Emner på denne side:

Brogade.

Brogade var Køges store handelsgade.
Hele oplandet langt syd for Køge, samt fra hele Stevns, kom denne vej ind i byen. Her var gaden bred, så her kunne heste og vogne stå ved butikkerne. Det var det ikke hoteller og banker som dominerede, her var det forretninger med dagligvarer og hverdagsting.
Alle butikkerne har en historie, og nogle af dem vil blive fortalt i den kommende tid.

" • KJØGE BROE • 1802 • 1923 • "

Broens årstal 1802, refererer ikke til nogen stor begivenhed. Og det kan heller ikke været årstallet for broens opførelse, for her må have været en bro lige så længe som Køge by har eksisteret, for hvordan skulle man eller komme ind og ud af byen sydfra, og fra Stevns?
Så årstallet 1802, som står skrevet på broen, må have været året for en større ændring eller ombygning?
Men begrundelsen for årstallet er tilsyneladende gået helt  i glemmebogen.

Denne indsnævring her for enden af Brogade, som ses på billedet, var hvor Brogades fortsættelse i Vordingborgvejen dengang begyndte, og var upraktisk smal. Især efter arealerne syd for Køge, og også Sønderkøge, var blevet udbygget, så trafikken i den snævre passage, ja næsten ensporede vej over broen, var stor.
I hovedstadsavisen "Berlingske Politiske og Avertissementstidende" annonceres det da også, den 18. september 1918 under rubrikken "Licitation" på side 30, at Præstø Amts Vejinspektorat har lagt i udbud, en "Udvidelse og Ombygning af Kjøge Bro", og at tegninger og beskrivelse og tilbudslister kunne afhentes på stadsingeniørens kontor i Køge.

Men, men, men... så enkelt skulle det ikke være.
Igennem nogle år blev der foretaget nogle beskedne vedligeholdelser af broen, men nogen større forbedring, endsige ændring, fandt ikke sted. Der skulle gå yderligere 5 år før der skete noget.
Men så endelig, i det begyndende efterår 1923, bekendtgjorde politimester V. Ritzau i Køge, via annoncer i dagspressen (også lidt forsinket bragt i Østsjællands Folkeblad den 31. oktober), at i forbindelse med en udvidelse af vejen og broen, ville Køge Bro være spærret for al kørsel fra mandag den 29. oktober 1923, og "indtil videre..."
Politimester V. Ritzau bemærkning "indtil videre...", endte med at være et halvt års spærring, for først efter da, kunne Køges politimester, igen via annoncer i dagspressen, fortælle den glædelige nyhed, at fra den 17. maj 1924 var: Denne sidste oplysning fører tilbage til billedet af "Kjøge Bro" ovenfor.
Tegningen viser den gamle bro før ombygningen i 1923-24, - - - og årstallet i signaturen, som er vist her nederst i artiklen, er året hvor billedet er trykt og udgivet.

Også Køges Turistforenings oprettelse i 1909 skyldtes delvis sagfører Alfred Sørensen.
Og Køge Turistforening var en succes som fik et langt liv, og som først stoppede omkring årtusindeskiftet.

Østsjællands Folkeblad fortæller i en lille artikel onsdag den 3. september 1924, at Køge Turistforening havde arrangeret en udstilling i København, på den kun en halv snes år gamle Københavns Hovedbanegård.
Kunstmaler Poul Saaby (?) havde til udstillingen lavet en stor flot plakat med et billede af Køge Kirke, som med teksten opfordrede: "Rejs til Køge".
Og Kirken var jo et meget passende motiv, for Køge Kirke fejrede netop i "24" sit 600-års jubilæum, så Hovedbanegårdens udstilling var både at promovere for Køge Turistforening, samt for Køge-Kirke-jubilæet.
Udstillingen på Københavns Hovedbanegård viste små brudstykker fra Køges historie, som var skrevet på små plakater, og Køge-fotografen Harald Kaiser udstillede nogle af sine fotos fra Køge, og forskellige kunstmalere viste billeder fra Køge.
Blandt de udstillede billeder på Københavns Hovedbanegård, var der 2 med motivet "Køge Bro".
Så mon billedet herover har været det ene af de to udstillede billeder i 1924?
Dette billede bærer også årstallet 1924 ved signaturen "H V W" i nederste højre hjørne.

Kunstneren Hans Viggo Westergaard..

Kunstnersignaturen "H V W 1924" dækker over kunstneren Hans Viggo Westergaard, som er medtaget i Det Kongelige Biblioteks kunstner-signatur-fortegnelse.

Hans Viggo Westergaard var født den 29. juni 1870 i Vor Frelsers Sogn i Horsens 1870. Faderen var købmand Frederik Westergaard.
Hans Viggo Westergaard blev uddannet på Kunstakademiet i København i årene 1889-95.
Foruden at være en meget flittig kunstner og illustrator, så var Westergaard også ansat som konservator ved Statens Museum for Kunst.

H. V. Westergaard blev viet til Mathilde (Jensen) lørdag den 23. juli 1904. Westergaard var da 34 år gammel, og Mathilde var to år ældre.

Året efter brylluppet, i 1905, tegnede Westergaard postvæsenets nye "opfindelse": "julemærket".
Det var julemærke nummer to i serien.

Formålet, og tanken med salg af julemærker, var fra starten den, at overskuddet skulle bruges på at hjælpe syge børn. Og da det første julemærkehjem var blevet bygget ved Kolding Fjord, så blev det da også overdraget til "Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse".
Så motivet på Westergaards julemærke, ”to børn som drikker af sundhedens kilde", passede perfekt til julemærkefondens formål. Westergaard døde for knapt 100 år siden, kun 58 år gammel, søndag den 26. august 1928 i Herfølge. Og han blev begravet af pastor Dalsager på Herfølge Kirkegaard ugen efter, søndag den 2. september.
Ægteparrets bopæl bliver i kirkebogen opgivet til af være Kongensvej 3, på Frederiksberg.

Hans Viggo Westergaards hustru, Mathilde, som var født Jensen, døde den 27. maj 1947, efter en indlæggelse på sygehuset i Køge. Hun blev 78 år gammel.
Fru Westergaard blev begravet af sognepræst Ebbe Christiansen, ved siden af sin mand på Herfølge Kirkegård, søndagen efter Pinse, den 31. maj 1947.

Kilder og henvisninger:

Her er brugt almindelige fysiske opslagsværker, men også Internettet, men i meget begrænset omfang Wikipedia.
Så vidt muligt er der angivet kildehenvisninger i teksten herover, og/eller tilføjet links til kilde.