hbjweb.dk

Der finder ingen begivenhed sted i dag. Ha' en god dag. :-)
Præst søges til Køge og Ølsemagle kirker.
Tilføjet lørdag den 6. januar 2024.

Præstekaldet fra Køge-Ølsemagle pastorat i 1890.

En annonce i Jyllandsposten fredag den 25. april 1890, side 2, i midten af spalte 6.
Når et et sogn manglede en præst, så skulle der også søges de reevante steder. Både i hovedstaden, men i særdeleshed også i Jylland, som dengang var kendt for et stærkt troende sindelag og gode kristne holdninger.
Pastor Monrad.
Pastor Monrad.
Tegning i Skive Folkeblad
onsdag den 21. oktober 1903.


Den indrykkede stillingsannonce er ganske interessant, fordi den direkte og indirekte berører en hel del lokalhistorie, udover oplysninger om præstenes økonomiske forhold og pligter ved Køge og Ølsemagles kirker, kort før 1900-tallet.

Det var pastor Jørgen Herman Monrad (1848-1903) som forlod Køge-egnen, fordi han havde overtaget præsteembedet ved Vartov i København, den 1. maj 1890.
Denne overtagelse var efter Monrads svigerfader, C. J. Brandt (1817-1889), som var død fire måneder forinden, og som indtil da havde betjent Vartov menighed.
Det var tillige en forfremmelse, og en ære, for Jørgen Herman Monrad at komme ind til Vartov i København, og Monrad avancerede da også allerede et par år efter ankomsten, idet han blev præst i Marmorkirken, og desuden medredaktør på Grundtvigs tidsskrift, "Dansk Kirketidende".

Herunder er annoncens tekst, præstekaldet, sat lidt enkelt og overskueligt op.
Annoncen nævner den afgående præsts betingelser, som også er de betingelser som man tilbyder den ny tilkommende præst at overtage.

Længere nede her på siden er der nogle kommentarer til annoncens enkelte punkter.
Ny Præst søges.
Stavefejl i toppen af artiklen: der skal stå "Ledige Præstekald".
Stavefejl i fortidens aviser var/er yderst sjældne, i modsætning
til nutidens aviser.
  Indtægter.
1. Korntiende 8 Tdr. Rug, 179 Tdr. 1½ Fdk Byg.
2. Smaaredselsvederlag 10 Tdr. 4 Skp. 1¼ Fdk. Byg.
3. Offer og Accidenser ca. 2500 Kr. (derunder Offer fra Kjøge Købstad afløst med 860 Kr. aarlig.)
4. Præste og Residentspenge 346 Kr. og 66 Øre.
5. For ministerielle Forretningers Udførelse ved Steensboderne 8 Kr.
6. For Bibellæsninger aarlig for de Fattige af Tøxens Legat 200 Kr.
7. Udbytte af Kaldets Bankaktie paa 157 Kr. og 52 Øre.
8. Rente af en Embedskapital paa 749 Kr. og 88 Øre.
9. To Jordstykker, nemlig 2 Tdr. Land paa Lyngen og 1 Tdr. 4 Skp. Land ved Stranden, for Tiden bortlejede for:
  a: alle Embedskjørsler paa Helligdage og 6 Hverdagsture til Ølsemagle.
  b: Hjemkørsel af 8 Favne Brænde fra Skoven.
  c: 40 Kr.
Det bemærkes, at Retten til Sandgravning paa Forstranden, der er af Betydning for Værdien af Strandvænget, for Tiden bestrides af Byraadet.
10.  De 8 Favne Brænde fra Vallø Stift (ved Udvisningen betales med ca. 20 Kr. i Skovpenge.)
   
  Udgifter.
1. Kongelige Skatter 8 Kr. og 38 Øre.
2. Kommuneskatter (i Kjøbstaden er Skatteprocenten af Formue og Lejlighed for Tiden 6, i Landsognet, hvor den afgaaende Beneficiarius med Ministeriets Tilladelse har haft Bopæl, betydelig mindre).
3. Rente af Laan til Bankhæftelsens Indfrielse 6 Kr. og 30 Øre.
4. Expencer ca. 90 Kr. Bidraget til Præstehjælpeenkekassen udgjør ordinært 5 Tdr. 4 Skp Byg aarligt.
5. Enkepension 1 Tdr. Rug, 24 Tdr. Byg efter Kapitaltaxt, og 370 Kr.
  Der er ingen Bolig til Kaldet, og der paahviler ikke Formanden i Embedet nogen Forpligtelse til at sørge for Eftermandens Underhold i Naadensaaret.
Sognepræsten maa selv sørge for Befordring til Annexet i Embedsrejser.
Der er en Enke paa Kaldet.

Kommentarer til "jobannoncens" indtægter:

1. Korntiende.
Det var sognets direkte betaling til embedet, altså præstestillingens ”grundløn”.
2. Småredselsvederlag.
Det var sognenes betaling til præsteembedet for nødvendige og/eller uforudsete afholdte småudgifter.
3. ”Offer og Accidenser”.
Gaver og andre tilskud og bidrag til embedsstillingen.
4. ”Præste og Residentspenge”.
Det var sognenes betaling til selve præsten, samt betaling/huslejetilskud til præstens bolig.
5. Betaling for præstelige besøg i "Steensboderne".
Det var pålagt præsten at "betjene denne fattigstiftelse i Vestergade.
6. Fire årlige ”bibellæsninger” for de fattige modtagere af Tøxens Legat.
Det var også en af præsten pligter.
7. Udbyttet af embedets bankaktie.
En opsamlet kirkelig kapital var investeret i nogle aktier, og renterne af denne investering tilfaldt præsten.
8. Renten af embedets overskud.
Når præsten ”løn” var betalt, så blev overskuddet sat i banken, og renterne fra denne bankkonto tilfaldt præsten.
9. Indtjening og/eller nytten af 2 jordstykker.
Det drejer sig om 2 tønder land på ”Lyngen”, og 1 tønde land på ”Stranden”. Men disse jordstykker havde den afgående præst lejet ud, og betalingen for denne leje, som jo også ville tilfalde den kommende præst var:
a.  Alle kørsler for præsten på alle årets helligdage i forbindelse med embedet, samt 6 kørsler til Ølsemagle Kirke på alle hverdage.
b.  Hjemkørsel af 8 favne brænde fra Skoven. (det er det brænde der nævnes herunder punkt 10), og som skal hentes i Vallø.)
c.  40 kroner i kontanter
Der er en bemærkning til disse jordstykker, idet der gøres opmærksom på, at vedrørende retten til sandgravning på arealet ved "stranden", var der opstået tvistigheder med Køge Byråd om. (Allerede dengang var man begyndt at strides om råstofferne.)
10. 8 Favne brænde fra Vallø Stift.
Ved afhentning af dette brænde skulle der betales et gebyr til ”skoven” (20 kroner i ”Skovpenge”).

At præsten ”får” 20 favne brænde fra Vallø Stift, har en ganske speciel årsag.
Pastor Jørgen Herman Monrad, som nu forlod embedet ved Køge og Ølsemagle Kirker, boede i sin præstetid ikke i hverken Køge eller Ølsemagle sogn, men i "Glasbankehuset" som på det tidspunkt hørte under Vallø.
Pastor Jørgen Herman Monrad, præsten som nu forlod sit embede ved Køge og Ølsemagle Kirker, boede i sin præstetid ikke i hverken Køge eller Ølsemagle sogn, men i "Glasbankehuset" (som dengang hørte under Vallø). sammen med sin hustru Louise Ester, og parrets 6 børn, samt en stuepige og en kokkepige.

Navnet ”Glasbanke” har ikke noget med glas at gøre, men ”glas” var en lokal fordanskelse af den militære betegnelse for et "glacis", som er navnet på det skånende flade på det ubebyggede areal foran, og op mod, et fæstningsanlæg. Og ”banke” var/er betegnelsen for en lille forhøjning i landskabet.

Det indre gamle Køge havde i meget gamle dage haft volde rundt om byen, med et glacis udenfor. Så præstens bolig lå således på glaciset, udenfor Køge købstad og sogn, og hørte under Vallø.
En reminiscens derfra eksisterer stadig i vore dage, i vejnavnet Glæisersvej vest for "Lovparken". Og meget forenklet så hørte området vest for den nuværende Glæisersvej, dengang ikke til Køge, men til Vallø, og var administrativt tildelt betegnelsen "Køge Landsogn".

Kommentarer til "jobannoncens" udgifter:

1. Kongelige skatter.
Skatten der tilfaldt staten.
2. Kommuneskatter.
Her er den sidste del interessant. Fordi den afgåede præst ikke havde boet i Køge eller Ølsemagle sogne, så var hans kommuneskat langt lavere end andres i Køge købstad. Det må have forarget nogle, at præsten slap billigere i skat end andre borgere i byen. (Præsten skulle jo ikke spadsere mange hundreder meter fra sin bolig, for at stå på Køge Torv.)
3. Rente af Laan.
Til Bankhæftelsens Indfrielse 6 Kr. og 30 Øre. (det kræver detaljeret indsigt i kirkens/præstens regnskab for at kunne præcisere denne udgift.)
4. Expencer ca. 90 Kr.
Præster døde ofte i embedet, så efterladte enker var derfor dårligt stillede. Så for at afhjælpe dette, var der oprettet forskellige foranstaltninger, og en "Præstehjælpeenkekasse" var et af resultaterne.
5. Enkepension.
Hjælp til enker efter afdøde præster kunne også være en nytilkommende præsts forpligtelse.

Til slut i annoncen gøres opmærksom på, at der ingen præstebolig er, til den nye præst. (Køge og Ølsemagle havde på det tidspunkt ingen præstebolig eller præstegård.). Under punkt 4, i indtægter, er der sat et beløb af som kompenserer for dette.

"Eftermandens Underhold i Naadensaaret".
Nye præster kunne være forpligtede til at have en efterladt præsteenke (eller mand) blive boende, samt sørge for vedkommendes forplejning, men det påhviler ikke den nye præst her i Køge-Ølsemagle. (Under udgifter 4 + 5 er der kompenseret for dette).

"Befordring til Annexet i Embedsrejser".
Det pointeres at denne kørsel er udgifter den nye præst selv må sørge for, samt betale.
Men under indtægter "punkt 9”, er dette problem løst i forbindelse med bortforpagtelsen af de to jordstykker ved "Stranden" og "Lyngen".

Stillingsannoncen slutter med at pointere, at der er en præsteenke efter en af sognenes tidligere præster. Underforstået: at den kommende præst er lidt medansvarlig for denne enke.
Denne præsteenke var den afgående pastor Monrads forgænger i embedet, pastor Glørfeldts anden hustru, Charlotte Amalie Glørfeldt (1821-1892).
Selv om denne enke opholdt sig på Frederiksberg, og selv om det økonomiske angående hende også var i orden, så påhvilede der præsteembedet et moralsk ansvar.

Enkens mand, Carl Louis Christian Georg Glørfeldt (1812-1889), havde været præst i Køge og Ølsemagle mellem 1856 og 1883. Han døde på Frederiksberg i 1889, og blev begravet i Køge.
Pastor Glørfeldt første hustru, Harriet Kathrine Munch, var død allerede i 1860.
Glørfeldt havde så giftede sig så igen i 1861, i Ølsemagle Kirke, med Charlotte Amalie, født Fisker (1821-1892).
Denne præsteenke, Charlotte Amalie Glørfeldt, døde på Frederiksberg i 1892, og hun blev begravet på Assistens Kirkegården i Køge.

Den nye præst.

Ny præst ansøger.
Notits i Kjøge Avis fredag den 13. juni 1890.
For over 100 år siden var præsten en meget vigtig person i lokalsamfundet, ikke kun med det religiøse, men også i forbindelse med det sociale aspekt. Og præsten var ofte mellemledet for borgere til at blive hørt, "højere oppe i systemet".
Så der blev gættet, og håbet på, hvem der søgte til Køge og Ølsemagle.
Køge Avis refererer allerede nogle rygter den 13. juni 1890, det er kun 3 uger efter "stillingsannoncen" var i Jyllandsposten, at "Pastor Tesch er efter Forlydende indstillet til at overtage Præsteembedet i Kjøge".

Det blev Pastor Frederik Thorvald Tesch (1843-1921) og hans fru Anna Vilhelmine Tesch som blev det nye præstepar i Køge og Ølsemagle, og som flyttede ind i Glasbankehuset i 1890.

Tesch kom fra et præsteembede i Sydvestsjælland, fra Krummerup-Fuglebjerg sogne, men havde dog førhen været præst i Jylland.
Og valget af en ny præst, fra det område på Sydvestsjælland, hvor Tesch havde været præst sidst, var helt perfekt. Dernede på egnen var de var lige så kristne som i Vestjylland, For i denne sydvestlige del af Sjælland, i Ørslev-Solbjerg pastorat, "herskede" Indre Missions præsten, den berømte Vilhelm Beck.
Og hvad der også har været betydningsfuldt for valget af den nye præst, var, at i det tæt ved liggende sogn dernede, Marvede sogn, var Køge og Ølsemagles afgående præst pastor Monrad født i præstegården, så Monrad har sikket også støttet valget af Tesch som ny præst. :-)

Hvis du finder grove fejl her i det skrevne, eller vil tilføje en bemærkning, så send en mail...
Henning Jensen. :-)
- - - - - - - - - - - ooo0ooo - - - - - - - - - - -



Henning Jensen 2022 | Siden er sidst opdateret: 08/01/2024




Forår.
Seneste nyt.
Lise Davidsen synger Richard Strauss.
OperaVision, den 8. marts 2024, klokken 19:00 CET.
"The International Opera-Award" 2023.
Blev afholdt paa den Polske National Opera.
"Andrea Chénier".
Giordano's opera bliver sendt fra OperaVision fredag den 12. januar 2024, klokken 19.00 CET.
"Verdi’s Requiem."
OperaVision sender den 23. februar en optagelse fra Teatro Regio di Parma i 2020, af Verdi’s Requiem.
Vi er i uge 16
• • • • • • •
Støt
Blaa Kors.
• • • • • • •
• • • • • • •
• • • • • • •
• • • • • • •