Der finder ingen begivenhed sted i dag. Ha' en god dag. :-)
Emner under "Lokalt":
Ikke alle links virker endnu!
Påbegyndt rettelser og tilføjelser søndag den 14. juli 2024.
Fotografen Hulda Björkgren.
Stora Torget i Eksjö med Eksjö kyrka, som der så ud i midten af 1800-tallet. (Privateje.)
Hulda Augusta Björkgren blev født i Höreda ved Eksjö i Småland.
Höreda, er en lille landsby i Eksjö kommune, i Jönköbings län, i Sverige.
Ligesom Køge og Ølsemagle engang udgjorde et pastorat, så er Höreda sogn også en del af et pastorat, Södra Vedbo pastorat, som ligger i Eksjö kommune.
Höreda var, og er, således ikke kun en lille beskeden samling huse, men en lille by med egen kirke. En kirke har Höreda haft helt tilbage i 12-1300-tallet,
og var i en periode også et anneks sammen med Eksjö.
Men Höreda's oprindelige kirke blev brændt ned under den danske konge Christian den Andens hærgen i Sverige.
En af datidens præster,
Olau Jeremiae (1624-1688) fra Höreda og Melby sogn,
efterlod nogle notater om, at det havde været den danske konge Christian den 2., som i Sverige også bliver kaldt "Christian den umilde", der var den
skyldige i branden.
I løbet af 1700-tallet blev Höredas kirke genopbygget, og i begyndelsen af 1800-tallet fik kirken sit tårn.
Undervisningsmæssigt var Höreda heldig, idet præsten
Per Reinhold Svensson (1789-1877) kom til Höreda i 1827.
Svensson var en meget lærd mand, og det fortælles at han ved ankomsten udtalte:
"I har ikke valgt mig, - det er mig der har valgt jer".
Området havde også en del fotografer i slutningen af 1800-tallet.
Især i Eksjö hvor den mest berømte og kendte var
Oscar Rylander, som både fotograferede, og som også selv
udgav billeder og postkort.
Øverst herover har Oscar Rylander fotograferet et gammelt maleri af Stora Torget i Eksjö, og også udgivet
fotografiet som postkort omkring år 1900.
Hulda Augusta blev født i Höreda torsdag den 30 april 1863.
Faderen hed Carl Alfred Björkgren, og var landarbejder, og moderen hed Mathilda Augusta,
og hun var født Eriksson.
Ved den svenske
folketælling i 1880
bor familien i Eksjö Stads, i Qvarteret Trumpeten N:o 24.
I folketællingen oplyses det, at Faderen
Carl Alfred Björkgren var født i 1824 i Eksjö, og at han her ved folketællingen i 1880, er ca.
56 år gammel, og enkemand, og tidligere landmand.
Hjemmeboende har han sine to døtre:
Hulda Augusta, født i 1863, og
Engel Alfrida Maria, f. 1866.
Begge døtre var født i Höreda i Jönköpings län.
Seks år efter folketællingen herover, tirsdag den 15. juni 1886, dør faderen Carl Alfred Björkgren, i hjemmet i Eksjö Stads.
Allerede sidst i 1880'erne var Hulda Augusta begyndt at fotografere. Hvad der inspirerede og opfordrede hende, og hvem der lærte hende at fotografere,
er endu ukendt.
Men ifølge "Svenska Fotografers Förteckning" er Hulda Augusta Björkgren registreret som fotograf, boende i Billesholm (grufva) i Malmöhus
län i 1890:
Björkgren , Hulda Etabl. 1890, inneh. Hulda Augusta Björkgren, f. 30 april 1863.
En kopi af "Svenska Fotografers Förteckning" ligger på www.rotter.se, og kan downloades
som en pdf-fil.
Klik her...
Ligeledes i 1890, på forsiden af
Östergötland avis "Östgöten" lørdag den 21. juni 1890, har Isidor Kjellbergs Boktryckeri restudsalg af
uafhentede "Visitkort".
Og navnet 3. nederst på listen er Hulda Björkgren, fra hvem der er 25 af disse "billedkort" sat til salg, som oprindelig
kostede 50 svenske Örer stykket, men nu var sat ned til 30 svenske Örer pr. stk.
Ifølge
den svenske folketælling i 1890,
så bor den enlige ugifte frøken Hulda Augusta Björkgren i Eksjö Stads i Jönköping Län.
Alt dette var hændt før rejsen til Danmark i 1890, året hvor Hulda Augusta havde et stort problem.
Hulda Augusta Bjørkgren var blevet gravid.
Der kan selvfølgelig have været flere grunde til at Hulda Augusta valgte at rejste til Danmark for at føde. Men en af de vigtige har været, at Sydsveriges
forstokkede religiøse samfund var meget fordømmende. Så det at være en enlig gravid frøken i Skåne dengang, var en meget stor skamplet.
Så Hulda Bjørkgren valgte at rejse til Danmark i 1890, hun var jo alene, så beslutningen var hendes egen. Hun var på daværende tidspunkt omkring 27 år gammel.
Men også her i Danmark var det en skam når enlige unge piger blev gravide. Så også her var det ofte brugt at sende enlige gravide frøkener
et afsides sted hen for at føde.
Ankomst til Danmark.
En tilfældig "Hotel Skaane"-reklame. Her fra
Jyllandsposten
den 16. september 1890.
Spalte 7, tredje nederste annonce.
Så at vælge Danmark var en stor satsning, for udsigten til at bliver accepteret i Danmark var ikke stor.
I en bog om den svenske indvandring til Danmark imellem 1850 og 1914, med titlen
"Den glemte indvandring", fortæller
Richard Willerslev om mange
af de problemer der opstod, og kunne opstå. Et eksempel derfra er om en enlig svensk kvinde som bliver fængslet for tyveri, som derefter
får en straf på et års forbedringshusarbejde, og efterfølgende udvisning af landet.
Det ville for en enlig moder sikkert samtidig betyde
fratagelse af barnet.
I bogen nævnes også, at i kvindefængslet på Kristianshavn var i perioden 1883-1892 over 9 procent af kvinderne
svenske kvinder, og af de kvinder som var dømt for barnemord, udgjorde de svenske kvinder 19 procent.
Frøken Hulda Bjørkgren var gravid, og næsten 30 år gammel, da hun ankom til Danmark i 1890, hvor
hun indlogerede sig på
Hotel Skaane i Store Kongensgade 9 i København, som også var, hvad navnet siger, et sted hvor svenskere
søgte ind.
Og så var der billigt, som der kan læses i annoncen herover til højre:
"Værelser fra 1 Krone".
Omregnet til nutidige priser svarede 1 krone dengang (år 1900), til ca. 83 nutidige
kroner (2024)!
Ugifte Hulda Bjørkgren føder sønnen på Hotel Skaane
i Store Kongensgade torsdag den
8. januar 1891, og han bliver døbt
Sven Gustav Bjørkgren fredag den 13. februar 1891 i
Sankt Pauls Kirke, som ligger på Sankt Pauls Plads
ved Gernersgade, og som var sognekirken i dette af Københavns kvarterer, hvor Hotel Skaane havde adresse.
Ganske vist lå
Marmorkirken nærmere hotellet, men den var endnu ikke færdigbygget og
indviet på dette tidspunkt, efter at have ligget hen som ruin i godt 140 år.
Ingen fra den svenske familie stod fadder ved barnedåben, men
derimod to tilfældige: en Madam Rosalie Nielsen, og Gjærhandler A. Stürtz, og så Hulda Bjørkgren selv.
Hun må have følt sig meget alene i
verden på dette tidspunkt.
En overfladisk gennemgang i Sankt Pouls Sogns kirkebog, i månederne omkring hvor Hulda Bjørkgren havde født, nævnes andre enlige
gravide svenske kvinder som var kommet til Danmark for at føde deres barn.
Her er blot nogle af navnene på enlige svenske kvinder, som
fik deres barn døbt i Sankt Pouls Kirke, ligesom ugifte Hulda Bjørkgren, i de første måneder af 1891:
Ugifte Hilda Peterson, ugifte Elna Nielsdotter, ugifte Petronella Jønsson, ugifte Margareta Svensson, ugifte Christina Mårtensdotter, osv...
Disse her nævnte svenske kvinder, er kun nogle få tilfældige, for en grundig gennemgang i Sankt Pauls Kirkebog vil give mange flere svenske
navne.
Så mange at man kunne tro, at fødendes kvinders flugt fra Sverige, kunne være sat i system?
Hulda Bjørkgren og hoffotograf G. E. Hansen.
I samme kvarter i København hvor Store Kongensgade ligger, løber parallelgaden Bredgade, hvor
den Kongelige Hoffotograf Georg Emil Hansen havde atelier.
Det er ikke langt fra Hotel Skaane.
Hvorvidt Hulda Bjørkgren var blevet anbefalet at kontakte hoffotografen, eller om hun selv tog initiativ dertil,
kan ikke opklares. Men som nyankommen til landet, så er det naturligt at begynde sin arbejdssøgen de nærmeste steder ved ens "bopæl",
og det var i Hulda Bjørkgren tilfælde Georg Hansens Atelier i Bredgade, hvor hun også blev ansat.
Prinsesse Alexandra.
Originalt foto fra Georg Hansens Atelier.
(Privateje.)
Georg Emil Hansen var ham der fotograferede H. C. Andersen og alle datidens andre berømtheder, samt alle de kongelige, og deres familier.
Georg Hansens reklame, som er trykt
på bagsiden af fotoet her til højre
Adressen "Norgesgade-Bredgade", som der står på bagsiden af fotoet herover, er en og samme adresse. København havde ændret det gamle gadenavn
Norgesgade, og skiftet det ud med det nye gadenavn: Bredgade.
Så i en lang periode efter navneskiftet, brugte de handlende begge gadenavne.
Fotoet her til højre viser et af Georg Hansens "Fotographier" af
prinsesse Alexandra af Danmark, fra før hun giftede sig med den kommende
engelske konge, Edvard den 7., i 1863.
En lille pudsig fotografisk detalje er, at senere, som engelsk dronning, blev Alexandra en meget flittig
amatørfotograf. Og en del af den engelske dronnings fotografier fra det engelske hof er blevet udgivet som bog.
Begyndelsen i Køge 1892.
Hoffotograf G. E. Hansen var oprindelig fra Næstved, så han må naturligvis have fulgt med i hvad der fotografisk foregik på strækningen mellem
København og Næstved.
Så han må have været vidende om, at fotograf Nielsen på Torvet i Køge var død, og at der var en "ledig plads", og har så fortalt denne oplysning videre.
Som Hulda Bjørkgren skiver i annoncen her til venstre, så er hun fotograf Nielsens efterfølger på Køge Torv.
Fotograf
Hans Jørgen Nielsen var død 58 år gammel tirsdag 26. januar 1892, efter kort tids sygdom.
Han havde været en meget
agtet person i Køge, og foruden fotografering, så han også været tegnelærer ved "Kjøge Tekniske Skole" i Rebslagergade 6, og havde også
tidligere været lærer ved Borgerskolen på hjørnet af Katekismusgade og Nørregade, og var det stadig lejlighedsvis.
Nielsens død var en katastrofe for skolerne, og for Køge, som straks søgte efter en ny lærer via annoncering.
I Østsjællands Folkeblad
kunne der den 29. januar 1892, hvilket kun er tre dage efter Nielsens død, læses denne notits i avisen:
Ledig Lærerplads. Ved Fotograf Nielsens Død er en Plads bleven ledig ved Kiøge tekniske Skole. Ansøgere
henvender sig til Kantor Clausen i Kiøge.
Sidst på året 1892, skete der endnu en god begivenhed, idet Hulda Augustas søster hjemme i Eksjö i Sverige,
Engel Alfrida Maria Björkgren blev
gift med med Bror Axel Fredrik Danielsson Aschan, på Alla Helgons dag, tirsdag den 1. november 1892, i
Eksjö Kyrka.
(I 1953 flyttede Sveriges riksdag helligdagen
"Alla helgons dag" til en lördag.)
Bjørkgren som ny fotograf i Køge 1892.
En endnu ukendt kvinde fra Køge.
(Privateje.)
Hulda Bjørkgren overtog en veletableret forretning på Torvet i Køge, samt en kundekreds og alle fotograf Nielsens gamle negativer, som
tidligere og nuværende kunder kunne genbestille.
At komme til Køge som fuldstændig ukendt fremmed kvinde, og udlænding, og enlig mor, for at overtage en så vellidt køgeborgers forretning som afdøde ??? ,
og tillige midt i Køge by, og næsten nabo til rådhuset, var i datidens samfund særdeles usædvanligt, og kan naturligvis ikke være sket uden hjælp.
Det var jo et rent eventyr!
Hvis man udelukker Vor Herre, så falder tanken jo straks på den eneste mulige, nemlig Hoffotograf Georg Emil Hansen. Han må naturligvis have støttet
hende på alle tænkelige måder, ellers havde dette ikke været muligt.
Og at omtale, og reklamere med, at Hulda Bjørkgren var tidligere elev af hoffotografen, var genialt, for det har selvfølgelig fremkaldt hjælpsomme følelser.
Hulda bjørkgren fortsatte så ufortrødent afdøde Nielsens fotoforretning, og at det lykkedes for hende, kan konstateres via alle de mange fotos som
stadig er registrerede efter hende.
Søg f.eks. i www.Arkiv.dk på hendes navn.
Desværre eksisterer Hulda Bjørkgrens eget fotoregister ikke længere, så mange af hendes fotos er navnløse.
Det gælder f.eks. også fotoet her til venstre, som viser en køgeborger fra middelstanden.
Køges top, eliten, drog til København for at blive fotograferet.
Flytter fra Torvet til Jernbanegade i 1893.
Østsjællands Folkeblad den 12. april 1903.
Efter kun en halvtårstid på hjørnet af Torvet og Brogade i Køge, så flytter Hulda Bjørkgren sit fotografiske Atelier, og sig selv og sønnen, over
i Jernbanegade, i gæstgiver Petersens nye Hus på matrikkel 206.
Der på 2. sal var der
"5 Værelser med tilhørende Kjøkken, osv".
I en annonce i Kjøge Avis den 27. marts 1903, fortæller Hulda Bjørkgren, at hun har overtaget alle afdøde fotograf Nielsens tidligere
fotografier, som der stadig kan modtages bestillinger på.
Ydermere søger hun også efter en fotografelev.
Hulda Bjørkgrens lejlighed var på 2. sal i Jernbanegade 4.
Matrikkel 206a og 206b (206 og 206a). (Eget foto.)
Atelieret i Jernbanegade.
På Malmø Museum ligger dette mesterlige fotos med fire siddende drenge under skiltet hvorpå der står: "Fotografi-ATELIER".
Det var kun i den første tid efter ankomsten til Køge, at Hulda Bjørkgren reklamerede med at være "Nielsens Efterfølger", så fotos med denne
påskrift må være fra de første år efter ankomsten til Køge.
Malmö Museum har lagt fotoet på
Kringla.nu.
Fotoet er fri af ophavsret.
Ser man nærmere efter på fotoet med drengene, så kan man se at "skuret" ikke er helt nyt, og med ukrudtet omkring, så må man konstatere at
atelieret umuligt kan være nybygget, så Hulda Bjørkgren må således have fået det stillet til rådighed af gæstgiver Petersen.
Og som nyankommen til Køge ville det også være helt utænkeligt, at hun kunne havde fået tilladelse til at opføre en sådan "bygning", bortset fra
at hun næppe have haft råd til det, som enlig nytilflyttet kvinde og mor.
Vallø Slots brand i 1893.
Det var Christian den 6. dronning Sophie Magdalene som, ved fundats af 14. Maj 1738, havde besluttet at oprette Vallø Stift
som ”Et adeligt Frøkenkloster” på Sjælland.
Hulda Bjørkgren foto fra før branden: "Vallø Slot".
(Billedet er desvære defekt og delvis ødelagt. Privateje.)
Slottets brand i 1893.
Efter Valløs brand søndag den 19. marts 1893, havde Østsjællands Folkeblad ugen efter, søndag den 26. marts 1893, et billede og en artikel
på forsiden af avisen, med overskriften
"Vallø Slots Ruiner".
Artiklen indledes med følgende ord:
"Hosstående Billede, der er udført efter et af Frk. Bjørkgreens Fotografier, vil give mange af vore Læsere, der ikke har haft
Lejlighed eller Raad til at Reise til Vallø, et godt Begreb om, hvorledes det prægtige Slot tager sig ud, efter at det har været Offer for
Ildens ødelæggende Hærgning."
Hulda Bjørkgren var ikke ene om at fotografere det brændte slot, også kollegaen Emil Jansen var taget til slottet for at få billeder af ruinen.
Et af Emil Jansens fotografier er så meget lig Hulda Bjørkgrens foto, at man kunne tro, og forestille sig, at de har stået ved siden af hinanden
og har fotograferet.
I nogle annoncer reklamerede Emil Jansen med, at han selv sørgede for transport, når han skulle ud på egnen for at fotografere.
Så Jansen må have ejet,
eller have haft adgang til, hest og vogn. Og har Emil Jansen så været så galant, og dette tilfælde tilbudt Hulda Bjørkgren at køre med ud til det nedbrændte slot?
Frederik Opffers "Kjøge Avis" fortalte dagen efter branden,
mandag den 20. marts 1893, i en stor artikel på side 2, om hændelsesforløbet.
Avisens artikel indledes med:
I Aftes Kl. ca. 10½ opstod paa Vallø Slot Ild os Stiftsdame Frk. v. Scholten, der bor paa 1. Sal i den hvide Fløj. Frøkenen
havde pudset sit Lys, og Tanden var faldet over i et Gardin, hvor den straks fængede. Den gamle Dame gjorde straks Alarm, men da der kom
Hjælp til, havde Ilden allerede saa stærkt fat, at den ikke kunde begrænses.
Gjennem de lange Korridorer forplantede den sig i et Nu over hele Bygningen, som i Løbet af en halv Snes Minutter var fuldstændig
omspændt af Flammerne.
Meget jævnligt "at pudse sit tællelys", var en nødvendighed i gamle dage. Tanden, vægen, skulle konstant "vedligeholdes", rettes, og klippes, så lyset skinnede
klarest og osede mindst.
Avisen fortæller desuden i artiklen, at alle damerne redede sig ud, men at en enkelt, som måtte fire sig ned fra 2. sal ved hjælp af nogle sammenbundne lagener,
alligevel styrtede ned og brækkede det ene ben.
To fotos fra før branden, formodentlig af adelige kvinder boende på Vallø.
To endnu ukendte kvinder. Bagside og forside af foto. (Privateje.)
For og bagside af et Hulda Bjørkgren foto.
De meget fint klædte, og næsten ensartede klædte kvinder på fotoet, kan
næsten kun være nogle af
det adelige jomfrukloster Valløs beboere. (Privateje.)
Hilda Bjørkgrens fotos fra Vallø, Vemmetofte og Musestenen.
Boghandlerparret, som Hulda Bjørkgren fik udgivet billeder og postkort sammen med, Jens og Kamma Rasmussen, havde adresse i huset på hjørnet af Tovet og
Brogade, i hjørneejendommen "Torvet, matrikel 12" i Køge.
Matriklen er siden delt i to, matrikel 12a og 12b.
Allerede den 2. november 1869
havde
Jens Julius Grottrup Rasmussen åbnet sin boghandel i Køge.
Han var født i Todbjerg Sogn den 4. marts i 1843, nærmere bestemt i landsbyen Grottrup, som i vore dage hedder Grøttrup, og som ligger
lidt nord for Aarhus.
Skanderborg Lokalhistoriske Arkiv har nogle arkivalier efter Jens Rasmussen, blandt andet hans egenhændige barndomserindringer,
som
arkivet har lagt på Nettet.
Boghandler Rasmussen slutter sine barndomserindringer med året 1857, hvor han blandt andet fortæller:
Den 28. April kom jeg saa i Lære hos Boghandler Ussing. Han (Ussing) havde Aaret forud begyndt sin Forretning i Skanderborg som
Boghandler og Bogbinder.
Boghandler Rasmussen døde 83 år gammel, som rentier og enkemand i Birkerød, den 3. marts 1927, og blev begravet den 7. marts på Ny Sct.
Nicolaj Kirkegård i Køge.
Fodsporten i Køge.
Den 18. september 1892 var Køges fodsportklub
"Start" blevet oprettet, ifølge
Kjøge Avis den 18. juli 1893.
Fodportklubben "Start" omfattede foruden gangsport også boldspil og cykelsport.
Klubben præsterede hurtigt sin første store bedrift, idet klubbens unge 17-18-årige vandrede 12½ mil, det er ca. 94 kilometer, på 14 timer og 46 minutter.
En lille bibemærkning til sammenligning. I mine meget unge dage, blev det pludselig en udfordring at skulle gå en
Kennedy-march. Også her i Danmark, hvor mange lokalaviser fulgte med og tjekkede,
for derefter at offentliggøre navnene på dem der klarede turen.
Kennedy-marchen var en travetur på 80 kilometer, som skulle gås på under 20 timer.
Og det var drøjt nok, til trods for at min tids veje var asfalterede.
Fodsportforeningen "Start"s cykelafdeling var også aktiv.
F. eks. fortalte
Kjøge Avis den 21. maj 1894
at 8 af klubbens cyklister var samlet ved Peder Carls Bro, for at cykle en 12½ mil lang tur (ca. 94 km).
Fotograf
frøken Bjørkgren stod klar med kameraet, og fotograferede, hvorefter startskuddet lød.
Ruten gik via Ringsted og videres til Næstved, og derfra tilbage til Køge.
Turen forventedes at tage lidt over 10 timer, og i mellemtiden var der samlet en stor meneskemængde for at tage imod de hjemvendte cyklister,
hvor den første var tilbage efter 10 timer og 38 minutter.
Det hele var afsluttet med, at fotograf
frøken Bjørkgren tog nogle flere fotos af de hjemvendte cyklister.
Set fra vore dage, er ens første tanke, at cykelturen varede længe i forhold til gåturen.
Men på datidens veje, som ikke var asfalterede,
men kun i bedste fald bestod af grus og småsten, og kun enkle steder lidt brolægning, og på datidens cykler, så var det en bedrift overhovedet
at kunne cykle hele strækningen uden større uheld.
Kæmpeudstillingen i Køge i 1893.
Udstillingen i Køge i 1893, var et kæmpestort projekt, som hele byen og oplandet var involveret i. Alle med respekt for sig selv for sig selv deltog.
To dage før udstillingen åbnede skrev Kjøge Avis, den 26. september 1893, denne lille notits i spalte 4 på side 2 i avisen, hvori der fortælles:
Udstillingen i Kjøge. I Dag er alle i travl Virksomhed med at stille op, pudse og pynte over hele Linjen. Nu imod Aften kan
man begynde at danne sig en Mening om det hele Arrangement, der synes at blive meget virkningsfuldt.
Fra alle Fag mødes der op med 1ste Klasses Arbejder. Manufakturisterne er i Dag stærkt beskjæftiget med at ordne deres betydelige
Udstillinger i den lille Sal.
De elektriske Buelamper, der skal belyse de enkelte Afdelinger, er opsatte. I Pavillon II opstilles i Dag Have-og Biavlsudstillernes
Produkter. Til Fjerkræudstillingen er ankommet en hel By af Bure.
"Industri, Landbrugs-, Biavls-, Havebrugs og Husflidsudstilling".
Denne, eller rettere: disse meget omfattende udstillinger involverede næsten hele byen. Forlystelser var arrangeret og opstillet, og
et cirkus var ankommet til byen.
Den officielle åbning fandt sted torsdag den 28. september klokken 12 middag, og udstillingerne varede indtil og med søndag aften den 1. oktober
klokken 22.00.
Entre: voksne 50 Øre, og børn 25 øre.
Ifølge
OldMoney så svarede 50 øre dengang, til en lille 50'er i vore dage (2024).
Bjørkgrens annonce i Kjøge Avis den 18. december 1893.
Hver dag blev der afholdt koncerter af et stort blæseorkester, og en pianist spillede på nogle af de udstillede musikinstrumenter.
Og Østsjællandske
Jernbane havde sat ekstratog ind.
Også de to konkurrenter, Emil Jansen og og Hulda Bjørkgren, fremvise fotos på Udstillingen.
Begge fotografer fik præmier, men næsten alle udstillere af betydning fik præmier. Allerede om formiddagen, før udstillingen åbnede den første dag ved
middagstid, havde komiteen bedømt hvem præmiemodtagerne var, så vindernes navne var allerede blevet offentliggjort på Åbningsdagen.
At Hulda Bjørkgrens deltagelse på udstillingen var en succes, kan måske forklare annoncen til højre herover, for i månederne efter udstillingen søgte
hun efter en elev til sit fotoatelier.
Karise Højskole 1894.
Karise Højskole fejrede lørdag og søndag, den
6. og 7. oktober 1894, skolens 25-års jubilæum.
Mange, især mange af skolens tidligere elever, var mødt op. Alle kunne derfor ikke være i gymnastiklolaket, så mange måtte høre talerne udefra, gennem de åbnede vinduer.
Fotos fra Karise FolkeHøjskole..
Der findes nogle fotos, og udgivne kort, med motiver fra Karise Højskole, og fra forskellige anledninger, både med og uden elever.
Her sidder eleverne samlet på Trappen
Dette kort er skrevet og sendt af en af skolens elever, som hed Agnes. (Privateje.)
Som det anes øverst på billedet herover, så har "Agnes" skrevet noge få ord, som fortæller at det er hende selv der sidder nederst paa Trappen til højre.
"Røntgen Straalernes Anvendelse".
På Røntgen-fotoet ses tydeligt
nålen i tommelfingeren.
I Karise i 1896 deltog Hulda Bjørkgren i nogle eksperimenter med Røntgenstråler.
Disse mystiske stråler var noget helt nyt, og var først
blevet opdaget året før, i 1895, af den tyske fysiker
Wilhelm Conrad Røntgen.
Opdagelsen af disse stråler havde straks bredt sig rundt i den store verden, og året efter, i 1896, fik
fysikeren Christian Christiansen udgivet en lille bog i
København med titlen:
"Røntgens Straaler. En Fremstilling af de elektriske Straalefænomener".
Og senere, i foråret 1897, havde
Østsjællands Folkeblad tirsdag den 13. april en lille notits i avisen,
på side 2 i spalte 3, hvori der stod:
Røntgen Straalernes Anvendelse.
Fra Frk. Hulda Bjørkgrens fotografiske Atelier i Kjøge forevistes os i Dag et ved Hjælp af Røntgen-Straalerne taget
Fotografi af en Haand, hvori der sad en Stump Synaal.
Pladen var taget af Forstander Knudsen paa et Lægemøde i Karise, hvor Haandens Ejerinde, en kone fra Haslev, var
til Stede. Der var flere Gange skaaret i Haanden uden Resultat og Lægen hældede til den Formening, at Naalespidsen var kommen ud.
Konen havde imidlertid hæftige Smærter i Haanden og paastod at Naalen maatte være der endnu.
Røntgen-Straalene har altsaa givet hende Ret, og Naalen vil nu uden overdreven Vanskelighed kunne fjernes.
Hvem fotografen til billedet her til højre er, vides ikke, men nålen i tommelfingeren ses tydeligt. Billedet er fra den store artikel
om "Forsøgene med Røntgen-Straalerne", fra tidsskriftet "Tilskueren" årgang 1898 på side 15, skrevet af Johannes Mygge.
Hulda Bjørkgren var i nogle år jævnlig Karise Højskoles fotograf, og flere af hendes
fotos fra Højskolen er bevaret.
På Arkiv.dk ligger også et
foto af forstander K. C. Knudsen, som nævnes i
artiklen herover. Desværre er dette fotos fotografs navn ukendt.
Borgerskab i 1897.
Kjøge Avis skriver i en lille notits under overskriften
"Borgerskaber"
den 2. august 1897,
på side 2, næsten nederst i spalte 4, at Hulda Augusta Bjørkgreen har fået borgerskab som fotograf i Køge.
Borgerskab var det "offentliges", og/eller "håndværkets", tilladelse til at drive "handel håndværk og industri" i et lokalområde.
Bagtanken bag "borgerskab" var egentlig ganske god, og var en ordning der fungerede til op imod nutiden.
Det forhindrede at alt for mange indenfor et enkelt erhverv klumpede sig sammen, og at ansøgeren var seriøs og ville leve af sit erhverv, og
dermed svare skat til kommunen.
Og Hulda Bjørkgren nævnes derfor også i de offentliggjorte skattelister, som de lokale aviser jævnligt trykte.
Og samtidig var borgerskab en god reklame for ansøgeren selv. At være accepteret og respekteret som fagperson, godkendt af fagfæller og
"det offentlige", var en hæder.
"Hagerups Rejsehaandbog Nr. 28."
Dette eksemplar af turistbogen tilhører Statsbiblioteket i Aarhus.
(eget foto.)
Hagerups Forlag i København, fik udgivet en lang række rejsehåndbøger sidst i 1800-tallet.
"Køge og Stevns med omegn" er nummer 28 i rækken, og udkom i 1898. Bogen indeholder en del fotos, og nederst på side 4 har
udgiveren skrevet:
Illustrationerne ere udførte efter Fotografier fra E. Jansen og Hulda Bjørkgren, Køge, og P. Fangel, Middelfart.
Om Køge-fotografen Emil Jansen
kan der læses lidt her.
Om Middelfart-fotografen
Peter Lorents Fangel (1837-1922) kan der fortælles,
at han egentlig var snedker. Men han kastede sig over fotograferingen, og rejste rundt i det ganske land og stereoskop-fotograferede alt.
Det at Fangel gennemfotograferede hele Danmark, gjorde ham til er god medarbejdende fotograf til Hagerups mange rejsehåndbøger.
Som et lille apropos kan nævnes, at 8 år efter denne første turistbog, udkom endnu en rejsehåndbog om Køge:
"Sct. Nicolai
Kirke og Kjøge By".
Denne efterfølgende lokale rejsehåndbog var skrevet af to lokale skribenter, H. J. Hansen og Frederik Opffer.
I denne lille lokale
"efterfølger" er der også en hel del fotografier, men desværre er fotografernes navne ikke nævnt i bogen. Dog er nogle af Emil Jansens
fotografier let genkendelige, og Hulda Bjørkgren kunne også godt være ophavskvinde til et par stykker. Men en del af fotografierne er nyere,
så der må også have været en tredje fotograf involveret.
År 1900.
Hulda Bjørkgrens lillesøster Engel Alfrida Maria døde i Eksjö hjemme i Skåne den 29. januar 1900, kun ca. 33 år gammel.
Folketælling i 1901.
Ved
Folketællingen i Danmark i 1901 noteres
det, at ugifte fotograf Hulda Augusta Bjørkgren var født den 30. april 1863 i Höreda i Sverige.
Og hendes barn, sønnen Sven Gustav Bjørkgren,
opgives at være født i Söfde i Sverige den 8. januar 1891.
At folketællingsmanden får oplyst at sønnen Sven Gustav var født i Sverige, kan
kun have været en bevidst fejl.
Enten har Hulda Bjørkgren skammet sig over at oplyse, at sønnen var født på et hotelværelse i København? Eller
også har regler gjort det mere bekvemt at foregive at han også var svensker?
Begges sidste bopæl, før de flyttede til Køge, opgives til at
have været København.
Folketællingen i 1901 fortæller også, at på adressen har Hulda Bjørkgren en fotografmedhjælper boende. En sekogtyveårig Ane Sofie Andersen, som
var født den
1. februar 1875 i Thureby,
lidt syd for Køge.
Hulda Bjørkgren "lukker og slukker" i 1903.
Bekendtgørelse på bagsiden af
Østsjællands Folkeblad den 12. april 1903.
Søndag den 12. april 1903 er påskedag.
Til trods for disse fotografers store kontakt med det lokale samfund, så efterlader de fleste af dem ikke mange personlige spor.
Det gælder ikke mindst Hulda Bjørkgren.
Der er ingen helt åbenlys forklaring på hvorfor Hulda Augusta Bjørngren forlader Køge. Måske var det blot summen af detaljer der fik
hende til at rejse tilbage til Sverige.
Men efter at have opnået så meget i Køge, så må der være sket noget alvorligt, eller summen af små
irritationsmomenter kan være blevet for stor, siden hun pludselig opgiver det hele, og lukker og flytter fra sit atelier, og sin store
lejlighed, og over til et midlertidigt lejemål i snedkermester Hansen ejendom i Kirkestræde 19 (matrikel 204).
Der er forskellige hypoteser om årsagen til Hulda Bjørkgrens bratte stop, og jeg vil fremsætte min teori, som jeg synes
for nuværende er den mest oplagte.
Da gæstgiver Petersen i sin tid havde opført et "haveskur" i sin egen baghave til sit nye hus i Jernbanegade, var det blot "et havehus",
og som sådan havde det næppe været registreret nogen steder.
Og som sådan var det formentlig blot som en naturlig ting, blevet tilbudt og var fulgt med lejemålet som Hulda bjørkgren havde indgået
med gæstgiver Petersen.
Men var denne detalje blevet nedfældet på lejekontrakten?
Men noget alvorligt må være sket? For i stedet for at blive boende hos den nye ejer, som efter gæstgiver Petersens død var Georg Sevel, indtil
hun havde fundet sig noget nyt, eller var parat til at rejse hjem til Sverige, så lukker hun atelieret, og flytter selv midlertidigt over i
snedkermester Hansens ejendom i Kirkestræde 19.
En helt uforståelig flytning?
Da gæstgiver Petersen døde, så havde Georg Sevel købt og overtaget hele matrikel 206 i Jernbanegade, som var delt i to matrikelnumre 206 og 206a.
Og selv var den nye gæstgiver, Georg Sevel og hans frue Karoline Amalie, samt deres 3 børn, flyttet ind i det lille hus i nummer 206a, og havde dermed
baggård og have tilfælles med atelieret. (Sevels 206a er det sorte hus som ses lidt højere oppe her i artiklen på det nutidige foto fra Jernbanegade.)
En meget nærliggende tanke kan så være, at der var opstået stridighed om atelieret, og betalingen for det? For hvis Hulda Bjørkgren ikke havde
fået atelieret noteret i sin lejekontrakt, så havde hun ingen ret til det, og må så enten betale mere, eller flytte ud?
Sevel blev en meget populær gæstgiver og en god forretningsmand, så efterfølgende i 1900-nullerne og frem udviklede "Sevels restaurant" sig til at
blive et af Køges populære mødesteder, med musik og god mad.
Heller intet tyder på at det var fattigdom der tvang Hulda Bjørkgren til at flytte fra Køge, for hun har haft råd til at engagere advokat
Alfred Sørensen, for i annoncen til venstre lidt oppe, truer hun med en advokat, for at få inddrevet skyldige beløb fra
manglende betalere i Køge.
Og i annoncen vist herunder har hun fået samme advokat til også at annoncere både atelieret og lejligheden
ledig, og det endda i Københavneraviser.
Annonce i Berlingske politiske og Avertissements-Tidende lørdag
morgen den 5. april 1902, side 12, spalte 5,
annonce 3 fra oven.
Sagfører Alfred Sørensen var en af datidens meget aktive og driftige personligheder i Køge. Han var advokaten bag mange af Køgeegnens tvangsauktioner,
men han var også manden bag hjælp og støtte til børn og fattige, og folk i nød.
Så det mest nærliggende er, at Alfred Sørensen var på Hulda Bjørkgrens parti, og at han arbejdede for at hjælpe hende ud af et akut opstået problem.
Alfred Sørensen var en god og populær advokat i Køge.
I 1905 fortalte Berlingske Politiske og Avertissementstidende den
2. november i spalte 6 på side 2, at
Alfred Sørensen havde skænket Kjøge-Tureby og Omegns Landboforening en obligation på 2000 kroner, hvoraf renterne skulle bruges
til rejsehjælp til unge landmænd.
Og i 1912, da Alfred Sørensen havde været advokat i samlet 25 år, fejrede han det offentligt. I anledningen
inviterede han i flere af landets aviser, alle Køgeborgere til spisning.
F.eks. her på forsiden i Viborg Stifts Folkeblad i spalte 6,
den 20. september 1912:
De Familier i Kjøge, der vil glæde mig ved at modtage af mig et Maaltid varm Middagsmad (Flæskesteg, Risengrød m.m.) den 1. Oktober,
bedes give Hr. Økonom Sørensen Besked derom senest den 25. ds.
Alfred Sørensen havde stået i spidsen for oprettelsen af Køge Bank, og ligeledes var han blandt de aktive da jernbanen Køge-Ringsted skulle anlægges.
Og helt fremme i 1920'erne oprettede han
"Alfred Sørensen og Hustru Petra Margrethe Sørensens Mindelegat", som bestod af 10 portioner a
100 kroner, som kunne søges af unge mennesker i Køge og omegn, som hjælp til uddannelse.
Og så har Alfred Sørensen skrevet en del, bl.a. nogle forunderlige erindringer,
"Fra Vestjylland til Østsjælland", hvori afsnittet fra Køgetiden
rummer beretninger og detaljer om nogle af sine egne kæledyr, samt om nogle af "de særprægede Køgeborgere" han omgikkedes med her i Køge.
Bl.a. fortæller Alfred Sørensen en hel del om "Svoger", som egentlig hed Henrik Rasmussen
Hulda Bjørkgrens søn Sven Gustaf flytter ikke med tilbage til Sverige
Sønnen Sven Gustaf rejste ikke med Hulda Bjørkgren tilbage til Sverige i 1903, men blev sat i pleje hos smedemester Søren Hansen i Nyportstræde 35/37.
To år efter moderen var rejst, blev Sven Gustav konfirmeret i Køge Kirke
søndag den 9. april 1905, af sognepræst
Ludvig Christensen.
Hulda Bjørkgren er tilbage i Sverige i 1903.
Öresundsposten den 2. juni 1900, side 3, spalte 7.
Hulda Bjørkgren havde fornuftigvis beholdt kontakten til Sverige, og allerede inden hun forlod Køge i 1903, var hun begyndt at skabe sin
fremtidige forretning i Sverige.
Annoncen her til venstre fortæller at hendes atelier har åben hele tre sommermåneder i Ramlösa i år 1900, det er hele 3 år før hun forlader Køge.
I sine år i Køge havde Hulda Bjørkgren slet ikke opgivet sit hjemland, og rejste af og til "hjem" på besøg.
Nogle af de store københavnske aviser, f.eks.
"Berlingske Politiske og Avertissementstidende", bragte jævnligt navnene på de indlogerede, på de
københavnske hoteller.
I disse lister dukker Hulda Bjørkgrens navn af og til op.
F.eks. på bagsiden i 2. udgaven, lidt nede i spalte 2, i Berlingske Politiske og Avertissementstidende
den 13. oktober 1893, hvor det nævnes
at "Frk Bjørkgren, Kjøge" var indlogeret på
Hotel Skaane i København.
En overnatning på hotelet i København kan skyldes en
aflysning af færgen til eller fra Sverige, eller at det sidste tog var afgået mod Køge, - eller blot glæden ved et gensyn.
Skånska Dagbladet den 25 juni 1903, side 4, spalte 8.
Hjemkommen igen til Sverige i 1903 begyndte Hulda Bjørkgren at reklamere via en lang række annoncer i Skånska Dagbladet, hvori hun tilbyder
andre fotografer praktisk hjælp med retouchering af fotos.
Et smart træk, for en sådan annonce fungerer jo også som kontaktannonce til andre fotografer.
Så det lykkedes for Hulda Bjørkgren at få genopbygget sin fotoforretning i Sverige. Og at hun så samtidig med sit fotoarbejde også fotograferede
Ramlösa gæsterne, gjorde det til en rimelig indtægtskilde for hende at være stedets fotograf.
Hulda Björkgren og Ramlösa brunn.
At etablere et fotoatelier ved Ramlösa brunn var genialt.
Stedet var i midten af 1800-tallet, et berømt svenske kursted, hvor de skandinaviske velhavere indlogerede sig og gennemgik forskellige diæter
og "renselses-kure", samt badede i områdets helsegivende mineralske vand.
I begyndelsen af 1882 solgte den daværende ejer
grosserer Wilhelm Kempe hele
Ramlösa området i en handel, som endte med at det var den danske direktør for Haandværkerbanken i København,
C. T. Rothman, og den københavnske
tømmermester
J. C. Jørgensen, som blev ejere af hele området.
Bankdirektør Carl Thor Rothman var ham der havde grundlagt Haandværkerbanken, en bank som dengang i daglig tale blev omtalt som "Rothmans Bank",
og tømmermester Jens Christian Jørgensen var en af datidens københavnske forstæders nye byggematadorer.
De nye ejere havde straks påbegyndt deres plan, som var at skabe et "Skånsk Tivoli".
I stedet for kun at være et ydmygt helsebringende "frelst" sted for de velhavende, så skulde Ramlösa nu fremover også være et sted med underholdning
og forlystelser, det vil sige: et sted som alle kunne, og ville, besøge.
Både rige og fattige.
Søndag den 21. maj 1882, havde været den officielle indvielsesfest, hvor flere hundrede specielt indbudte fra Danmark og Sverige var blevet
beværtet og var blevet vist rundt, og havde fået forevist det nye "Ramlösa brunn".
Blandt disse specielt indbudte var en anonym skribent fra det daværende danske ugeblad "Nutiden", og hans nedskrevne artikel, som fortalte om
besøget, blev bragt i ugebladet "Nutiden" ugen efter, søndag den 28. maj 1882.
Denne anonyme skribent begyndte sin artikel med at fortælle hvad Ramlösa brunn engang var, og slutter med at fortælle hvad han oplevede under sit besøg.
Denne artikel kan du læse, eller gemme som en pdf-fil,
ved at klikke her...
Den ene af de danske ejere, tømmermester Jens Christian Jørgensen, døde allerede som 52-årig i 1888, så bankdirektør Rothman var nu eneejer
af "forlystelsesstedet".
Men "det svenske Tivoli" blev ikke den håbede økonomiske succes, så allerede i 1896 solgte bankdirektør Rothman Ramlösa's ejendomme og
løsøre tilbage til det nystiftede svenske "Aktiebolaget Ramlösa helsobrunn".
Så da Hulda Björkgren kom til Ramlösa nogle få år inde i det nye århundrede, var "Ramlösa brunn" ikke længere danskejet.
Carl Thor Rothman døde i december 1910, 76 år gammel.
I vore dage er mineralvandsfabrikken, Ramlösa-vandet,
ejet af Carlsberg, som hælder mineralvandet
på flasker, til glæde og helse for os alle.
Eksempler på Hulda Björkgrens mange postkort og fotokort fra Ramlösa brunn
Hulda Björkgren med tre motiver fra Ramlösa
brunn. (Privateje.)
Dette postkortdesign herover, som i en periode blev brugt af forskellige fotografer her i Danmark og i Sverige, tog Hulda Björkgren med sig hjem
til Skåne. F.eks var designet, med små indsatte fotos, også brugt i Køge-Stevns området af kollegaen Emil Jansen.
Og her er det Hulda Björkgrens fotokort af "Societetshuset",
det Nya Stora Hotellet, ved Ramlösa brunn. (Privateje.)
Endnu et af Hulda Björkgrens fotokort fra det Nya Stora Hotellet ved Ramlösa brunn. (Privateje.)
Billedet her er fotograferet fra næsten samme sted som fotoet ovenover. Beviset er det store træ lidt tilvenstre for midten, som i mellemtiden er
blevet mindst 10 år større og ældre
Hulda Björkgrens fotokort af "lægeklinikken", hvor man også kunne blive indlagt til observation. (Privateje.)
I Ramlösa brunn-komplekset indgik også et egentligt sygehus.
(Man bør tilføje, at under 2 Verdenskrig blev nogle af de danske flygtninge, jøderne, indlogeret her.)
Et ganske almindelig postkort med et Hulda Björkgren- foto.
Landevejen ud af Ramlöse brunn, mod Helsingborg. (Privateje.)
Södra Vram ved Billesholm.
Efter et par kortvarige ophold i Helsingborg og Svedala, var Hulda Björkgren
flyttet til
Billesholm allerede i 1904, hvor hun
på Böketoftavägen, i bebyggelsen Södra Vram, opførte sit eget hus og sit eget atelier.
Som enlig kvinde, at få bygget sit eget nye hus, var dengang en helt enestående og imponerende bedrift.
Og at hun havde råd til det, understreger at hun ikke kan havde forladt Danmark af økonomiske grunde, men at andre begivenheder må have været årsagen.
Knut Barr:
"Arbetets söner: Ett illustrationsverk öfver den svenska arbetsklassen".
Wilh. Siléns förlag, Centraltryckeriet i Stockholm i 1906.
Hulda Björkgren var allerede fra begyndelsen aktiv i lokalområdet, så da
Knut Barr skrev, og fik udgivet sit storslåede værk i 1906:
"Arbetets söner.
Ett illustrationsverk öfver den svenska arbetsklassen", så bidrog mange fotografer fra hele Sverige med illustrationer.
Og fra egnen omkring Billesborg, leverede Hulda Bjørkgren nogle fremragende arbejderfotos:
"Majdemonstrationen år 1905 ved Billesholm gruva".
"Toffemakere från Kårreberga, Skåne".
"Midsommarafton, Folkets hus, Billesholm" og "Höskörd vid Billesholms kungsgård".
Hulda Björkgren i Sveriges folkräkning 1910.
Ifølge den svenske folkräkning, som fandt sted i 1910, så bor Hulda Björkgren i
Södra Vram sogn.
Det er tæt ved Billesholm, og ca. 18 kilometer
øst for Helsingborg.
Billesholm og kul.
Udsnit af foto fra
DigitaltMuseum, som viser
en af Billesholms "kolgruvor".
Fotografen er ukendt, men det er næppe et af Hulda Björkgrens fotos. (Fri af ophavsret.)
Fra F. C. Granzows "Geografisk Lexikon", bind 1, side 305.
Udgivet af "Det Nordiske Forlag" i 1898. (Privareje.)
Det var det helt rigtige tidspunkt Hulda Bjørkgren var flyttet til Billesholm på.
For området var inde i en opsvingsperiode takket være kullene.
Der havde i mindre omfang været brudt kul ved Billesholm helt tilbage i 1700-tallet, men industrialiseringen sidst i 1800-tallet fik det nu til
at ske i meget stor stil.
På digitaltmuseum.se ligger Hulda Björkgrens fine
foto af Billesholm Station, samt af
svømmehallen ved
Höganäs-Billesholm som blev opført i 1904, og som dengang var imponerende flot.
1916 fejredes 50'årsdagen for der første større fund af kul ved Billesholm.
Ikke kun lokalt, men også landsdækkende blev jubilæet omtalt. Det svenske ugeblad
"Hvar 8. Dag" fortalte om begivenheden i bladet
den 20. august 1916, i en lille artikel som var ledsaget af to af Hulda Björkgrens Fotos.
Teksten ved billederne fortæller, at det er Hulda Björkgren som er fotografen.
Desuden står der, at til venste er
det "Gubben Mattis", som for 50 siden fandt
de første kul ved Billesholm, da han skulle grave en brønd ved sit hus.
Til Højre er det Mattis hus hvor kullene blev opdaget.
I artiklen som ledager de to fotos i "Hvar 8. Dag" står der:
Höganäs- Billesholms A.-B. firade den 12 aug. 50-årsminnet af den första upptäckten af kolfyndigheten i Billesholm, i Södra Vrams socken, Malmöhus län.
Sedan de första schakten till den nuvarande grufvan ha sänkts i början af 1860-talet, öfvertogs anläggningen år 1866 af Vallåkra stenkolsaktiebolag,
hvilket år 1895 förenades med det ved Bjufs stenkolsfält arbetande Kropps aktiebolag till et nytt bolag, Billesholms-Bjufs A.B., hvilket återigen år
1903 sammanslogs med Höganäs stenkolsbolag till Höganäs-Billesholm A.B., i hvars ägo grufvan alltjämt befinner sig.
Kontrasternes Södra Vram.
Et Hulda Björkgren postkort med motiv fra Södra Vram. (Privateje.)
Bagermester Rönbergs hus ses til venstre, og i baggrunden til højre ses industrianlægget omkring "Albert-Kulminen".
Walter Sjölin: "Jord och kol".
Arkivaren og forfatteren
Walter Sjölin (1902-1972) var født i nærheden af Billesholm, i Norra Vram,
i den modsatte ende af hvor Södra Vram lå, og hvor Hulda Bjørkgren boede.
Så da Walter Sjölin skrev sin bog "Jord och kol", som blev udgivet i 1943 ", og som var/er et
"Bidrag till den skånska bondeklassens och
kolbrytningens historie", og hvori han især fortæller om egnens historie, så har han selvfølgelig opsøgt Hulda Björkgren.
Så foruden at Walter Sjölin har benyttet en del af sine egne fotografier i bogen, så har han også medtaget 8 af Hulda Björkgrens fotos.
Da kul-eventyret var forbi opstod: "Billesholms Glasulls AB".
Kul-eventyret sluttede brat i begyndelsen af 1930'erne, så var der ikke flere kul tilbage i minerne, som kunne gøre industriel minedrift rentabel.
Det var herefter slut med kullene.
Da kul-eventyret var slut i begyndelsen af 1930'erne, startede man forskellige foretagender op, og et af disse var glasuldsfabrikken
Billesholms Glasulls AB, som begyndte at fremstille isoleringsmateriale.
Det blev en succes, som under forskellige navne udviklede sig til et verdensomspændende foretagende, som i vore dage hører under
Saint-Gobain, og som er
hjemmehørende i Frankrig.
Saint-Gobain har også
en dansk afdeling.
Billesholms militære forlægninger.
Soldater til hest. Udsnit fra meget slidt fotokort.
Hulda Björkgren har selv på bagsiden skrevet: "1910,
Billesholm S. V."
S. V er postvæsenets forkortelse for Södra Vram, hvor hun selv bor ved Billesholm. (Privateje.)
Militær var der også ved Billesholm.
Her var hjemmehørende disse kompanier:
"Norra skånska infanteriregementet - Norra Åsbo kompani", samt
"Skånska husarregementet - Fjärresta skvadron - Billesholms kompani".
Hulda Augusta Bjørkgren senere år.
¨
Malmö museum har lagt dette fine sort/hvide foto af Hulda Bjørkgren, omgivet af blomster, op på websiden kringla.nu. Anledningen til
selvportrættet med alle blomsterbuketterne er Hulda Björkgrens 60 års fødselsdag i 1923.
Et liv er slut.
Hulda Björkgren døde ugift i
Södra Vram den 1. februar 1951, ca. 88 år gammel.
Og efter Hulda Björkgens død
"en stor tragedi utspann sig", fortæller Uffe Nilsson og Ann Margret Wendt på side 84
i deres bog "Hulda Björkgren 1863-1951", fordi:
". . alla hennes glasplåter såldes till skrothandleren för vidare
befordran till glasullsfabriken".
Sønnen Sven Gustav, der som barn var døbt Bjørkgren til efternavn i Sankt Pauls Kirke i København, havde 42 år tilbage i tiden, den 30.
december 1912, søgt, og havde fået, navneforandring af Københavns Overpræsidium til fremover at hedde
Sven Gustav Klemming.
Dengang, i 1912, var han omkring enogtyve år gammel, og myndighedsalderen var da endnu 25 år, så navneskiftet har været med moderens, Hulda Bjørkgrens, accept.
I 1954, som var tre år efter Hulda Björkgrens død, forærede sønnen
Sven Gustav Klemming en del af moderens efterladte effekter til Malmø museum.
Blandt de afleverede effekter er nogle hårarbejder, samt nogle
små hjemmelavede visitkort med påklæbede glansbilleder.
Jeg vil ikke vise nogle af disse, for en fotograf som kan tage så mesterlige fotos som Hulda Bjørkgren, bør ikke huskes for at have flettet små hårarbejder,
samt for at have klæbet glansbilleder på små papkort.
Hulda Augusta Bjørkgren skal huskes for hendes gennemtænkte og velkomponerede fotos, hvoraf nogle var kunst.
Hulda Bjørkgrens søn, Sven Gustav Klemmings fortsatte liv rækker ind i nutiden, så lidt om ham må fremtiden tilføje.
Nogle svenske udstillinger.
Hulda Bjørkgren havde haft sor succes ved udstillingen i Køge i 1893, men hun udeblev fra nogle af de vigtigste udstillinger i datidens Skåne.
Jeg har således ikke fundet Hulda Björkgren repræsenteret på nogle af de herunder nævnte relevante udstillinger.
"Industri-, slöjd- och konstutställning" i Helsingborg i 1903.
Brevkort fra udstilingen, med Helsingborgs byvåben. (Privateje.)
I 1903 blev der afholdt en stor
"
Industri-, slöjd- och konstutställning"
i Helsingborg.
Forbavsende nok, så deltog Hulda Björkgren ikke, på trods af at det var oplagt, for hun passede perfekt ind blandt de øvrige fotografer.
Ved udstillingen deltog mange kende og ukendte fotografer, og også halvprofessionelle. Og den danske hoffotograf
J. Petersen, var med på udstillingen.
Hulda Bjørkgrens manglende deltagelse kan have været tidspres på grund af flytterod hjem til Sverige, lige netop i denne periode.
Brevkort fra udstillingen i 1903.
Udstillingens "Konsthall", her illustreret i ægte art-neuveau-stil. (Privateje.)
Den officielle og omfattende redegørelse efter udstillingen
ligger på Runeberg.org.
Deri kan man på side 286 og frem læse om fotografier og fotografer.
Herunder nogle flere svenske udstillinger.
Der var i begyndelsen af 1900 en lang række bemærkelsesværdige udstillinger. Hele Verden var inde i en rivende udvikling, som også manifesterede
sig lokalt. Så herunder er der nævnt de aktuelle udstillinger i Hulda Bjørkgrens nærhed.
Men tilsyneladende deltog hun heller ikke i nogle af dem.
Lundautställningen i 1907.
"Konsthallen" på et af LundaUtställningens egne postkort fra 1907. (Privateje.)
Udstillingen i Lund i 1907, var ambitiøs og lidt pralende. Det var Lunds Fabriks-och Hantverksförening som var arangørerne.
Udstillingen var meget alsidig, og henvendte sig til alle, og ikke kun til specialister.
Og forskellige slags restauranter indgik i udstillingen, samt en sports, jagt, og fiskeri hal. Og i musikhallen underholdt Södra Skånska Infanteriregementet uafbrudt.
På
Lunds Kulturportal er der et glimrende resume om udstillingen, og link til en hel
del billeder fra udstillingen.
Baktiska Utställningen i Malmö i 1914.
Mærkat fra udstillingen.
(Privateje.)
Denne udstilling, som var meget "strømlinet" og tilrettelagt, var der ikke meget skandinavisk præg over. Nogle har hævdet at udstillingen var i jugendstil,
men det forekommer ikke såden, for det umiddelbare indtryk er noget meget tungt germansk og nordtysk, med borglignende bygninger.
F.eks. er der ikke meget dansk præg over den danske udstillingsbygning på billedet herover.
Udstilling åbnede den 15. maj 1914, men 10 uger inde i udstillingsperioden brød 1. Verdenskrig ud.
Tyskland erklærede Rusland krig den 1. august 1914, hvilket resulterede i, at både Rusland og Tyskland trak sig ud af udstillingen, som dog fortsatte
uden disse udstillere indtil den 4. oktober.
Efter udstillingen forsvandt næsten alle bygningerne, og området blev omdannet til
Pildammsparken.
Margaretapaviljongen fra udstillingen fik dog lov at bestå, og der er fortsat restaurant,
trods branden sidste forår, 2023.
Jubilæumsudstillingen i Göteborg i 1923.
Annonce fra Aalborg Amtstidende.
Den 16. april 1923, øverst på side 2.
Mærkat fra udstillingen.
(Privateje.)
At forvente at finde Huda Bjørkgren blandt udstillerne i Göteborg, var måske lidt utopisk.
Og dog, for fra før åbningen var der gjort et meget stort forarbejde for at tiltrække alle interesserede til den omfattende udstilling,
som skulle fremvise alt indenfor håndværk, industri, kunst, landbrug, osv.
Udstillingen var et led i fejringen af byens jubilæum. For det var 300 år siden den svenske
kong Gustav 2. Adolf have givet Göteborg købstadsrettigheder.
Udstillingen var planlagt langt større end den baltiske udstilling i Malmö i 1914, så alt og alle deltog.
Den danske udstillingsafdeling var ledet af forfatteren Xenius Rostock, som især var kendt for sine turist og rejsehåndbøger.
Xenius Rostock
havde i forbindelse med udstillingen fået kontor i Industriforeningens dengang flotte bygning på hjørnet af Vesterbrogade og Vestre Boulevard
(i vore dage H. C. Andersens Boulevard) i København.
Xenius Rostock var en meget aktiv person, så før den kommende svenske jubilæumsudstilling, rejste han rundt i hele Danmark og viste lysbilleder,
og holdt foredrag, om begivenheden.
Jubilæumsudstillingen åbnede den 8. maj og sluttede den 15. oktober 1923.
Eksjös Jubileumsutställning i 1938.
Den oprindelige fotograf
Oscar Rylander (1866-1951),
(det var ham der blev nævnt helt øverst oppe i denne lille fortælling om Hulda Björkgren) var kommet til Eksjö sidst i 1880'erne, hvor han havde
været virksom fotograf til op efter Første Verdenskrig.
Mærkat fra udstillingen.
(Privateje.)
I 1896 var Rylander blevet udnævnt til Hoffotograf.
Oscar Rylander stoppede i Ejsjö omkring 1920, hvorefter
Josef Rydberg (1891-1976) overtog firmaet
"Oscar Rylander", som fortsatte indtil omkring 1970.
I 1938 var der en meget stor Jubileumsutställning i Eksjö, hvor man fejrede 500-årsjubilæet.
Man kunne have forventet at Hulda Björkgren havde været repræsenteret, eller blot omtalt på en så stor lokal udstilling på hendes barndomsegn,
men hun blev end ikke nævnt ved udstillingen.
Derimod var
Hoffotograf Rylanders Efterfölger med på udstillingen, som den eneste fotograf.
Og Rylanders Efterfølger (Josef Rydberg) var også udstillingens officielle fotograf, og mange af hans udstillingsfotos
har Eksjö Museum lagt på Nettet...
Eksjös Jubileumsutställning var åben fra den 18. juni og til og med den 24. juli 1938.
Entre: 1 kr. for voksne.
Børn under 12 år: 50 öre.
Børn under 5 år i følge med voksne: gratis.
Udklip fra "Utställningens Huvudkatalog" side 57. (Privateje.)
Nogle bemærkninger og uafklarede spørgsmål til fortællingen herover.
Til det skrevne:
I teksten skriver jeg Hulda Bjørkgrens navn med dansk ø i tiden hvor hun opholder sig i Danmark.
Og i årene hvor Björkgren
opholder sig i sverige bruger jeg det svenske ö.
En gennemgang, en sammenligning, af alle tilgængelige fotos, mangler endnu. Modsat sin samtidige kollega i Køge, Emil Jansen, så signerede
Hulda Bjørkgren ikke ret mange af sine fotos. Og en gennemgang af alle fotos, vil sikkert kunne medvirke til identifikation
af flere af de fotograferede personer.
Hulda Bjørkgren på Amagerbrogade?
På Malmö Museum er der et foto af Hulda Bjørkgren med adressen Amagerbrogade 45:
"En ung kvinde ved "spegeln".
På bagsiden af fotoet er adressen "København C".
Hvis denne oplysning er rigtig, så blev Sundbyerne, og dermed Amagerbrogade 45, først indlemmet i
København i 1901, og så må kortet være umiddelbart derefter.
Gadenummeret på fotoet Amagerbrogade 45, fortæller ikke nok, for omkring og efter århundredeskiftet 1900, ændredes gadenumrene på Amagerbrogade,
så der er en hel del uorden i nummereringen.
Den samme uorden må man hævde også gælder for vejnavnene, for i overgangstiden var der også rod med hvad og hvor det hed Amagervej og/eller Amagerbrogade.
Er der en antydning af et lille triumferende
smil på Hulda Bjørkgrens læber?
Fotoet er fra Malmö Museum,
som har lagt det på Carlotta. Publich Domain.
I Folketællingen 1901 havde Sundbyernes indlemmelse i København, og den nye tid, ikke nået at sætte sig spor, så der er ikke mange oplysninger at
hente, og heller ingen Hulda Bjørkgren.
Og ved Folketællingen i 1906 har Hulda Bjørkgren forlængst forladt Danmark
og gadenummereringen på Amagerbrogade var stadig forvirrende.
Der er også "rod" omkring fotoforretningerne på Amagerbrogade.
f.eks. var der en fotograf Heinrich Johan Barby, på samme gadenummer: 45. Og da Amagervej og Amagerbrogade godt kan have været samme sted, så
kan der have været forsøgt på et samarbejde, for fotograf Barbys hustru var svensker.
Hulda Bjørkgren-fotoet herover er formentlig ægte, men eget atelier, eller egen privatadresse, har Bjørkgren ikke haft på Amager, og hun har
slet ikke været registreret i Københavns Kommune på noget tidspunkt.
Det var ikke ualmindeligt at en fotograf havde en filial. F.eks. havde Hulda Bjørkgrens konkurrent i Køge,
Emil Jansen, filialer i Faxe og Storehedinge.
Så dette foto herover fra "Amagerbrogade" kunne godt have været et reklamefoto for sig selv, eventuelt i forbindelse med planer om en filial på Amager?
Det er på flere måder et mesterligt arrangeret foto og et godt selvportræt. Og at vende den lille billedramme på bordet om, således at forsiden
med barneportrættet ses i spejlet, er en fin og meget bevidst lille detalje, det er Hulda Bjørkgrens lille søn som spejler sig.
Hulda Bjørkgren i Esbjerg?
På Arkiv.dk bliver der nævnt nogle Esbjergfoto.
Det er
Esbjerg Byhistoriske Arkiv som har lagt nogle
fotos på Nettet, som er tilskrevet Hulda Bjørkgren.
Men trods navneligheden, er der noget som ikke helt stemmer, f.eks. "
Esbjergs første banegård ca. 1875".
I 1875 var Køgefotografen Hulda Augusta Bjørkgren 12 år gammel og boede hjemme i Sverige?
Og blandt de nyeste af de nævnte Esbjergfotos er fotoet "
Østre Havnevej, ca. 1880".
Det skulle så være taget af den 17'årige Køgefotograf Hulda Augusta Bjørkgren, som da stadig boede hjemme i Sverige?
Er Esbjergfotografen og Køgefotografen to forskellige personer, eller er der en tredje forklaring?
Hilda Marie Bjørkgren i Køge?
En
Hilda Marie Bjørkgren, som ikke er fotografen
Hulda Augusta Bjørkgren, dukker op i Køge undervejs i fortællingen herover.
Kan det være en ren tilfældighed, at to så næsten ens svenske navne, og som næsten er født samtidig, dukker op i Køge i de samme år? Eller
er der en endnu ukendt forbindelse mellem disse to?
Den 21. august 1886 føder den ugifte Hilda Marie Bjørkgren en "uægte" søn, som bliver døbt Torvald Peder Rasmussen i Køge Kirke den 29. August.
Som udlagt barnefader var den 20'årige Ole Rasmussen fra Gl. Køge.
Sønnen Torvald Peder Rasmussens
fødsel i Køge 1886.
Sankt Nikolaj Sogn, Hovedministerialbogen 1867 F - 1887 F, opslag 151, nummer 50.
Denne Hilda Marie Bjørkgreen bliver gift med sin søns fader, soldaten fra Næstved, ungkarl og dragon Ole Rasmussen, den
6. november 1888 i Køge Kirke
I dødsregistret, på Danske Slægtsforskeres webside, er nævnt en Hilda Marie Rasmussen født Bjørkgren den 10. november 1865, som værende død 88 år gammel
den 10. november 1954, i eller omkring Roskilde.
- - - - - - - - - - - ooo0ooo - - - - - - - - - - -
Kilder og henvisninger:
Her er brugt almindelige fysiske opslagsværker, men også Internettet, herunder Wikipedia.
I videst mulig omfang er der
angivet kildehenvisninger i teksten herover, og/eller tilføjet links til kilde.
En
tak til Imigrationsmuseet for svar på mine spørgsmål.
Og en meget stor
tak til Køge Bibliotek, som skaffer næsten alt det hjem som jeg bestiller. - Fantastisk!
Også en stor
tak til fr. Jonna J. for hjælp og overbærenhed, og ikke mindst for bogen om Hulda Björkgren. Tillige en stor tak for den store mailudveksling. :-)
- - - - - - - - - - - - - - - - - oooOooo - - - - - - - - - - - - - - - -
Henning Jensen 2022 | Siden er
sidst opdateret: 30/07/2024
|
Seneste nyt.
Giacomo Puccinis "Tosca.".OperaVision sender den 31. maj klokken 19:00 CET Puccinis opera fra
Teatro Regio di Parma, dirigeret af Daniel Oren, og med Maria José Siri og Fabio Sartori.
"Andrea Chénier".Giordano's opera bliver sendt fra
OperaVision fredag den 12. januar 2024, klokken 19.00 CET.
"Verdi’s Requiem.".OperaVision sender den 23. februar en optagelse fra
Teatro Regio di Parma i 2020, af Verdi’s Requiem.
Vi er i uge 45
• • • • • • •
Støt
• • • • • • •
• • • • • • •
• • • • • • •
• • • • • • •