For lige netop 50 år siden havde vi marskandiserbutik her. Felterne omkring døren og vinduet var dengang malet murstensrøde,
og over vinduespartiet hang et skilt hvorpå der stod "Antikt og gammelt". Umiddelbart overfor butikken lå der dengang
en tømmerhandel inde i baggården, hvor jeg engang imellem fik fik foræret lidt affaldstræ til at tænde op med.
Og halvvejs oppe ad Korsgade, i den modsatte ende af "Søen", lå der en brændselshandler, hvor der blev købt koks og briketter, og
om fornødent også en rulle brænde, til kakkelovnen vi havde i baglokalet til butikken. Videre op ad Korsgade, næsten for enden, lå
Sankt Josephs Hospital
hvor min ældste datter blev født.
Baggården til Korsgade 16. - Foto den 6. august 2019.
Baggården bag butikken var dengang i 60'erne et myriade af små industrier og erhvervsdrivende. Her stod dengang ikke et eneste
træ eller grøn busk, til gengæld var her liv og aktivitet, noget som i vore dage stort set er fraværende. Som det ses er der
intet tilbage af datidens baggårde, og de gange jeg har været forbi, har her ingen mennesker været jeg kunne spørge om hvorvidt
de trivedes i dette miljø.
For enden af Korsgade, ud mod Peblingesøen. - Foto den 6. august 2019.
For enden af Korsgade ligger Peblingesøen. Der, på billeder nedenfor redningskransen der ses i midten, var der i 60'erne lavet
en firkantet indhegning ud i søen, hvori der var fyldt strandsand, således at de små børn kunne kunne pjaske rundt i vandet.
"Diligencen", Western Bar, næsten nede ved Peblingesøen. - Foto den 6. august 2019.
"Diligencen", som også blev vist på forsiden, så også således ud i 1960'erne, og også indenfor har interiøret heller ikke ændret sig
nævneværdigt. Der er så få af den slags steder tilbage på Nørrebro, så det er glædeligt at "Diligencen" stadig eksisterer.
Her kan du læse kommentarer, de nyeste øverst. Nederst kan du skrive en kommentar.
Henning Jensen - 06/08/2019/22:52:20
Skriv hvis du har en kommentar...
--------------------
Skriv herunder:
Alle 4 felter skal udfyldes. Koden du skal bruge er navnet på den 2. måned i året skrevet med småt.
Henning Jensen 2018 | Siden er
sidst opdateret: 07/08/2019
Vi er i uge 03
Vejret omkring København
Dette er et link til den norske vejrtjeneste.
Danske DMI er udelukkende fokuseret på røde ekstremer, hvor vejret hver dag er et eller andet største, eller mindste,
eller varmeste, eller koldeste.
Med andre ord så leverer danske DMI en politisk korrekt rød vejrudsigt, som understøtter elendigheden, men som ofte ikke har
meget med det faktuelle vejr at gøre.