement.

Efter Sygekasseforeningens årsfest 2. pinsedag 1896, fortalte Næstved Tidende den 28. maj: Selvfølgelig indledte den mangeårige formand, husmand Jens Chr. Andersen fra Eskildstrup med at byde velkommen, og der blev råbt hurra for den "velvillige Skovejer, Grev Moltke, Lystrup, der Aar efter Aar overlader Foreningen denne herlige Festplads."
Dernæst talte mejeribestyrer Jakobsen fra Borup, og det blev sunget en sang.
Den sidste taler ved festen var Skolelærer Severin Kjær, som sluttede sin tale med gode ønsker fremover for Kongsted Sygeforening.
Og denne seriøse indledning af festlighederne sluttede med en sang, en hyldelst til kvinden.
Herefter var der spisning, og "endelig" kunne alle løjerne så begynde.

Sygeforeningen fortsatte sine fester i Fruenshave i mange år frem, og med aktuelle talere. F.eks. fortæller Næstved Tidende om festen på Kristi Himmelfartsdag den 16. maj 1912, at der var selveste Stauning som holdt hovedtalen.

Skolelærer og forfatter Severin Kjær.

Hvis man er fanatisk Carit Etlar fan, så kender man Severin Kjærs navn, idet han har skrevet den eneste grundige beretning om virkelighedens Gøngehøvding.
Men det er faktisk lidt ufortjent at han derudover næsten er glemt, for selv om det var de meget tunge emner fra fortiden, som var Kjærs yndede studiemål, så er hans bøger skrevet på en enkel og letlæselig måde.

Severin Kjær blev født den 30. november 1843, lidt udenfor Grenå, i den lille landsby Trustrup, hvor hans forældre var gårdejer Michael Julius Kjær og Marie Høifeldt.
Severin var den næstældste af ialt 11 søskende, og det var oprindelig meningen at han skulle i handelslære, men forskellige begivenheder i forbindelse med handelsvejen indtraf, så Severins fader fik betænkeligheder, og tilbød, eller rettere foreslog, at Severin kunne komme på seminariet.
Så 15 år gammel kom han på seminariet i Lyngby, som lå ved den lille landsby Lyngby, kun et par kilometer nord for hjemmet i Thrustrup.
Tre år senere, Kjær var da 18 år gammel, bestod skolelærereksamenen, og umiddelbart efter, i 1862, fik Kjær stillingen som andenlærer ved Bårse Skole ved Præstø, hvor han også i en pæriode var valgt som formand for sognerådet.

I Bårse giftede Kjær sig med Maren Jensen, men tragedien ramte Kjær-familien, idet både hustruen og den nyfødte døde i barselsseng den 9. juli 1873, og begge blev begravet på Bårse kirkegård.

I 1875 blev Severin Kjær forflyttet til Borup skole ved Præstø.
Her giftede enkemand og lærer ved Borup Skole Severin Kjær sig så påny i 1875, med den knap 24 årige og 8 år yngre Dorthea Petersen.
I Bårse var Kjær fem år, før han blev førstelærer i Kongsted skole i 1880, og hvor han og hustru Dorthe flyttede ind i skolen.
Allerede i 1867 havde Bregentved og Gisselfeldt Birk opført en tilbygning til skolen, bestemt som en beboelseslejlighed til Kongsteds førsteskolelærer.

Medens Severin Kjær var lærer i Baarse, var han begyndt at skrive små historiske fortællinger og beretninger til forskellige ugeblade, især til "Husvennen" som blev udgivet af Roms Forlag i København.
Og samtidig begyndte Kjær at studere de gamle herregårdsarkiver, og de gamle kirkebøger og Tingbøger. Alle disse gamle arkivalier var jo samlet, og befandt sig i København, men med rigsarkivar A. D. Jøgensens hjælp, opnåede Kjær den usædvanlige mulighed, at få sendt nogle af disse arkivalier hjem til sin egen bolig i Kongsted skole.

I 1888 var det 25 år siden at den folkekære kong Frederik den 7. døde, hvilket naturligvis blev mindet i hele landet på behørig vis. Næstved Tidende bragte en stor meget artikel i anledningen i avisen den 15. november 1888, og til denne artikel havde Severin Kjær skrevet digtet herunder til venstre:

Severin Kjær havde en, efter manges opfattelse, sær interresse. Han interesserede sig for fortiden, og studerede gamle arkivalier, kirkebøger, tingbøger og skifteprotokoller osv., som han brugte som kildemateriale til sine bøger og fortællinger, som berettede om det sekstende og syttende og attende århundredes mennesker, på en seriøs, men alligevel let læselig måde.

Severin Kjærs første bog havde titlen "Fra stavnsbaandets Dage". I 1888 var det 100 år siden at Stavnsbåndet blev ophævet, så året før var der udskrevet en konkurrance, som gik ud på at skrive den bedste beretning om denne begivenhed.
Severin Kjær besluttede at deltage, og gøre brug af alle sine notater som han møjsommeligt havde samlet i de gamle arkiver. Det blev til værket "Fra stavnsbaandets dage", som efterfølgende fik statsstøtte til en udgivelse af bogen I 1888.

Severin Kjærs efterfølgende var:

"Erik Grubbe til Tjele og hans tre Døtre" var Severin Kjærs sidste bog, og den var mesterligt fortalt.
Og lokalhistorisk er dele af den også interessant thi afsnittet om Erik Grubbes mellemste datter, Anne Marie, er lokalhistorie og Stevnshistorie, idet Anne Marie Grubbe giftede sig med Stygge Høg fra Gjorslev.

I 1904, havde Severin kjær planer om flere bøger.
I Ringsted Folketidendes julenummer den 24. december 1904, fortæller Ckristian Bagger om Severin Kjær i en stor artikel i Avisen.
Og i slutningen af artklen fortæller Chr. Bagger, at Severin Kjærs næste værk var planlagt at skulle fortælle om den danske officer Jacob Nielsen Danneser, som deltog i svenskekrigen i 1657, og som var blandt de 2000 ryttere som blev udvist til Sverige ved Roskildefreden i 1658.
I Sverige fattede den svenske rigsadmiral Wrangel tillid til Jacob Nielsen Danneser, og lod ham få kommandoen over et svensk Skib, som skulde føre danske krigsfanger og nogle erobrede kostbarheder til Pommern. Med Hjælp fra krigsfangerne erobrede Jacob Nielsen Danneser det svenske skib og sejlede det i stedet til Danmark.
Jacob Nielsen Danneser blev for denne bedrift stærkt hyldet i København, og Frederik den Tredje udnævnte han til Ritmester, og forærede ham et Gods paa Møn.

Christian Bagger fortæller også i avisartiklen, at Severin Kjær også havde planer om en bog om om Grubberne, adelslægten paa Lystrup, som Kjær var begyndt at samle materiale til.

Lidt økonomisk støtte til sine bogudgivelser opnåede Severin Kjær også af og til. For eksempel fortæller Østsjællands Folkeblad tirsdag den 1. juni 1897, at Severin Kjær var en yndet fortæller og underviser, og at han også var en populær skolelærer fortæller en lille notits i Næstved Tidende den 24. april 1886 om: Fredag den 26. oktober år 1900, fejrede Severin og Dorthea sølvbryllup. Næstved Tidende refererer fra begiveeheden fire dage senere, <-- den 30 oktober 1900, --> og indleder artiklen med: Festen fortsatte klokken 18.00 i Kongsted Forsamlingshus hvor der var inviteret omkring 70 personer til spisning, og hvor der var pyntet flot og festligt op. Det var sognepræst Glahn som holdt hovedtalen for sølvbryllupsparret, men der var flere talere, som lykønskede sølvbrylupsparret. (Lykønskningerne fra Rusland var fra nogle af Severin Kjærs elever, som var flyttet derover.)

Severin Kjær, organist og førstelærer ved Kongsted Skole, døde i hjemmet mandag den 25. februar 1907, og blev begravet af sognepræst Henrik Glahn på Kongsted Kirkegård ugen efter, mandag den 4. marts. Han blev kun 63 år gammel.


Østsjællands Avis indleder nekrologen fredag den 1. marts 1907 med disse ord: I nekrologen fortsætter avisen med at berette lidt om Severin Kjærs livsforløb og hans forfatterskab, og slutter med at fortælle
Ca. 6 uger efter Severin Kjærs død, den 5. maj 1907, kunne der læses i Østsjællands Folkeblad at der var ansat en ny førstelærer til Kongsted skole: Offenligt ansattes dødsfald satte dengang, og også i lignende tilfælde op gennem i tiden, den efterladte ægtefælle boende i en tjenestebolig, i en yderst vanskelig situation, fordi tjenesteboligen så straks skulle fraflyttes. Så i dette tilfælde skulle den nyansatte førstelærer ind og bo i Kongsted skoles lejlighed, hvilket betød at enken Dorthea Kjær kun havde haft 6 uger til få begravelsen overstået i, og til at finde noget at nyt at bo i for hele familen, samt pakke alt sammen, og så flytte.

Severin Kjærs enke Dorthea dør 28 år efter sin mand, torsdag den 6. juni 1935, 83 år gammel, i sin daværende lejlighed i Langøgade 4 på Østerbro i København.
Langøgade er en sidegade til Jagtvejen på Østerbro, lige over for Fælledparkens nordre ende.
Dødsfaldet bliver indført i Jakobs Sogns Kirkebog i København, men Dorthea Kjær bliver begravet ved siden af sin mand på Kongsted Kirkegård tirsdag den 11. juni 1935.

Marie Kirstine Johansen.

Kunstneren, tegnersken Marie Kirstine Johansen fra Kongsted, som af nogle også bliver kaldt "Stine Florian", var emnet i en udstilling på Geomuseet i Faxe i 2024.

Geomuseet i Faxe havde en spændende udstilling i skolernes efterårsferie i 2024.
På museets førstesal var ophængt en hel del af kunstnerinden Marie Kirstine Johansens (pseudonym: "Stine Florian"), 1876–1921, mange sortkridttegninger af Stevns-områdets indbyggere.
Når Kulturmuseum Øst engang åbner igen, fortjener denne udstilling at få lidt større bevågenhed, og at blive gentaget.

Ifølge Historisk Samfund for Præstø Amt, årbog 1973-74, har Marie Kirstines tegninger været vist tidligere, idet Faxe Herreds Lokalhistoriske Akiv havde arrangeret en udstilling i Kongsted Forsamlingshus i maj i 1974.
Til udstillingen havde arkivet samlet "ialt 124 portrætter, blomsterbilleder m. v. udført i årene fra 1894 og til hendes død".

Det har endnu ikke været muligt af få opklaret, hvorfor Marie Kirstine Johansen bliver kaldt Stine Florian?
På udstillingen i Kongsted Forsamlingshus i 1974, blev der også brugt navnet "Stine Florian".
Selv signerede hun slet ingen af sine tegninger med dette navn, men brugte meget ofte to af sit eget navns forbogstaver: "K J".
En forespørgsel på Faxe Lokalarkiv i Rønnede angående enmet, gav det svar, at man mente at det var hendes kunstnernavn. Men da Marie Kirstine ikke selv brugte dette navn, så kan arkivets svar vel næppe være rigtig, og det må defor være et navn som andre har givet/tildelt hende? Eller?

Hvis du noget om dette "kunstnernavn", eller har en henvisning, så send meget gerne en mail...


Fem år før indførelsen herover i kirkebogen, tilbage i 1871, besluttede et ungt par at gifte sig.
Tømmersvend Hans Johansen, som var født i Næstved tirsdag den 10. august 1847, og den unge sypige Bodil Kirstine Pedersen, som var født i Faxe lørdag den 31. januar 1852, bliver viet dagen efter Kristi Himmelfartsdag, fredag den 19. maj 1871, i Faxe Kirke.
De to forlovere ved brylluppet var rebslager Hansen fra Faxe, og brudens far, husmand Peder Jensen.

Når en så ung kvinde, Bodil Kirstine var kun 19 år ved brylluppet, gifter sig så tidligt, så var den akutte "årsag" dengang, ofte en graviditet. Så små to måneder efter vielsen, den 28. juni 1871, bliver parrets første datter Anna Sophie Johansen født, og efterfølgende døbt i Faxe Kirke den 10 september.

Ca. 2½ år efter, den 24. januar 1874, bliver parrets anden datter, Marie Magdalene Johansen, født.
Fadderne ved denne dåb var pigen Johanne Kirstine Hansen, og husmand Peder Jensen, samt ungkarl Jens Florian fra Faxe.
Men kun 1½ år gammel, den 10. september 1875, så dør den lille Marie Magdalene, og bliver begravet på Faxe Kirkegård den 18. september.

Da den lille Marie Magdalene dør, er moderen, den 24-årige Bodil Kirstine gravid, for i foråret året efter, onsdag den 5. april 1876, blev parrets 3. datter, Marie Kirstine Johansen født, og døbt i Faxe Kirke ugen efter påsken, onsdag den 26. april.
Fadderne, gudforældrene, ved Marie Kirstines dåb var pigen Johanne Kirstine Hansen, og husmand Peder Jensen, samt Jens Florian.

Den lille Marie Kirstines moder klarede ikke fødslen, så 14 dage efter den lille Marie Kirstine var kommet til verden, onsdag den 19. april, dør moderen Bodil Kirstine Pedersen, som kun blev 24 år gammel, og hun bliver begravet på Faxe kirkegård onsdag den 26. april 1876.

To af Marie Kirstine Johansens gudforældre ved dåben, den dengang ugifte ungkarl Jens Florian, og frøken Johanne Kirstine Hansdatter, fandt sammen og blev et par, så godt et halvt år efter moderens død gifter de sig.
Kirkebogen fra Faxe sogn fortæller, at:
Ungkarl Jens Florian, født i Faxe den 3. maj 1840, og Pigen Johanne Kirstine Hansdatter også fra Faxe, født i Øster-Egede den 19. december 1839, bliver viet i Faxe Kirke fredag den 3. november 1876.
Forloverne ved brylluppet var husmand Poul Rasmussen fra Faxe, samt indsidder Peder Jensen.

Dette nygifte par, Jens Florian og Johanne Kirstine, påtager sig opgaven med at blive den lille nyfødte Marie Kirstine Johansens plejeforældre.
Hvor, og efter hvem, Marie Kirstines gudfader Jens Florian har fået sit navn, står endnu hen i det uvidste, for ved gudfader Jens Florians egen dåb i kirkebogen, noteres hans ugifte moder at hedde Anne Margrethe Lisbeth Rasmusdatter (som er fra Faxe), og hans udlagte fader som værende ungkarl Jørgen Andersen fra Herfølge.

Fjorten år senere, første søndag efter påske, den 13. april 1890, bliver plejebarnet Marie Kirstine Johansen konfirmeret i Kongsted Kirke.
Under hendes navn i kirkebogen har præsten skrevet hvor hun bor: "Hos Forpagter Jens Florian i Kongsted."
Marie Kirstines skolekarakterer i kundskab og opførsel er begge angivet til mg. Men det siger ikke så meget, for det har alle 10 konfirmander fået. Kun et enkelt mg+, og ét tg, er der tildelt to elever i kundskab.

Men faderen, tømmersvend Hans Johansen? Hvad bliver der af ham?
Han giver tilsyneladende op, og forsvinder ud af historien. I de forløbene triste år var Hans Johansen konsekvent blevet omtalt som tømrer, og nogle gange møllebygger.
Hvorfor forlader han sit arbejde og sin lille datter? Det mangler endnu at blive opklaret?

Folketællingen fra februar 1890 er helt speciel i denne sammenhæng. Dette år havde skolelærer Severin Kjær påtaget sig hvervet som folketællingsmand i selve Kongsted by. Det er således ham, som har skrevet alle landsbyen Kongsteds beboeres navne ind i folketællingsprotokollen.
På den første side i folketællingen fra Kongsted by har Severin Kjær begyndt med sin egen familie, som familie nummer 1, som omfattede Severin Kjær og fru Dorthea, samt parrets fire børn, og en tjenestepige.
Nederst på selvsamme side, som familie nummer 6, i et hus som lå nær ved Kongsted Bryggeri, har Severin Kjær optalt og skrevet navnene på den 49-årige forpagter Jens Florian og hans 1 år ældre hustru Johanne Kirstine Hansens, samt parrets 13-årige plejedatter Marie Kirstine Johansen.

Jens florian bliver nævnt som "forpagter" og/eller skoleforpagter i nogle af disse offentlige journaler, og i nogle af de gamle aviser. Men det var ikke som forpagter af store arealer under et af godserne florian var, men han havde derimod forpagtet det areal som var tillagt Kongsted skolelærerembede, som i Kongsted var på omkring en halv snes tønder land.
Fra meget gammel tid af, var en del af præsters lønninger en præstegård med et tilhørende stykke jord, så præsten kunne forsørge sig selv.
Det samme kunne gælde for skolelærere, som også kunne havde en lille skolelod som en del af lønnen. Så her i Kongsted tilhørte skolelodden egentlig førstelærer Severin Kjær, men som så Jens Florian havde forpagtet.

Ved folketællingen i 1901, matrikel 18c i Kongsted by, hvis ejer er Gisselfeldt Kloster, opgives beboerne således:

• Jens Florian, som værende husfader og tilflyttet Kongsted sogn i 1882, og hans erhverv beskrives som agerbruger, altsÃ¥ landmand.
• Hans kone, Johanne Kirstine Hansen, opgives som værende husmoder.
• Hjemmeboende er den ugifte 25-Ã¥rige Marie Kirstine Johansen, som betegnes som slægtning, og hendes erhverv opgives som "Sortkridttegner".

Matrikel 18c er en ganske lille matrikel på Nymarksvej, i centrum af Kongsted, og kun ca. 100 meter fra Kongsted Kirke.

Husmand og skoleforpagter Jens Florian dør 63 år gammel, søndag den 27. september 1903, og bliver begravet på Kongsted Kirkegaard af sognepræst Henrik Glahn ugen efter, lørdag den 3. oktober.
Florians enke Johanne Kirstine Hansen bor fremdeles på adressen i Kongsted.

Ved folketællingen i februar 1906 bor Jens Florians enke stadig på den lille på matrikel 18c i Kongsted. Hun, Johanne Kirstine Hansen, bliver opgivet som værende født den 19. december 1839, og bliver beskevet som enke og husmoder, som lever af hønsehold, og en "formue".
Hos sig, på samme adresse bor Marie Kirstine Hansen, født de 5. april 1876, som bliver betegnet som ugift slægtning, og hendes erhverv bliver i folketællingen beskrevet som "Tegning og Maling".
Det er selvfølgelig en fejl, at folketællingsmanden skrevet Marie Kirstines efternavn som værende Hansen.

Ved den næste folketælling i 1911, bor begge kvinder stadig på samme matrikel.
Johanne (Kirstine) Florian, som var født i 1839 i Dalby sogn, bliver betegnet som husmoder. Og hos sig bor stadig (Marie) Kirstine Johansen, født i 1876 i Faxe sogn, men hvis erhverv nu betegnes som "Sypige".

Ved folketællingen 1916, Kongsted (opslag 50) på matrikel 18c, boer enken Johanne Kirstine Hansen, som bliver betegnet som aftægtskone.
PÃ¥ samme adresse bor ugifte Marie Kirstine Johansen, som bliver betegnet som "Tegnerske".

Ved Folketællingen i i februar 1921 bor Johanne Kirstine Florian stadig på matrikel 18c i Kongsted, og er nu blevet 82 år gammel, og bliver betegnet som "Aftægts Kone", og hun får alderdomsunderstøttelse.
Hos sig bor (Marie) Kirstine Johansen, som nu bliver omtalt som husmoder med erhvervet "Tegnerske", og med tilføjelsen: "Egen Virksomhed".
Men kun fem måneder efter denne folketælling, mandag den 4. juli 1921 dør Marie Kirstine Johansen på Amtsygehuset i Faxe, kun 45 år gammel, og bliver begravet på Kongsted Kirkegård af sognepræst Henrik Glahn lørdag den 9. juli 1921.

Ved den næste folketælling i 1925 bor stedmoder Johanne Kirstine Florian nu alene på adressen, men flytter efterfølgende ind på Kongsted Alderdomshjem.

På alderdomshjemmet dør stedmoder Johanne Kirstine Florian 88 år gammel, den 15. marts 1928, og bliver begravet af sognepræst Søe-Pedersen på Kongsted Kirkegård den 21. marts.

"Tegneskolen for Kvinder".

En af dem som kæmpede hårdt for kvinders rettigheder, og også for lige rettigheder til det "rigtige" kunstakademi, var malerinden Johanne Krebs.
Frøken Krebs var ad privat vej blevet undervist, og havde fra 1880 opnået at være en af udstillerne på den årlige forårsudstilling på Charlottenborg.

Men arkitekten Vilhelm Klein havde allerede i 1976 oprettet en "Tegneskole for Kvinder", med opbakning fra Dansk Kvindesamfund.
Set ovenfra var det naturligvis godt at kvinder endelig fik mulighed for en delvis kunstuddannelse, men en sådan tegneskole var jo, i kvinders kamp for ligestilling, med til at forsinke muligheden for at kvinder blev optaget på "det rigtige" Kunstakademi.

I den tale som kvindesagsforkæmperen frøken Anne Bruun holdt i Kongsted forsamlingshus den 18. februar 1889, nævnte frøken Bruun, at der var "oprettet en Handelsskole og en Tegneskole for Kvinder."
(Læs om Anne Bruuns besøg i Kongsted forsamlingshus lidt oppe her på websiden.)

Så allerede da, i 1889, var borgerne i Kongsted blevet bekendt med denne uddannelsesmulighed, og det var på denne "Tegneskole for Kvinder" at Marie Kirstine Johansen blev optaget.

Skolens navn blev ændret lidt i skolens første tid, så det ikke kunne opfattes som om man konkurrerede med det "rigtige" Kunstakademi, så skolens officielle navn endte med at blive "Tegne og Kunstindustriskolen for Kvinder".

Og skolens formaal var at give kvinder undervisning i tegning, samt teknisk og praktisk undervisning i forskellige kunstindustrielle fag, så eleverne blev så dygtige, at de kunne arbejde som tegnere og kunsthåndværkere.

Stueetagen og 1. og 2. sal var oprindelig bestemt til udlejning. Tredje sal var indrettet til tegne og malerundervisning, og den øverste etage oppe under taget, var til den øvrige undervisning.

Denne fine nye bygning ved Halmtorvet, det hed RÃ¥dhuspladsen endnu dengang, blev indviet onsdag den 14. september 1881.
Det var skolebygningens arkitekt Vilhelm Klein som holdt indvielsestalen, hvori han bl.a. udtrykte at: Da Tegneskolen fejrede sit 25-års jubilæum i år 1900, refererede avisen "Samfundet" fredag den 4. januar 1901, lidt fra de afholdte festligheder, hvor der i en af talerne blev fortalt at: i 1910, 35-året for skolens oprettelse, var der en lille statusopgørelse hvori det fortaltes, at Tegneskolen havde 279 elever, og at der udeles årlige fripladser, og at der er mulighed for at søge 3 stipendier, og at kvindelige håndværkslærlinge havde fri adgang til aftenundervisningen.

Tegneskolens bestyrelsesformand var professor Carl Ferdinand Andersen.
Carl F. Andersen var en ganske ferm maler og tegner, og også noget så simpelt som postkort, tegnede han rigtigt mange af, også satiriske. Hvordan den satiriske tegning på Carl F. Andersens postkort herover skal tolkes, må være op til den enkelte. Men bag et lille smil, kunne man forestille sig, at der bag nyårsønsket var en forventningsfuld tegnelærer, som forsøgte at få kontakt og opmærksomhed fra en flok "forvirrede kaglende høns".

Ved Folketællingen i 1890 boede den 13-årige Marie Kirstine hjemme, som det er nævnt lidt oppe her på siden.
Men som 16-årig, tre år senere, i 1893 eller 1894, fortælles det, at den nu 16-årige Marie Kirstine skulle være begyndt på "Tegneskolen for Kvinder" i København.

Det har næppe været muligt for den unge Marie Kirstine selv at foretage køreturen frem og tilbage mellem Kongsted og København jævnligt. Så man kunne formode at hun havde taget ophold i København.
Men hun er ikke fundet tilmeldt i Københavns Kommune, ifølge de relevante "Registerblade" på Københavns Stadsarkiv.
Ved de efterfølgende folketællinger er hun bosat hjemme i Kongsted. I begyndelsen sammen med sine plejeforældre, og efter Jens Florians død sammen med sin plejemoder.

Tegneundervisning.

Generelt øgedes interessen, og behovet, for almen tegneundervisning omkring år 1900. Så kulturministeriet oprettede i 1908 to kurser i tegning, et efterårs og et vinterkursus, beregnet for tegnelærere.
Der skulle ansøges om optagelse, og der blev tilbudt fri undervisning, og mulighed for stipendium samt rejsehjælp.
Kursener fandt sted i Kulturministeriet i København, og efterårskurset var fra den 5. oktober 1908 klokken 11.00, og til den 5. december.
Blandt de mange optagne kursister fra hele landet, var skolelærer Alfred Date fra Kongsted, som blev optaget på efterårskurset. Alfred Date havde opnået både stipendium og rejsehjælp.
Det er oplagt at mene at denne interesse for tegning i Kongsteds skolevæsen var inspireret af Marie Kirstines succes som tegner.

Til Kongsted skole søgte man i 1905 en andenlærer til skolen. Sognerådet præsenterede på et ekstraordinært møde fredag den 8. december 1905 tre mulige kandidater, og nummer to på listen var den 23-årige seminarist Alfred Date (1882-1970). Han var lærer ved Vejrum Skole ved Viborg, og det endte med at være ham som blev antaget som ny lærer i Kongsted.

Foruden at være skolelærer i Kongsted, så var Alfred Date også medlem af Kongsted sogneråd imellem 1909 og 1915. Alfred Date forblev som andenlærer og sognerådsmedlem i Kongsted intil 1915, hvorefter han søgte og blev kommunelærer i Nakskov, og flyttede "derned".
Alfred Date var en meget aktiv person, og gik senere i livet, ved siden af skolearbejdet, også ind i politik, og han opnåede som socialdemokrat at blive valgt ind i både Landstinget og Folketinget.
I Nakskov nåede Alfred Date at blive både skoleinspektør og byrådsmedlem, og han døde i Nakskov i 1970, 88 år gammel.

Sortkridt eksisterer ikke, så en sortkridttegning er enten udført med trækul, eller med grafit, eller med begge dele. Så en rigtigere betegnelse vil være at kalde disse tegninger for sortkul-tegninger eller blot kultegninger.
Trækul er noget porøst, som nemt smitter af, drysser af, så rent praktisk er sortkridttegninger udført med grafit i forskellige hårdhedsgrader.

At tegne med "sortkridt" var førhen slet ikke ualmindeligt, og rundt om i landet tilbød tegnere, via avisannoncer, at udføre portrætter efter tilsendte fotografier, og denne praksis fortsatte op igennem 1900-tallet, næsten helt op til nu.
Jeg har forgæves søgt i de gamle aviser efter hvorvidt Marie Kirstine Johansen også via annoncering skulle have forsøgt at gøre opmærksom på sin kunnen, men har ingen annoncer fundet.

På de tekniske skoler, som sidst i 1800-tallet begyndte at blive oprettet i mange provinsbyer, var tegning en diciplin som hovedsagelig var pålagt malerfaget, og som indgik i svendeprøven.
F.eks. beretter lokalaviserne jævnligt år efter år om kravene ved svendeprøverne, eller resultaterne af disse.
Og for eksempel lokalt, så fortæller Østsjællands Folkeblad den 8. maj 1901, at blandt det forskelligt forlangne, som malerlærlinge i Køge ved den den kommende svendprøve skulle udføre, var: "At tegne en Gibs i Sortkridt".
De tekniske skoler havde nogle store gibsbuster som "stod model", og som lælingene skulle tegne efter.
Dette var en diciplin som fortsatte langt op i det 1900-århundrede, hvorefter denne kunnen langsom gled ud som et selvstændigt element, men som talte med i den tekniske skoles samlede karakter af eleven, karakterer som stadig indgik som en del af svendeprøvens slutresultat.
Denne tegnediciplin på de tekniske skoler fortsatte indtil mesterlæren blev afskaffet oppe imod nutiden.

Kilder og henvisninger:

Her er brugt almindelige fysiske opslagsværker, men også Internettet, herunder Wikipedia.
I videst mulig omfang er der angivet kildehenvisninger i teksten herover, og/eller tilføjet links til kilde.