Emner på denne side:

Køgefotografen Niels Valdemar Jansen.

Niels Valdemar Jansen blev født lørdag den 6. februar 1836 i Kalvehave på Sydøstsjælland, og døbt i Kalvehave Kirke onsdag den 8. juni samme år.
Hans forældre var færgemand og færgegårdsejer Rasmus Jansen, og moderen som hed Maren (født Nielsdatter), fra Kalvehave. (Færgebyen blev i fortiden også benævnt Kallehauge og/eller Kallehave).
Den nyfødte Niels Valdemars efternavn er ved dåben stavet med z, og fornavnet Niels blev efterfølgende sjældendt brugt.

Valdemar Jansens forældre: Rasmus og Maren.

På Møn, på den modsatte side af Ulfsund, lå der en tilsvarende færgegård "Koster Færgegaard", og lokalt var det disse to havne som færgemændene betjente.

Før jernbanens oprettelse mellem Kalvehave og Vordingborg (og Masnedsund) i 1896, var Kalvehave ikke kun havn for færgen til Koster på Møn, men også færgerne mellem København og videre til Fyn og Jylland (og omvendt), havde anløbssted ved havnen ved Kalvehave Færgekro.
Og også tyske skibe med passagerer og last til København, og vice versa, lagde til ved Kalvehave havn og Færgekro.

At være Færgemand ved Kalvehave Havn, var i Rasmus Jansens tid også en halvoffentlig og betroet stilling, for færgestedet var en del af det officielle postvæsen, hvor det var færgemandens opgave, og pligt, at håndtere postforsendelserne.
Færgekroen var også egnens mødested ved bøåde private og politiske, og foreningsmæssige, sammenkomster.
F.eks. holdt også Præstø Amtsråd møder på Færgekroen.

Rasmus og Maren Jansen ved folketællingen i 1840.

Ved folketællingen i 1840 er Rasmus Jansen 51 år gammel, og hans hustru Maren (født Nielsdatter) er 40 år. Familien lever af færgegårdens jord, samt stillingen som færgebestyrer i Kalvehave.

Boende hjemme har Rasmus og Maren Jansen børnene Benthine på 14 år og tvillingerne Frederik Ferdinand og Bolette Svendsine på 10 år, samt Margrethe Hansine på 7 år, og Niels Valdemar (den langt senere Køge-fotograf) på 4 år, og lille Ida Cecilie på 1 år.
Og som noget lidt ud over det almindelige, så har færgegårdsparret Rasmus og Maren Jansen også taget hele 4 plejebørn til sig, og som også bor hjemme: Jacobine Therese Smith på 21 år, - Lars Frederik Poulsen på 20 år, - Hans Hendrik Poulsen på 19 år. - og Kirstine Poulsdatter på 16 år.

Og til alle disse børn, deres egne samt stedbørnene, havde Rasmus Jansen ansat en lærerinde, en 42-årig "jomfru Rasmussen", til at varetage børnenes undervisning.

Hustruen, Maren Jansen dør i 1849.

Rasmus Jansens hustru, Maren, dør mandag den 30. april 1849, kun 49¨år gammel, og hun blev begravet mandag den 7. maj på Kalvehave Kirkegaard.

Så ved folketællingen i 1850, er den nu 61'årige Rasmus Jansen blevet enkemand, (og han angives i "tællingen" til oprindelig at være født i Sverige?).
Hjemme har Rasmus Jansen stadig sine børn boende, undtagen Niels Valdemar, som var soldat i disse krigsår.
Og af stedbørnene er nu kun den ene hjemmeboende.

Auktion 1851.

I det færgegårdshjem, som ægteparret Jansen havde opbygget, har tabet af Maren været uerstattelig.
Så Rasmus Jansen, (som selv måske allerede da, var begyndt at skrante), opgiver helt og aldeles, og sætter det hele til salg.
Ægteparret Jansen må have betydet utroligt meget for hinanden, for det er usædvanligt at den tilbageblevne part opgiver alt.

Den 22. januar 1851, havde Rasmus Jansen sat denne annonce i 2. udgaven af Berlingske Politiske og Avertissementstidende onsdag den 22. januar 1851, hvori Jansen fortæller at han afholder auktion over Færgegaarden, samt alle familiens ejendele, rub og stub. Alt skulle væk.
I Rasmus Jansens annonce i "Berlingske" skriver han: I slutningen af avisannoncen nævner Rasmus Jansen, at: "I denne Eiendom indestaaer en Capital af 12000 Rbd".
Dette beløb, 12.000 rigsbanksdaler, som i datiden har været enormt mange penge, må formodes at være forsikringspenge fra da hele færgegården måtte genopbygges totalt 8 år tidligere, i 1843.
En stor brand havde dengang lagt Færgegaarden i ruiner.
Alle disse værdier, hele færgegården, og indboet, og færgen, og alle de omkringliggende jorder, var samlet en kæmpe formue værd.

Ikke alt var blevet solgt ved den første auktion, så en ny blev afholdt den 2. maj 
I 2. udgaven af Berlingske Politiske og Avertissementstidende fredag den 25. april 1851, fortæller en annonce om den næste forestående auktion på Kalvehave Færgegaard.

Så her ved denne efterfølgende offentlige auktion, fredag den 2. maj 1851, sælger Rasmus Jansen alt det sidste af sine private ejendele, samt det indbo som var tilbage efter den første auktion på Færgegården.
Udtrykket "alt indbo" skulle forstås bogstaveligt, for Færgekroen skulle tømmes for det hele: møbler, køkkentøj, sengetøj, noget tømmer til skibsbrug, 50 tønder rug og 10 tønder byg, desuden 3-4 heste, nogle køer, og en hestevogn, et klaver, osv..., osv...

Rasmus Jansen dør.

Kirkebogen fortæller, at particulier (kapitalejer) og enkemand, den 65-årige Rasmus Jansen af "Vordingborg Slot", dør torsdag den 6. september 1855 i Vordingborg, og bliver begravet mandag den 10. september på Kalvehave Kirkegård.

Kirkebogens notat "Vordingborg Slot" er lidt diffust i denne forbindelse.
I ældgammel tid hørte store dele af Sydsjælland under "Vordingborg Slot", som oprindelig omfattede "Gåsetårnet" og store arealer deromkring.
I 1774 blev dele af "slottets" jorde solgt fra.
F.eks. købte Reinhard Iselin i 1774 en meget stor del af jordene mellem Vordingborg og Kalvehave, og oprettede godset Iselingen.

Og da Iselingen Slot ikke har været ejet af Rasmus Jansen, så må der i notatet i kirkebogen menes, at Rasmus Jansen efter Kalvehave Færgegård, og inden sin død i 1855, må have købt og ejet et areal som engang tidligere også har hørt under "Vordingborg Slot".

Efter Rasmus Jansens død, havde familien denne dødsannonce herover i københavneravisen "Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende", den 12. september 1855 (lidt nede i spalte 1, på side 2).

Sønnen Niels Valdemar Jansen (den senere Køge-fotograf) var da ca. 19 år gammel i 1855, da faderen døde.

I Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 2. udgaven den 25. september 1855 (side 2, spalte 1, 3.annonce), har skifteretten i Vordingborg indsat denne annonce:

"Kallehave Færgegaard."

I "Illustreret Familie Journal", søndag den 12. juni 1904, er der på forsiden af det 2. tillæg, det ovenstående billede, og en lille notits om den nye færgegård, hvori der står: Der var stadig, i mange år efter, færgefart fra Kalvehave og over til Koster Havn på Møn, for først i 1943 blev Møn landfast med Sjælland, da Dronning Alexandrines Bro blev indviet mellem Kalvehave og Koster.

"Kalvehave Færgegaard" eksisterer stadig nu her ca. 120 år senere.
I vore dage er det som "Feriecentret Østersø Færgegård".

Niels Valdemar Jansen - Vordingborg 1880.

Ved folketællingen i 1880, hvilket er 15 år efter faderen Rasmus Jansens død, er sønnen Niels Valdemar Jansen værtshusholder i Vordingborg, og bor på matrikelnummer 39 i Algade. (Det var "Hotel Valdemar" i Algade 83. Algade er hovedgaden i Vordingborg).
Valdemar Jansen har da 2 hjemmeboende børn: Emil Valdemar på 17 år og Carl Theodor Ferdinand på 11 år.
Men 4 år før denne folketælling, den 14. apil 1876, var datteren Elna Caroline Amalie blevet født.
Hun er ikke død, men er heller ikke hjemmeboende ved folketællingen ?

Chr. Christensen, tidligere fotograf fra Næstved, flytter til Køge.

Lørdag efter påske, den 19. april 1884, åbnede den tidligere fotograf fra Næstved, Christian Christensen, en "fotografisk Forretning" tæt ved Køge Torv, i Nørregade matrikel 207c, og Christensen og familien flytter også selv til adressen.

Christian Christensen var oprindelig født i Odense i 1828, og havde som udlært maler flakket lidt rundt.
Han havde deltaget i begge de slesviske krige, og få år efter krigen i 1864 begynder hans navn at dukke op i forbindelse med fotografering.

Chr. Chrisensen var en urolig sjæl, så han blev ikke længe i hver by. Han er først fotograf fotograf forskellige steder i Jylland, og bynavne som Haderslev, Viborg, Herning, Tørring og Grenå dukker op.

I maj 1879 opretter han et atelier i Næstved, som han så forlader efter fem år, for at komme her til Køge i 1884.

Men i Køge bliver Christensen kun er par år, indtil marts 1886, hvorefter han drager til Silkeborg.
I Jylland har så også byerne som f.eks. som Aarhus og Kjellerup "besøg" af ham.
Derefter flyttede han til Hillerød, hvor han blev boende indtil han helt stoppede med at fotografere i 1899.

Christensen havde et par sønner som også fotograferede, og af og til indgik en af dem i fotoforretningen. Derfor dukker der fotografier op, hvorpå der står "Christensen & Co.". For eksempel drev Christensen i en periode forretning sammen med en af sønnerne i Farvergade i Næstved.

I kirkebogen fra Søllerød sogn fortælles det at enkemand Christen Christensen døde den 6. maj 1920 på "Dronningegaarden", 92 år gammel.
Det var arkitekten Axel Berg som ejede "Næsseslottet" i den periode, så Christian Christensen har formentlig været lejer i en af bygningerne.

Chr. Christensen flytter fra Køge, og Valdemar Jansen overtager nr. 207c.

Denne Christian Christensen foto-forretning overtog Valdemar Jansen så, og Christensen flyttede til Silkeborg i marts 1886.
Hvordan overdragelsen har fundet sted, vides ikke, men da Valdemar Jansen var "formuende", så kunne et gæt være, at Christensen havde fået tilskyndelse til at flytte imod betaling?

Det er flere steder hævdet at fotograferne Valdemar og sønnen Emil Jansen skulle været uddannet i Næstved af Christian Christensen, men det må være en fejlslutning. For de har begge formentlig lært fotografering af den selv samme Christian Christensen, men i tiden han var fotograf i Køge.

I årene frem var Valdemar Jansen en meget flittig fotograf, ikke kun i Køge og på Stevns, men også i sognene øst og nord for Køge.
På www.arkiv.dk kan man i søgninger finde Valdemar Jansens fotos af personer fra f.eks. Højelse, Lystrup, Karise, Faxe, Ølby, Store Hedinge og Højerup.
På bagsiden af fotografiet står der "Nørregade 297", men det var en fejl fra trykkeriets side, for så mange numre (dengang matrikler) var der ikke i Nørregade. Der skulle have stået 207, for de to højeste matrikelnumre dengang, var 211 og 212, som var fattiggårdens (det nuværende Køge Museum), samt fængslets matrikelnumre (sidstnævnte er det nuværende toilet ved Køge Rådhuset).

Den 10. oktober 1889 annoncerede Valdemar Jansen i Østsjællands Folkeblad, at han åbnede en "fotografisk Forretning" i Algade i Store Heddinge.
Og han henviser også samtidig i annoncen opmærksomheden på sit atelier i Nørregade i Køge.



På 2. sal i Nørregade 207c, i skrædder N. H. Rasmussens enkes ejendom, er det Valdemar Jansens 27 år gamle ugifte søn Emil, som er flyttet ind, sammen med to næsten jævnaldrende fotograflærlinge, Ludvig Niels Granau fra Odense på 19 år, og den 16 årige Jens Kristian Jensen fra Roskilde.

Men i lejligheden under sønnen, på 1. salen i Nørregade 207c, er Valdemar Jansen og hans hustru ikke selv flyttet ind, men har genudlejet lejligheden via annoncer i avisen.

Og det var den 56 årige ugifte apotekerdatter Adolphine Christiane Georgine Schwings, som opnåede at blive lejer af Valdemar Jansens etage på første sal.
Hun bliver betegnet som "logerende Particulier", hvilket betyder at hun lever af egen formue.

Filialer i Faxe og Storehedinge.

Valdemar Jansen var hverken født, eller opdraget i kår, så kun én fotoforretning i Køge var ikke nok, så der blev også oprettet filialer i Store Heddinge og i Faxe. Og som ejer af både heste og vogn, var det ikke noget problem at komme rundet på Stevns.

V. Jansen fortæller i en annonce i Østsjællands Folkeblad den 22. august 1891, at han overtager Fotograf Mørchs atelier i Faxe.
I annoncen i Østsjællands Folkeblad oplyses det: I annoncen fortælles også at forretningen i Faxe er åben søndag og mandag, og at hr. Mørch passer forretningen de øvrige dage

I Faxe var der også flere fotografer, og der kom flere til.
En af de nye som åbnede fotoatelier i Faxe midt i 1890erne var Jens Peter Christensen.
Han var ankommet helt fra Tranekær på Samsø, og var en fremragende fotograf.
Men trods succes i Faxe og i Faxe Ladeplads, gav han dog op efter 15 år, og sagde "farvel" i en annonce i Østsjællands Folkeblad den 28. april 1910: Hvorfor fotograf Jens Peter Christensen stoppede, og med hele familien flyttede helt til Maribo, er stadig lidt uvis.
Givet er det, at konkurrencen mod Valdemar Jansen, og sønnen Emil Jansen, har været hård, og må have været en medvirkende årsag.
For det var et stort spring at flytte hele familien, Jens Peter Christensen selv, og hans fru Marie Sofie Thyra, samt deres tre børn, som alle tre som var født i Faxe, så langt væk som helt til Lolland.

I Maribo fortsatte J. P. Christensen sin fotografering med stor succes.

Niels Valdemar Jansens børn.

Den ældste, Emil Valdemar Rasmus Jansen, var ham der overtog fotoforretningen i Køge.
Den mellemste søn, Carl Theodor Ferdinand Jansen, havde en god karriere indenfor postvæsenet, og endte som postmester i Glostrup.
Den yngste, Elna Caroline Amalie Jansen, blev gift med en grosserer i København, men blev syg, og indlagt på "Hospitalet" i Nykøbing Sjælland.

Emil Valdemar Rasmus Jansen var født i Ude Sundby sogn i Nordsjælland, den 29. juli 1862, og døbt i Ude Sundby kirke den 2. september.
Forældrene var landmand Valdemar Jansen og hustru Sophie Reckendorff, som da boede i Ude-Sundby.

Stedbetegnelsen "Ude-Sundby", (byen ude ved fjorden, Oppe-Sundby lå ikke langt væk inde i landet), eksisterer ikke mere, og er i vore dage lig med Frederikssund. Og ligeledes er Ude-Sundby Kirke og Frederikssund Kirke i vore dage den en og samme kirke, men med det "nye" fælles navn: Frederikssund Kirke.

Efter Emil Valdemar Rasmus Jansens fødsel, forlader Valdemar Jansen og familien Ude-Sundby i Nordsjælland, og flytter til Midtsjælland, og bliver gårdejer i Nørre Dalby sogn.
Nørre Dalby ligger midt imellem Køge og Ringsted, nærmere bestemt 4-5 kilometer øst for Ejby, og Nørre Dalby hører i vore dage under Køge.

i Nørre Dalby sogn bliver Carl Theodor Ferdinand Jansen ifølge kirkebogen født 24. februar 1868, søn af "Gaardeier i Dalby" Niels Valdemar Jansen og hustru Sophie, født Rechendorff.
Carl Theodor ferdinand bliver døbt i Nørre Dalby kirke den 1. juni samme år.

C. T. F Jansen bliver senere, som ung, ansat på Vordingborg postkontor.
Postvæsenet var dengang en af samfundets faste støtter, noget virkelig godt og stabilt, og en sikker og god begyndelse i livet, og med automatiske avancementsmuligheder. Og Carl Theodor Ferdinand Jansen fulgte da også denne trygge vej gennem hele sin levetid.
I 1901 blev han udnævnt til postekspeditør ved posthuset i Glumsø, lidt nord for Næstved. Derfra avancerede han, og blev postmester i Gilleleje i Nordsjælland, hvorfra han igen avancerede i 1917, og blev forflyttet, og blev postmester i Glostrup.

Vordingborg Lokalarkiv har lagt nogle få ukendte fotos på Nettet, i håbet om at nogen kan præcisere hvem personerne er.
Det ene fotos er af den ene af Valdemar Jansens to sønner, men hvem af dem er det?
Mit bud er at det er Carl Theodor ferdinand Jansen, som er portrætteret.

Elna Caroline Amalie Jansen blev født i Vordingborg den 14. apil 1876, og døbt i Vordingborg Kirke den 17. juni.
Gift som 25. årig med en grosserer Rasmussen.
I Folketællingen i 1930, er Elna Caroline Amalie Rasmussen 54 år, og er "patient" på "Hospitalet i Nykøbing Sjælland".
Elna Caroline Amalie Rasmussen dør i december 1937, 61 år gammel.

Et af Køge-fotografen Valdemar Jansens fotografier.

Her er et hul i fortællingen, for hvor bor Valdemar Jansen og hans frue egentlig henne i sine år i Køge? Fra familien ankommer i 1880'erne, og indtil de flytter ind i Jernbanegade i 1902-1903 ?

Niels Valdemar Jansen er ved denne folketælling ikke registreret på de relevante adresser?
I Nørregade 207c, hvor sønnen boede på 2. salen, og hvor 1.salen førhen var lejet ud til apotekerens ugifte datter, Adolphine Christiane Georgine Schwing, er er sket det, at frøken Schwing var død den 4. april 1901 og var blevet begravet på Assistenskirkegården i Køge.
Så på adressen i Nørregade bor nu Valdemar Jansens søn, Emil Jansen, med hele sin familie: fru Dagmar og parret tre døtre: Ellen, Else og Inge.

1902 - "Central Atelieret" i Jernbanegade.

Valdemar Jansen overtager Hulda Bjørkgrens bolig og foto-atelier i Jernbanegade i 1902, og fotoforretningen får det midlertidige navn "Central Atelieret", som kort efter ophører, og forsvinder ud i glemslen.
Og fotograf frøken Bjørkgren selv er nærmest flygtet, med eller uden hjælp, fra adressen i hast.
Overtagelsen bliver bekendtgjort med denne lille annonce her til højre, som var i avisen en meget kort periode i efteråret 1902.

Efter "Central Atelierets" diskrete og hurtige forsvinden igen omkring årsskiftet 1903, må man antage at sønnen Emil Jansen nu praktisk har overtaget hele faderens fotoimperie, med heste, og vogn og forretninger.

Ved Folketællingen i 1906 bor fotograf Niels Valdemar Jansen på 2. sal i forhuset i Jernbanegade 6, sammen med sin frue Sofie Jansen.
I rubrikken "Erhverv" bliver hr. og fru Jansen begge betegnet som "formuende".
I lejligheden bor der også tre ugifte kvindelige fotografmedhjælpersker, Johanne Marie Larsen (f. 1874), og Rasmine Marie Olsen (f. 1883), samt Christine Asmussen (f. 1881).

Niels Valdemar Jansen dør

Niels Valdemar Jansen døde 74 år gammel den 13. oktober 1910.
Han blev begravet fra Køge Kirke under klokkeringning på Ny St. Nikolaj Kirkegård på Nørre Boulevard i Køge, den 20. oktober af sognepræst Ludvig Christensen.
I kirkebogen bliver Valdemar Jansen beskrevet som forhenværende landmand, boende Jernbanegade 4 i Køge.
Han efterlader sig børn, og hustruen Sophie Rechendorff.

Et par dage efter dødsannoncen, tirsdag den 18. oktober 1910, havde D.V.B's underafdeling "Køge Vaabenbrødreafdleling" også en annonce i Østsjællands Folkeblad, hvori der stod: For at blive "Vaabenbroder" skulle man have været soldat i en af de slesvigske krige, og det havde Valdemar Jansen været. Og han var da også fraværende i hjemmet i Kalvehave ved folketællingen i 1850, hvilket er nævnt højere oppe her på websiden.

Sophie Jansen dør.

Ved folketællingen i februar 1911, var Sophie Jansen registret som boende i Jernbanegade og som værende "Enke med Formue".
Boende hos sig i lejligheden har hun en husbestyrerinde.

Sophie Jansen forblev boende på adressen Jernbanegade, og døde 4 år efter sin mand, den 25. marts 1914, og blev 80 år gammel.
Hun blev begravet ved siden af sin mand af sognepræst Ludvig Christensen, også fra Køge Kirke under klokkeringning, på Ny St. Nikolaj Kirkegaard den 31. marts.
Efternavnet er i kirkebogen stavet Jantzen, men efterfølgende er t'et og z'et streget ud, og der er i stedet tilføjet et s, så der nu står Jansen.

Læs mere om sønnen Emil Jansen.

Det blev sønnen Emil Jansen som overtog fotoforretningerne.
Og Emil Jansen, blev i et par årtier Køgeegnens og Stevns mest benyttede, og berømmede, fotograf, i begyndelsen af 1900-tallet.
Og lige siden da, har det ofte været hans fotos og postkort som anvendtes, når Køges fortid skulle ledsages af illustrationer
Læs om ham her...

Kilder og henvisninger:

Her er brugt almindelige fysiske opslagsværker, men også Internettet, men kun i begrænset omfang Wikipedia.
Så vidt muligt er der angivet kildehenvisninger i teksten herover, og/eller tilføjet links til kilde.