Italiensk Statsmand og Historieskriver, født 1469 i Florents, va Republikens Statssecretair og blev benyttet til vigtige diplomatiske S endelser. Men under Lorenzo af Medicis Styrelse, som mistænkt for Deltagelse i en Sammensværgelse, afsat, fængslet, underkastet Tortur og udvist. Han kom vel siden tilbage, men blev atter Gjenstand for Mistro og Ubehageligheder, og døde 22. Juni 1527.
      Machiavellis Hovedværker ere ”Istorie florentine 1215-1492”, hvori han med stor historisk Kunst og sjælden Menneskekundskab skildrer Partikampene i sin Fødeby. Samt det politiske Skrift ”Il principe”, som betyder” Fyrsten” (udgivet Venedig 1515 og siden ofte,) hvori han skildrer en Fyrste, der uden Hensyn til Dyd, Moral og Religion, ved Klogskab og Conseqvents veed at begrunde sin Enevælde, i en Stat, han har bragt under Aaget — et Skrift der ligesom giver Programmet for de følgende Tiders Politik.
      Efter Machiavelli kalder man en Statskunst, der er ligegyldig i Valget og Benyttelsen af sine Midler, naar de kun tjene til at naae Maalet, der ikke lader sig binde af Tro og Love, men sætter sig ud over alle moralske Hensyn, for Machiavellisme eller Machiavellistisk Politik.

"En Fyrste må være både frygtet og elsket, men da det er vanskeligt at forene begge Dele, er det tryggere at frygtes end at elskes, hvis man må give Afkald på een af Delene."

"Den der vinder Kronen ved de stores Hjælp, har vanskeligere ved at bevare den, end den der vinder ved Folkets Hjælp.
For som Fyrste vil han have mange der regner ham for jævnbyrdig, og kan derfor ikke herske eller føre dem som han vil."

"En Fyrste må, når han vil bevare sin Trone, lære sig ikke at være god, og anvende det godes Forskrifter, -- eller ikke, eftersom nødvendigt er."

"Folket skifter gerne Hersker i Troen på at få det bedre. Den Tro får dem til at gribe til Våben mod Fyrsten. De bedrager måske sig selv, fordi de siden oplever, at de har fået det værre."