Der finder ingen begivenhed sted i dag. Ha' en god dag. :-)
Emner under "Lokalt":
Ikke alle links virker endnu!
Tilføjet onsdag den 6. november 2024.
Sjællands nok mest kendte gravhøj.
"Elverhøj" ved Elverhøjvej mellem Karise og Hellested. (Eget foto den 24. oktober 2024.)
Jeg har et helt specielt forhold til Johan Ludvig Heibergs skuespil af samme navn, fordi jeg som ung var medvirkende ved mange modelteateropførelser af netop Heibergs
"Elverhøj".
Da Christian den 4., som jo i skuespillet skal til bryllup på
Højstrup på Stevns, var nået frem til
Tryggevælde Aa, forsøger han at indgive sig selv mod, før han vover sig over "floden" og over på
Elverkongens land, og Kongen udtaler da:
"Vel er jeg ikke Cæsar, og disse bølger ikke Rubicon, men alligevel siger jeg:
Jacta est alea".
Der har, siden Heiberg skrev skuespillet "Elverhøj", hersket tvivl om hvorvidt denne gravhøj er Heibergs Elverhøj, eller om det var en forlængst
forsvunden gravhøj helt ovre på Øst-Stevns, som Heiberg brugte som forbillede, og som måske var Heibergs "rigtige" Elverhøj?
Det Danske Filminstitut har lagt skuespillet i
Gunnar Helsengreen og Fotoramas stumfilmsudgave fra 1910, frit
tilgængelig på Nettet.
På skiltet, som kan ses ved foden af Elverhøj, på fotoet herover, har
Stevns Kommunes Natur- og Miljøafdeling skrevet følgende:
Elverhøj er en Gravhøj fra bronzealderen.
Elverhøj er ikke arkæologisk undersøgt, så man ved ikke med sikkerhed hvor gammel den er. Men den stammer formentlig fra den ældre bronzealder
for mellem 3800 og 3000 år siden.
Bronzealderens høje blev lagt i et åbent græsningslandskab, så man kunne se dem viden om.
Kisten. Den døde lagdes i en kiste af en udhulet træstamme eller flade stenfliser iført sit tøj og svøbt i klæde eller skind.
Tøjet har i heldige tilfælde været bevaret helt frem til i dag. I kisten lagde man den dødes ejendele - en kvinde fik sine bronzesmykker og
måske en kam med, en mand fik sine våben og f.eks. en ragekniv af bronze. Desuden satte man en beholder med mad og drikke ved den døde.
Bronzealderens høje er bygget af græstørv, og det var meget godt græsningsland, som gik til bygningen af blot én høj. Højbyggeri var således meget kostbart.
Skuespil. Højen hed før i tiden Ellehøj. Sit nuværende navn har den efter Johan Ludvig Heibergs bekendte skuespil "Elverhøj" fra 1828.
Skuespillet foregår på Stevns og er inspireret af den lokale sagnkreds omkring Elverhøj.
Sagn. Der er talrige sagn knyttet til Elverhøj om
ellefolket eller de underjordiske.
Elverdans. Det fortælles blandt andet, at ved høsttid stod højen på gloende pæle. Så kunne høstfolkene, som var på marken efter mørkets frembrud,
se elverfolket danse rundt derinde.
Et andet sagn fortæller, at højen var bevokset med tjørnebuske. Bonden fældede nogle af tjørnene, som hang ud over hans markvej. Det skulle han
ikke have gjort. Da han kom hjem, lå hans bedste heste døde.
Vandresagn. Sagn om dansende elverpiger og høje som står på gloende pæle, er knyttet til mange gravhøje i Syd og Midtsjælland
Stevns Kommunes Natur- og Miljøafdelingen, 2014.
Johannes Volf om Elverhøj.
Præstesønnen Johannes Volf fra Store Heddinge (1876-1952), havde en lille artikel i Østsjællands Avis den 13. november 1909, hvori han udtrykte
sin tvivl om hvorvidt denne høj var Heibergs Elverhøj.
I samme artikel opfordrede Johannes Volf avisens læsere, som kunne have viden om gravhøjen, til at indsende oplysninger som kunne afklare spørgsmålet.
Godt halvandet år senere, den 27. maj 1911, havde Johannes Volf igen en artikel om Elverhøj i Østsjællands Avis, hvori han oplyser at der
ikke havde været nogen henvendelser fra avisens læsere, som havde kunnet afklare spørgsmålet. Og i den opfølgende artikel gentager Volf sine
oprindelige påstande, og forklarer:
". . . at der i Suhms Samlinger til den danske Historie findes en Optegnelse, der fortæller, at imellem
Erikstrups Borg og Ladegaard er en lille,
omskudt Høj, meget navnkundig formedelst Ellekongen og andet Spøgeri, som dér skal opholde sig."
Johannes Volf er af den overbevisning at Heiberg må have haft kendskab til Suhms nævnte høj ved Erikstrup, ved Store Heddinge, og at det må
være en fejl, når "Trap Danmark", som først udkom 30 år efter Heibergs skuespil, kalder højen ved Hellested for "Elverhøj".
Johannes Volf hævder derfor:
"Det maa da sikkert ifølge det ovenstaaende kunne slaas fast, at det historiske Elverhøj kun er noget, der har været,
og at den lille Høj Syd for Hellested ikke har nogensomhelst historisk Interesse uden for saa vidt som det kan paaskønnes, at det
historiske Navn Elverhøj dog paa denne Maade er bevaret fra Forglemmelse i Stevns Herred."
Lidt om Johannes Volf fra Store Heddinge.
Præstesønnen Rudolf Johannes Volf (1876-1952) var ret meget lokalhistorisk skrivende, og dukker op i flere sammenhænge, så ham bliver der oprettet
en selvstændig webside om.
Peder Syv og Elverhøj

Et lille udsnit
af titelbladet fra
Archive.org.
"Et Hundrede udvalde Danske Viser, om Allehaande
merkelig Krigs-Bedrivt og anden selsom Eventyr".
Peder Pedersen Syv var præst ved Hellested Kirke i
Hellested sogn, i årene fra 1664 og til sin død i 1702.
Han var født den 22. februar 1631 i
Syv Sogn ved Roskilde.
Han døde ved midnat natten mellem den 17. og 18. februar 1702, og han blev, og er, begravet i Hellested Kirke.
I 1764 blev Peder Syvs
"200 Viser om Konger, Kemper og Andre", genudgivet, og denne udgivelse var blevet forøget med en samling på
"Et hundrede udvalde Danske Viser om
allehaande merkelige Krigs-Bedrivt, og anden seldsom Eventyr".
Forrest i udgivelsen er Peder Syvs introduktion, som han havde sat sit navn under:
Hellested i Stevns, udi Sommer-Maaneden, Aar 1695.
Sat allerydmygeligst af P. Syv.
Peder Syvs "Elverhøj" findes i dette værk på side 160, halvt nede, og fremefter, og Peder Syv indleder sin
"Elver Høy" med denne morale:
Hvad saadanne Spøgeri haver paa sig, ordelis viitløftig paa andre Stæder. Hvorfore at de Gamle have sagt Viser og Digt her om, er tilforne
givet tilkjende. De Gamle uden Tvivl vilde med denne Digt betegne og advare, at unge Folk ikke letteligen skulle ved søde og indsmigrende Ord lade sig
daane og forføre, som ofte skeer.
Peder Syv: "Elver Høy":
Jeg lagde mit Hovet til Elver Høy,
mine Øyne de finde en Dvale;
Der kom gangendes Toe Jomfruer frem,
som gierne vilde med mig tale.
Den ene klapped mig ved hviden Kind,
den anden hvisket mig i Øre;
Du stat op fauren unger Svend,
om du vilt Dantzen røre.
Vaag op fauren unger Svend,
om du vilt Dantzen røre;
Mine Jomfruer skulle for dig qvœde,
det feireste dig lyster at høre.
Den eene begyndte en Vise at qvœde,
saa faurt over alle Qvinde;
Striden Strøm den stilles der ved,
som førre var van at rinde.
Striden Strøm den stilles der ved,
som førre var van at rinde;
De liden smaa Fiske i Floden svam,
legte med deres Finde.
Alle de Fiske i Floden vare,
de legte med deris Hale;
Alle smaa Fugle i Skoven vare,
begyndte at qvidre i Dale.
Hør du fauren unger Svend,
og vilt du hos os blive;
Da ville vi kiende din Bog og Rune,
der til at lœse og skrive.
Jeg skal lœre dig Biørnen at binde,
og Bassen op til Eeg;
Dragen som ligger paa det meget Guld,
skal rømme af Landet for dig.
De dantzet ud og de dantzet ind,
alt i den Elver Ferd;
Alt sad fauren unger Svend,
og støtte sig paa sit Sverd.
Hør du fauren unger Svend,
vilt du ikke med os tale;
Da skal Sverd og hvassen Kniv,
legge dit Hierte i dvale."
Havde Gud ikke giort min Lykke saa goed,
at Hanen havde slaget sin Vinge;
Vist var jeg bliven i Elver Høy,
alt hos de Elver Qvinde.
Det raader jeg hver Dannis Svend,
som ride vil i Hofve;
Hand ride sig ikke til Elver Høy,
og legge sig der at sove.
Johan Ludvig Heibergs "Elverhøj" - Et drama i fem akter.
Skuespillet blev opført første gang på Det kongelige Teater torsdag den 6. november 1828.
"Elverhøj" var et festspil som var blevet bestilt for at fejre kong Frederik den Sjettes datter
Vilhelmines bryllup med prins
Frederik Carl Christian. Denne prins blev senere kong
Frederik den 7.
Friedrich Kuhlau
var komponisten, som havde skrevet og arrangeret musikken, hvis melodier var hentet flere steder fra.

Johan Ludvig Heibergs skuespil "Elverhøj",
Udgivet af Frantz Christtreus Bogtrykkeri i København i 1911.
Bogen indeholder "kun"
skuespillet. ingen tekst
såsom kommentarer eller andre bemærkninger.
Illustratoren er heller ikke nævnt. (Privateje.)
Personerne.
Christian den 4. - Danmarks Konge.
Erik Walkendorf. - Herremanden på Højstrup.
Elisabeth Munk. - Hans myndlig.
Albert Ebbesen. - Lehnsmand fo Tryggevælde.
Poul Flemming. - Hofmand i Kongens følge.
Henrik Rud. - Også hofmand i kongens følge.
Karen. - Bondekone fra Tryggevælde.
Agnete. - Karens datter.
Bjørn Olufsen. - Hushovmester på Højstrup.
Mogens. - En Jæger.
Desuden medvirker bønderfolk, hofmænd, pager, riddere og damer.
1. Akt.
På en egn i Tryggevælde Herred.
I baggrunden ses Stevns Herred, hvor man aner et stort ellekrat.
Grænsen mellem begge
er Tryggevælde Å, som flyder tværs over scenen, hvor en simpel træbro fører over Åen.
Til højre i Forgrunden ligger
"Karens Hus", hvor der udenfor står et bord og en bænk.
Det er endnu mørkt, men langsomt står solen op, og det bliver
helt lyst.
2. Akt.
Udspiller sig i et kabinet på Højstrup. På venstre side er der et åbent vindue hvori man kan se ud i haven. I baggrunden er der en dør
indtil et andet kabinet.
3. Akt.
Som i første akt. Scenen er igen udenfor Karens Hus. Det er aften, men dog før solnedgang.
4. Akt.
Scenen viser et sted i ellekrattet hvor man ser Elverhøjen, og det er en måneklar nat. Vandet fra en lille kilde i nærheden, får
en lille å til at sno sig om foden af Elverhøjen.
5. Akt.
Her foregår handlingen i en festlig udsmykket sal på Højstrup, hvor der er et stort bal, hvor riddere og damer danser forskellige danse, som først
stopper da "Bjørn" hastigt iler ind på scenen og udbryder:
"Kongen er her!"
Erik Valkendorf var ikke kun en skuespilfigur
i "Elverhøj", men Valkendorf (med både et og to f'er) havde i virkeligheden været lensmand på Højstrup.
Og mor Karens Hus ved Hellested eksisterer stadig i vore dage.
"Karens Hus". Gammelt postkort fra først i 1900-tallet. (Privateje.)
De kongelige efter brylluppet i 1828.
Alle disse festligheder, i anledning af brylluppet mellem prinsesse Vilhelmine og den senere Frederik den 7., viste sig hurtigt at have været forgæves.
Og parret fik heller ingen børn, arvinger, så seks år efter blev de feterede kongelige separeret, og efter yderligere tre år blev de skilt.
Andre danske forfattere har også fortalt og digtet om "Elverhøj".
Der var flere som skrev om de samme folkesagn, og her er nogle få eksempler:
Adam Oehlenschläger, digtede om "
Ellehøien",
et digt som indeholder små citater fra Peder Syvs "Elver Høy".
Olga Eggers skrev romanen "Elverhøj".
Forfatterinden
Olga Eggers (1875-1945) skrev en hel roman på 203 sider.
En "fri bearbejdelse" over Heibergs skuespil, som hun fik udgivet på Forlaget "Lyset" i København i 1911. ("Lyset" var et lille forlag som
kun eksisterede i et par år.)
Elverpiger pryder bogens forside.
Illustratoren er desværre ikke nævnt. (Privateje.)
Romanen følger skuespillet, og har medtaget sangene. Romanen har ikke noget forord, men på sidste side er der skrevet et par bemærkninger, bl.a.:
Nærværende Bog, der fremkommer omtrent 50 Aar efter J. L. Heibergs Død, er en Romanisering af hans berømte Komedie af samme Navn.
Et lille citat fra bogen.
Christian den 4. er ankommet anonymt, med følge, til Karens Hus, ved broen over Tryggevælde å, og hvor samtalen drejer som om hvorvidt
Kongen kommer til Brylluppet på Højstrup.
"Han kommer ikke, vær tryg for dette."
"Det vidste jeg" raabte Karen og sendte Jægeren et triumferende Blik.
Kong Christian morede sig aabenbart over Samtalen. Hans kloge Øjne blinkede af Fornøjelse.
"Men nu maa I sige mig, gode Kone, hvorfor I ved bedre Besked om Kongens Planer og Veje, end denne Jægersmand?"
Karen nikkede langsomt. Saa sagde hun med dæmpet Røst:
"Kongen tør ikke!"
Christian den 4. saa overrasket paa hende.
"Og Hvorfor ikke?"
"Det skal jeg sige Jer", vedblev Karen paa den samme Oehlenschlägerske Maade: "Ingen Konge tør komme
her hen hvor Elvekongen raader. Jo dertil, hvor I nu staar, tør han vel gaa, men over Aaen kommer han aldrig."
O.s.v.
Denne lille roman har tidligere været vanskelig at finde antikvarisk, idet Olga Eggers, den tidligere så aktive kvindesagsforkæmper,
blev "kasseret" i forbindelse med retsopgøret efter 2. Verdenskrig. Hendes bøger blev smidt ud fra biblioteker og boghandeler, og hun blev udelukket
fra alt, på grund af sit aktive arbejde for nationalsocialismen.
Hun døde under uklare omstændigheder i Vestre Fængsel i 1945, kort efter arrestationen, .
- - - - - - - - - - - - - - - - - oooOooo - - - - - - - - - - - - - - - -
Kilder og henvisninger:
Her er brugt almindelige fysiske opslagsværker, men også Internettet, herunder Wikipedia.
I videst muligt omfang er der
angivet kildehenvisninger i teksten herover, og/eller tilføjet links til kilder.
- Rigsarkivet Danmark. Folketællinger og kirkebøger, Realregistre, m.m.
- MyHeritage. Slægtsforskning.
- Internet Archive.
- Mediatream. Gamle aviser. Statsbiblioteket i Aarhus.
- Dansk Biografisk Leksikon.
- Danskernes Historie Online.
- Trap Danmark.
- Arkiv.dk.
- Peder Syv: "200 Viser om Konger og Kemper og Andre". Udgivet af Hans Kongelige Majestæts og Universitets Bogtrykkerie
ved Nicolaus Christian Høpffner i København i 1764.
- Fr. Winkel Horn: "Peder Syv. En literærhistorisk Studie", udgivet i København i 1878, af 'Samfundet til den danske Litteraturs Fremme'.
- Johanne Luise Heiberg: "Et liv genoplevet i erindringen", udgivet af Gyldendals Bogklub i 1973.
- Bind 1. 1812-42.
- P. Hansen: "Illustreret Dansk Litteraturhistorie". udgivet af P. H. Philipsens Forlag i 1886. - Bind 1 og bind 2.
- - - - - - - - - - - - - - - - - oooOooo - - - - - - - - - - - - - - - -
Henning Jensen 2022 | Siden er
sidst opdateret: 23/11/2024
|
Seneste nyt.
En flot opførelse på
Opéra de Rouen Normandie, af Bizets opera
"Carmen", bliver sendt den 10. januar 2025 på
OperaVision, og bliver liggende på OperaVision indtil den 10. juli 2025.
Giacomo Puccinis "Tosca.".OperaVision sender den 31. maj klokken 19:00 CET Puccinis opera fra
Teatro Regio di Parma, dirigeret af Daniel Oren, og med Maria José Siri og Fabio Sartori.
"Andrea Chénier".Giordano's opera bliver sendt fra
OperaVision fredag den 12. januar 2024, klokken 19.00 CET.
"Verdi’s Requiem.".OperaVision sender den 23. februar en optagelse fra
Teatro Regio di Parma i 2020, af Verdi’s Requiem.
Vi er i uge 07
• • • • • • •
Støt

• • • • • • •
• • • • • • •
• • • • • • •
• • • • • • •